Annonce
Ærø

- Det har godt nok været forvirrende: Ærø Udviklingsfond er tilbage på sporet

Det har været et forvirrende forløb, siger borgmester Ole Wej Petersen (S) om det hidtidige arbejde med at etablere Ærø Udviklingsfond. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Arbejdet med at etablere Ærø Udviklingsfond er nu på rette vej igen, vurderer borgmester Ole Wej Petersen (S) efter et møde i Økonomi- og erhvervsudvalget.

Ærø: - Det har været kørt lidt af sporet. Det kan vi vist godt indrømme. Men det har vi rettet op på nu, lyder det fra borgmester Ole Wej Petersen (S) efter torsdagens møde i Økonomi- og erhvervsudvalget.

Det punkt, som nu ifølge borgemesteren er kommet på ret kurs igen, er etableringen af Ærø Udviklingsfond. Idéen med fonden, som kommer fra Jens Weiss (Ærø i Centrum) er at støtte innovative projekter, der kan generere arbejdspladser på Ærø.

Tidligere på ugen fremsatte Jens Weiss her i avisen en hård kritik af arbejdet med at etablere fonden, som han mente var ved at drukne i 'politisk fnidder fnadder".

Der var i budgettet for 2020 sat penge af til etablering af fonden, men Jens Weiss mente, at der nu var sket en sammenblanding mellem etableringen af en uafhængig fondsbestyrelse og den politiske proces i udvælgelsen af projekter, der kunne nyde støtte.

Tingene blev ikke mindre kringlede af, at der ved sagen lå tre konkrete ansøgninger fra projekter, som allerede øjnede en mulighed for støtte i den endnu ikke oprettede fond.

- Ja, det har godt nok været forvirrende og svært at forklare, men nu er vi gået tilbage til det, der oprindeligt blev besluttet i budgetforliget og arbejder videre derfra, lyder det fra Ole Wej Petersen.

Hvordan det præcis er sket, forklarer kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg:

- Vi har skilt tingene ad. Man vil rigtig gerne arbejde videre med de tre projekter, der er kommet, men adskiller det nu helt fra arbejdet med at etablere fonden. Så nu kører man en dialog med de tre aktører i de udvalg, hvor man har vurderet, projekterne hører hjemme, og så arbejder man videre med oprettelsen af udviklingsfonden ad et helt separat spor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce