Annonce
Svendborg

- Det er for radikalt: Beboerforening protesterer mod bilfri zone på Valdemars Slot

Vejen foravn Valdemars Slot kan snart blive lukket for gennemkørsel, på grund af de mange påkørsler af de to vognporte. Foto: Katrine Becher Damkjær
I Troense Beboerforening mener man, det er for dårligt, at man ikke har undersøgt andre muligheder for at komme bygningsskaderne på Valdemars Slot til livs. At lukke vejen mellem portene for biler vil få store konsekvenser for lokalområdet, lyder det.
Annonce

Troense: - Det er for radikalt, det her.

Sådan siger medlem af Troense Beboerforening, Knud Helles, om Teknik- og Erhvervsudvalgets anbefaling af, at der lukkes for bilkørsel mellem bygningsportene på Valdemars Slot i en prøveperiode på to år.

- Selvfølgelig skal vi passe på Valdemars Slot og forhindre skader, men derfor skal man ikke lave hovedløse løsninger, siger han.

På vegne af Troense Beboerforening har han derfor sendt et protestbrev til alle byrådspolitikerne, der opridser nogle af de konsekvenser, en lukning af vejen mellem bygningsportene vil have lokalt.

For det første, fremgår det af brevet, vil en lukning gøre Troense til en "blindtarm", da forbindelsen mellem Troense og den sydlige del af øen vil blive besværliggjort. For det andet vil lukningen forøge trafikken gennem Troense, da alle biler fremover skal både frem og tilbage gennem byen for at komme til Valdemars Slot. For det tredje vil det skade turismen, da lukningen også vil afbryde Magueritruten, som går igennem Valdemars Slot. Og for det fjerde har ingen alternative løsninger for at sikre sig mod påkørsel af portene ved Valdemars Slot været oppe at vende.

Og netop den sidste anmærkning, manglen på alternative løsninger, vækker undren hos Knud Helles. Selv er han ikke tekniker, som han formulerer det, men han kan ikke forstå, at man lukker for biltrafik uden at have gennemprøvet forskellige løsninger. Bump, rumlestriber, vejindsnævring eller mere målrettede forbud for lastbiler eller autocampere.

- Vi dør jo ikke af, at vejen bliver lukket, men det er en kulturhistorisk forbindelse, og det er lokalområdets infrastruktur. Man må simpelthen kunne gøre noget andet, siger han.

Sagen har været på dagsordenen i Teknik- og Erhvervsudvalget, som har givet forvaltningen grønt lys til at træffe den endelige afgørelse, når høringsperioden er slut.

Knud Helles og resten af Troense Beboerforening mener, at en lukning af vejen mellem bygningsportene ved Valdemars Slot vil få store konsekvenser for lokalområdet. Der burde findes alternative løsninger, lyder det. Arkivfoto: Gitte Gedde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce