Annonce
112

Det fortsætter og fortsætter: Fire nye indbrud i biler i Svendborg

Endnu en gang har politiet fået anmeldelser om indbrud i biler. Denne gang har fire af slagsen fået smadret en siderude. Arkivfoto: Thomas Yde
Fyns Politi har fået fire nye anmeldelser om indbrud i biler. De skriver sig ind i en lang række, og teorien er, at den samme står bag.
Annonce

Svendborg: Der går en irriterende type rundt derude.

Den konklusion ligger lige for, efter at Fyns Politi har fået anmeldelser fra fire, som har haft indbrud i deres biler i denne uge.

Den type anmeldelser har hørt til dagens orden i de seneste tre måneder, og ifølge Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politis operative afdeling i Svendborg, er der næppe tale om en ny dille, der har bredt sig i det kriminelle miljø.

- Området og fremgangsmåden er den samme, og vores tese er, at det er den samme gerningsmand, der står bag, siger han.

Denne gang er det gået ud Citroën C3 på Tuxensvej, en VW Tiguan på Lundevej, en Volvo XC90 på Otte Ruds Vej og en Audi A6 i Skattergade, og i Skattergade er der desuden smadret en rude i en ejendom.

Fra bilerne er stjålet en gps, et par sko, parfume, et par solbriller, en bluetooth-højttaler og 100 kroner i mønter, og i alle tilfælde er tyven komme til byttet ved at knuse en siderude. Og så hører det med, at Fyns Politi i sidste uge fik indleveret nogle videooptagelser, som viser gerningsmanden slå til mod en bil på Strandvej. Ifølge Rasmus Tyllesen arbejdes der lige nu på at forbedre billederne, så gerningsmanden kan blive identificeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce