Annonce
Erhverv

Det Fynske Dyrskue bliver ikke til noget i år

Det fynske Dyrskue bliver heller ikke til noget i 2021. Arkivfoto: Det fynske Dyrskue
For andet år i træk må Odense undvære det store og traditionelle dyrskue.

Odense: Heller ikke i år bliver der noget stort dyrskue i Odense. Efter det seneste forlig om en genåbningsplan har arrangørerne aflyst.

Ifølge foreningen bag dyrskuet gør aftalen det stort set umuligt at afholde store arrangementer som dyrskuer og festivaler.

- Vi er utroligt kede af, at dette års fynske dyrskue ikke kan blive en realitet. Vi var så klar til igen at give fynboerne gode oplevelser. Vi ærgrer os, men respekterer naturligvis regeringens aftale og indholdet heraf, siger formanden for Det Fynske Dyrskue, Torben Povlsen ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Dyrskuet skulle finde sted i weekenden 11.-13. juni.

Fra 14. juni må dyrskuerne - med restriktioner - ifølge genåbningsplanen have op til 10.000 deltagere, men arrangørerne mener ikke, at det er realistisk at flytte arrangementet til efter denne skæringsdato.

- Det er ikke længere realistisk at flytte det Fynske Dyrskue til en ny dato. Og selv hvis vi gjorde det, må vi stadigvæk kun være 10.000 personer på dyrskuepladsen. Det antal er for lavt. Hvis vi skulle kunne lave et godt dyrskue for publikum og udstillere og samtidig sikre et rentabelt dyrskue, skulle vi have over 50.000 gæster, siger dyrskuechef Sara Ekknud Windell i pressemeddelelsen.


Det er ikke længere realistisk at flytte det Fynske Dyrskue til en ny dato.

Sara Ekknud Windell, dyrskuechef, Det Fynske Dyrskue


Folkene bag arrangementet vil nu overveje, om der kan laves andre arrangementer i stedet for det egentlige dyrskue. Ifølge Sara Ekknud Windell har de flere idéer til alternativer, som de nu vil undersøge grundigere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce