Annonce
Sport

Sebastian Åris Petersen er kommet i mental topform: - Det har ladet vente på sig, at tingene klikker for mig

Sebastian Åris Petersen har gang i sin bedste sæson for Svendborg Rabbits. Og hans gode præstationer for klubben har gjort, at han hen over sommeren skal spille i en særlig turnering i Canada. Arkivfoto: Michael Bager
Sebastian Åris Petersen, der har ført Svendborg Rabbits til DM-finalerne i basketball, har i halvandet år arbejdet med sin mentale form, og det har gjort ham til en bedre spiller og sikret ham en kontrakt med en canadisk klub hen over sommeren.

BASKETBALL: Statistik fylder meget i basketball, og når Sebastian Åris Petersen studerer sine statistikker, sætter de tydeligt tal på, hvad man se, når han spiller: Svendborg Rabbits-spilleren er kun blevet bedre for hver sæson de senere år.

Eksempel: i sæsonen 18/19 lavede han i gennemsnit 5,6 point i hver kamp for Svendborg Rabbits. I 20/21 var det steget til 18, og i denne sæson er hans foreløbige pointgennemsnit 19,3.

Det skyldes, at han er blevet mere erfaren som spiller, og at han stadig lægger meget energi i at øve sig. Ikke kun når der kaldes til træning i Svendborg Rabbits, men også for sig selv i fritiden.

Annonce

Men det skyldes i høj grad også, at han har trænet en anden del, som er mindst lige så vigtig som de fysiske færdigheder, han folder ud på basket-banen.

Jimmy har lært mig at holde det simpelt, for less is more. Der er ingen grund til at gå til plan B, hvis plan A fungerer.

Sebastian Åris Petersen, Svendborg Rabbits

Nemlig de mentale. For halvandet år siden begyndte Sebastian Åris Petersen at arbejde sammen med Marc Folmand, der kropsterapi i klinikken Dit Indre Rum.

- Han har hjulpet mig helt vildt meget. Jeg har fundet en ro og komfort, der gør, at det føles meget naturligt for mig, når jeg spiller. På den måde har jeg fået en større tro på mig selv og på, at alt det arbejde, jeg laver, selvfølgelig også vil vise sig i kampene, fortæller Sebastian Åris Petersen.

100 procent til stede

Behandlingerne er en blanding af massage og samtale, der skal løsne op for alle de indtryk og følelser, som sig i kroppen eksempelvis i form af fysiske skavanker eller følelsesmæssige blokeringer.

- Vi har snakket meget om, at jeg skal finde ind i mig selv og mærke mig selv, så når jeg spiller, er jeg 100 procent til stede. Det gør mit humør mere stabilt. Jeg kan stadig blive frustreret, men der er ikke så store udsving, som da jeg var yngre, hvor når det det gik godt, var jeg rigtig glad, og når det gik dårligt, var jeg meget frustreret, siger han og lader sin lange basket-arm markere afstanden mellem top og bund i luften.

- Nu er der færre udsving, og det betyder, at jeg spiller mere stabilt.

I selve spillet på banen har Sebastian Åris Petersen også fået god hjælp. Fra Rabbits-træner Jimmy Moore, som Sebastian Åris Petersen ikke tøver med at udnævne til af de allerbedste.

- Det har ladet vente på sig, at tingene klikker for mig. Jeg har altid trænet meget og kunnet mange ting, men jeg har haft svært ved altid at vise det i kampene. Jeg er tidligere skakspiller, så jeg har tidligere prøvet hele tiden at tænke rigtig mange skridt frem. Men Jimmy har givet mig friheden til at tage den første den bedste løsning, og hvis den så ikke virker, må jeg reagere på det.

Sebastian Åris Petersen i samtale med Rabbits-træner Jimmy Moore. Sebastian Åris Petersen roser Jimmy Moore for at have gjort ham til en bedre basket-spiller. Arkivfoto: Michael Bager

- Jimmy har lært mig at holde det simpelt, for less is more. Der er ingen grund til at gå til plan B, hvis plan A fungerer, siger Sebastian Åris Petersen, der er point guard og dermed ham, der sætter det offensive Rabbits-spil i system. Til en vis grad.

- Det kan være svært, for man kan blive fanget i alle de systemer. Jimmy har lært mig en god balance mellem at styre og at gøre lidt mere på egen hånd, så jeg har indset, at jeg kan gøre mere på egen hånd, og at det fungerer for mine holdkammerater, fordi spillet og banen så kan åbne mere op for dem.

Annonce

Sommer i Canada

De gode præstationer, han har leveret, har tiltrukket sig opmærksomhed så langt væk som i Canada, hvor klubben Saskatchewan Rattlers har tilbudt ham en kontrakt.

Derfor skal han spille i Canadian Elite Basketball League, der er en slags sommerturnering, der starter 28. maj og slutter til august.

Sebastian Åris Petersen glæder sig til at prøve kræfter med basketball på den anden side af Atlanten.

- Det virker til at være et ret højt niveau, og der er mange gode spillere i Canada. Fem af dem, jeg skal spille sammen med, spiller lige nu i NBA's udviklingsliga, og en anden spillede for to år siden i NBA, fortæller Rabbits-spilleren, der ikke har gjort sig tanker om, hvor han skal spille, når de to måneder i Canada er gået.

- Jeg nævnte det med det mentale og at være til stede i momentet - at det er der, jeg perfomer bedst - og det betyder, at jeg ikke kan tænke to måneder frem. Jeg kan ikke længere frem end Canada, for det er jeg så spændt på. Hvad der sker hen over sommeren, må tiden vise, siger han.

Annonce

Sæsonens dårligste

Inden da er der da også nok at se til i Svendborg og på Rabbits-holdet, der torsdag aften spiller første hjemmekamp i finaleserien mod det notoriske tophold Bakken Bears.

Den første kamp mellem de to hold blev spillet mandag aften i Aarhus, og da fik Svendborg Rabbits noget af en snitter med nederlaget på 72-118.

Sebastian Åris Petersen kalder ikke overraskende kampen en rigtig dårlig oplevelse.

- De var bare bedre end os i alle facetter. Heldigvis får de kun et point for det. Uanset hvor stort de vinder, vi er stadig kun nede 0-1, siger han om serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

- Er det nemmere at smide kampen væk og glemme den, end hvis I havde tabt med én?

- Den er lettere at smide væk, end hvis vi følte, vi havde spillet den bedste kamp, vi kunne, og stadig tabt. Vi er klar over, at det var noget nær den dårligste kamp, vi har spillet i sæsonen.

- Det er klart, at vi skal tage det personligt, at de ydmygede os på den måde, men vi må ikke blive for overtændte, for så kan det gå galt. Vi skal forberede os fysisk og mentalt, så vi er klar til kampen, og så bliver vi nødt til at gøre det rigtige og holde vores aftaler.

Kampen spilles torsdag aften i Rise Sparekasse Arena kl. 19.15. Den kan også ses direkte på Live Sport, som du kan finde på fyens.dk/live-sport og faa.dk/live-sport, fra kl. 18.55.

Annonce
Ærø For abonnenter

Dengang 'Anna' af Marstal forliste: Søfolk kæmpede 36 timer efter kollision med hval

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

32-årig mand varetægtsfængslet: 18 gange har han smadret ruder i kommunens kontorer

Sport For abonnenter

Uimodståelig Mathias Gidsel tilbage - og GOG viser sig som seriøs DM-kandidat

Langeland

Debat: Det er for mig vigtigt, at Danmark ikke mister betydning og anseelse ved at stå udenfor

Sport For abonnenter

GOG-kommentar: Så fik de travlt hos Danske Spil

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Langeland

Anmeldt for vold: Lokal bådejer angreb havnefogeden

Svendborg For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flot gave fra erhvervslivet kan løfte GOG, Rabbits og kulturlivet endnu højere op

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport

Bombe i Fjelsted speedway: Ligaholdets ledelse forlader skuden

Langeland For abonnenter

Brugsen i Rudkøbing leverer største overskud nogensinde: - Alt flaskede sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Faaborg-Midtfyn

Ægtepar satser stort og køber partneren ud: - Vi har satset alt, vi ejer - og lidt til

Ærø For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Ærø

Ærø

Efter episode i Odense: Flere hjertestartere bag lås på Ærø er nu på vej udenfor

Annonce