Annonce
Ærø

Det har idébagerne forslået: Idébagværk om et grønnere Ærø

Det var dette skilt i udkanten af Marstal, der satte gang i den seneste idé fra de tre kvinder i Idébageriet. Foto: Peter Becher Damkjær
Idébageriet seneste stykke bagværk er et opråb til politikerne om at tænke grønt og give insekterne bedre levevilkår ved at sætte grundsalg i bero.

Idébageriets tre damers nyeste forslag til de ærøske politikere er en todelt affære, der skal sikre en grønnere ø, hvor der er bedre forhold for biodiversiteten og øens insekter:

Forslag 1. En bymark i Marstal med blomster og mere biodiversitet:

Når man kommer kørende til Marstal via Reberbanen, har man på sin højre side den smukkeste udsigt over markerne og ned til Østersøen, hvor man sågar med jævne mellemrum kan opleve det flotte syn af gamle sejlskibe.

Hvis området bliver solgt til det skitserede formål, kan man sagtens forestille sig en helt anden modtagelse: Et gråt og ucharmerende industrikvarter ... i modsætning til synet af blåt vand og smukke marker.

Vi foreslår derfor, at kommunalbestyrelsen sætter salget af erhvervsgrundene i bero, sår jordstykket til med vilde blomster og derved gør indkørslen til Marstal endnu smukkere - til stor gavn og glæde for den skrantende biodiversitet og øens/byens beboere og gæster i det hele taget.

Evt. kunne man overveje at få grundede fredet ...

Marken kunne være frit tilgængelig for byens beboere, med mulighed for at plukke blomsterbuketter. Et lignende projekt er udført på Amager med stor succes.

Forslag 2. De golde, grønne græsplæner:

Grønne, golde græsplæner er der masser af i Marstal, så måske kunne kommunalbestyrelsen overveje at gøre en ende på nogen af dem på offentlige arealer omkring skolerne og langs vejene, og også her plante områderne til med vilde blomster. Der er inspiration at hente i Rudersdal Kommune, hvor man er i fuld gang med at rive græsset op til fordel for blomster og planter - igen for at fremme biodiversiteten. Og så slipper man oven i købet for at slå græsset!

Begge forslag er i fin overensstemmelse med Ærøs branding som grøn ø: Ærø - den grønneste ø med de vildeste blomster!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: En femte færge er ikke en for mange

Det kan godt være, at det umiddelbart virker som endnu en færgefantasi, der lørdag blev fortalt på vores Ærø-sider. Men den skulle altså være god nok: Ærø kan snart gøre klar til endnu en færge - og dermed en femte en af slagsen; denne her til og fra Kiel. For os, der har været længe nok i det sydfynske område, vækker det både en masse minder og drømme til live igen. Og lad os begynde med drømmene, for hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen at sejle over Østersøen med flere hundrede mennesker? Ville det ikke være et tiltrængt boost til turismen og rutefarten mellem de to lande? Det er ikke svært for sig at se mulighederne for det sydfynske øhav med igen at være "vand-fast" med vores tyske nabo. De bedste drømme er jo dem, der bliver realiseret, og det tegner i hvert fald så langt, at den tyske idemand Udo Siegmund nu flytter ind i Motorfabrikken i Marstal - med firmaet Kiel-Ærø Cat-Express. Herfra er det planen at realisere de gode færgefantasier, der skal sætte en katamaranfærge i pendulfart mellem Kiel, Langeland og Ærø - i en ikke nærmere defineret ruteplan. Og det er her - bare ved tanken om skumsprøjt, tyske gloser over højtaleren, toldfrit salg og sejladsen gennem Kielerkanalen - at de gode minder får nyt liv i manges tanker. Gennem mange år var det en helt indgroet del af vi danskeres ferier og fridage - og det var med til at skabe godt tysk liv i vores område. Tyskerne lejede sommerhuse, købte is og cyklede rundt her som faste gæster, og vi selv nød turen over Østersøen med udsigt til gågade-vandring, Karlstadt-besøg og schöne Restaurantbesuche. På alle måder var de to kendte østersøruter Faaborg-Gelting og Langeland-Kiel helt naturlige og elskede dele af vores fælles fortid. Derfor blev der om ikke grædt så da tænkt mange tårer, da ruterne lukkede ned. Og lige så mange vilde drømme er tænkt i de forsøg, der siden har været for igen at få liv over Østersøen igen. Derfor er også dette fantastiske forsøg så velkomment, for vi ved, hvor meget godt det kan gøre for området - og for os selv. De fleste af os kan desværre også hurtigt genkalde os de økonomiske udregninger, der har været skyld i, at de hidtidige forsøg er kuldsejlet. Men denne gang er færge-planen baseret på ren person-transport, og selvom det lille ord "finansiering" ikke er på plads, så tillader vi os her at drømme med. Og man ved jo netop ikke med Ærø - se bare på den private Ærøexpressen. Det troede mange nok ikke muligt fra starten, men lige om nogle måneder sejler der igen færger fra Marstal. Så hvorfor ikke? I hvert fald er det nok for tidligt at sige "det går aller". Og hvor kunne det være fantastisk, hvis det lykkes. Viel Glück mit dem Projekt ...

Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Svendborg

Radioformand fra Svendborg efter udbudssejr over 24Syv: Vi er ude på en mission

Annonce