Annonce
Svendborg

Derfor vælger tilflytterne Sydfyn: Ønsket om natur og vandkant vægter særligt højt

Hvad motiverer tilflyttere til at vælge Svendborg som ny hjemstavn? Det er kommunen blevet en del klogere på efter at have gennemført en større spørgeundersøgelse. Arkivfoto: John Fredy
De gode boligpriser og ønsket om at komme tættere på naturen og vandet er nogle af de vigtigste begrundelser for, at folk vælger at slå sig ned i Svendborg Kommune. Det viser en spørgeundersøgelse, kommunen har lavet blandt mere end 550 tilflyttere.

Svendborg: Vi har et rigt kulturliv, et hyggeligt bymiljø og er kendt for vores stærke foreningsliv. Boligpriserne er rimelige - især med tanke på, at vi ligger tæt ved vandet. Og fine uddannelses- og jobmuligheder kan vi også prale af at have.

Jo, der er mange gode grunde til at flytte til Sydfyn.

Men hvad vægter højest, når borgere udefra vælger at slå sig ned et sted i Svendborg Kommune? Og hvem er de egentligt, de mange tilflyttere, som især i de seneste par år har boostet kommunens indbyggertal?

Annonce

Det er Svendborg Kommune nu blevet en hel del klogere på efter at have gennemført en spørgeundersøgelse, som flere end 550 tilflyttere har bidraget til.

I undersøgelsen har deltagerne blandt andet svaret på, hvad der har været medvirkende til, at de flyttede til kommunen. Og det står klart, at især de naturrige omgivelser er et trækplaster for Svendborg Kommune.

I hvert fald peger hele 66 procent af de adspurgte på 'naturen', som en af de vigtigste grunde til, at de valgte at flytte hertil. 'Nærheden til vandet' er et andet vigtigt parameter (64 procent), mens 'kulturen' (45 procent) og 'de gode boligpriser' (43 procent) er nogle af de andre svarmuligheder, der lå i toppen af skalaen.

Af andre årsager, som havde betydning for, at valget faldt på Svendborg som ny hjemstavn, nævner tilflytterne 'gode skoler og friskoler', 'hjemve til Fyn', 'gode muligheder for hjemmepasning' samt 'muligheden for at skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv'.

Mange er helt nye

Mere end halvdelen af respondenterne i undersøgelsen er flyttet til Sydfyn fra københavnsområdet, mens en stor andel er kommet hertil fra andre dele af Fyn.

Langt de fleste af alle tilflyttere har valgt at slå sig ned i postnummer 5700. På en andenplads ligger postnummer 5762, der dækker over Vester Skerninge- og Ollerup-området, hvor 10 procent af tilflytterne har valgt at bosætte sig.

I øvrigt er det værd at bemærke, at to ud af tre af alle nytilkomne ikke tidligere har boet i kommunen. Det indikerer, at det altså ikke er rødderne, der har trukket dem tilbage til egnen, men andre årsager.

I forlængelse af det er deltagerne blevet spurgt til, hvem eller hvad der havde afgørende indflydelse på, at de valgte Svendborg til. Her bliver der peget på 'venner og familie' og 'Svendborgs omdømme' som særligt indflydelsesrige.

Undersøgelsen viser desuden, at deltagernes første oplevelse med Svendborg enten er faldet i forbindelse med et besøg hos venner eller familie, med arbejdet og uddannelsen eller som turist. Og på samme vis kan det konkluderes, at beliggenheden er vigtigere end for eksempel prisen og boligens størrelse, når tilflytterne køber bolig.

Annonce

Savner bedre jobmuligheder

Det er dog ikke alt ved Svendborg, som tilflytterne er lige tilfredse med, og direkte adspurgt om, hvad kommunen kan gøre for at tiltrække flere nye borgere til, peger de blandt andet på, at der bør være bedre jobmuligheder - for eksempel for akademikere.

Derudover nævnes det, at der kunne være større fokus på erhvervsudvikling og at skabe flere spændende arbejdspladser. At der bliver skabt flere muligheder for bofællesskaber og alternative boformer og attraktive boliger til rimelige priser. Og at kommunen i det hele taget skal holde fast i at understøtte kulturlivet og dyrke de bløde værdier som cittaslow, natur, børn og unge og lave en by for mennesker og ikke biler.

Om undersøgelsen

Det er Staben, Fællessekretariatet, Plan og Udvikling og Erhvervskontoret i Svendborg Kommune, der står bag tilflytter-undersøgelsen, der blev gennemført i maj 2021.

Spørgeundersøgelsen blev varslet og sendt ud via Ugeavisen Svendborg og via kommunens sociale medier.

Over 550 har udfyldt spørgeskemaet, mens kommunen efterfølgende har udført kvalitative interview med cirka 20 deltagere.

I rapporten for undersøgelsen skriver kommunen, at "når man læser undersøgelsen, bør man holde sig for øje, at den ikke nødvendigvis giver et fuldstændigt billede af tilflytningen til Svendborg Kommune, men at den dog kan give et fingerpeg om, hvilke tendenser der tegner sig ift. tilflytningsmønstrene."

Annonce

Stort rykind i 2020

Det er Svendborg Erhvervskontor, der har bestilt undersøgelsen, som blev lavet i løbet af sidste forår. Ifølge udviklingskonsulent Esther Christina Hald Andersen blev den iværksat ovenpå en periode i slutningen af 2020, hvor kommunen oplevede et overraskende stort rykind af nye borgere, hvoraf mange kom fra hovedstaden.

- Der opstod et ønske fra blandt andet erhvervslivet og nogle af de større virksomheder, som havde hørt om de mange tilflyttere i byen, om at undersøge, hvorfor er det, de kommer her? Derfor blev vi bedt om at undersøge det, forklarer udviklingskonsulenten, som selv har gennemført opfølgende interview med nogle af de tilflyttere, som deltog i spørgeundersøgelsen.

Hun forklarer, at nogle af fundene var mere overraskende end andre.

- Det er slående, at der er så mange, der ikke havde boet i Svendborg før. Vi havde en formodning om, at langt de fleste var folk, der flyttede tilbage til byen, lyder det fra Esther Christina Hald Andersen.

- Det slog mig også, at mange af dem, jeg ringede til, arbejdede indenfor kulturen. Der var mange, der enten var musikere eller arbejdede med noget med musik eller havde noget med kultur at gøre, siger hun og tilføjer:

- Der er også nogle ting, som vi havde en forhåndsforventning om, som er blevet bekræftet. For eksempel at kulturen, naturen og nærheden til vandet fylder meget hos tilflytterne. Det er i det hele taget tanken om "det gode liv", hvor der er lidt mere tid og ro omkring sig og en mere overskuelig work-life-balance, som trækker folk hertil.

Sydfyn i Ørerne

I Fyns Amts Avis' podcast ” Sydfyn i ørerne”, giver vi dig de bedste sydfynske historier lige til at stikke i ørerne, når du vasker op, kører bil, går i haven eller hvornår du nu lytter til podcast.

I denne uge zoomer vi ind på tilflytterne, der kommer til Sydfyn og dykker ned i årsagen til, at de vælger at bosætte sig på Sydfyn.

Du kan lytte til Fyns Amts Avis' podcasts på faa.dk/podcasts, eller du kan klikke ind på nyhedsappen "Nyhedskiosken" og finde alle vores podcasts der.

Annonce

Får bekræftet en fornemmelse

Erhvervschef Søren Bach-Hansen mener, at undersøgelsen tjener stor værdi for kommunen. Især fordi der er så mange tilflyttere, som bidraget til den og dermed er med til at tegne et reelt billede af, hvad der gør Svendborg tillokkende for udefrakommende.

- Jeg tror i virkeligheden, at de fleste af os måske i forvejen har gået og haft en fornemmelse af, hvorfor Svendborg er attraktiv for tilflyttere, og tænkt, at det er vores naturherlighedsværdier og ejendomspriser, som har fået dem til at vælge os. Men det gode ved en undersøgelse som den her er, at du og jeg ikke længere behøver at gætte på, hvorfor folk er flyttet herned, men får deres egne ord for det, siger Søren Bach-Hansen.

Han påpeger samtidigt, at det ikke kun er de positive ting i undersøgelsen, som er brugbare for kommunen.

- For eksempel opfattelsen af, at jobmulighederne hernede ikke er fantastiske. Der kan vi se, at en af de mindst anvendte begrundelser for at flytte til Svendborg er 'jobmuligheder'. Og det passer med det billede, vi får, når vi taler med virksomheder hernede, som har udfordringer med ægtefællebeskæftigelsen. Altså at der er et job til en ægtefælle også, siger han.

- Som kommune kan vi ikke nødvendigvis skabe de job, men vi kan skabe rammerne. Når vi for eksempel investerer i et maritimt erhvervshus, er det en langsigtet investering i, at der kan komme flere high-tech-job hernede. Og at vi har gode rammevilkår for erhvervslivet, kan være med til, at de kan vækste og dermed skabe beskæftigelse for endnu flere. Så at deltagerne peger på vores udfordring det område, kan medvirke til, at vi kan gøre noget ved det og få vendt  den opfattelse, siger Søren Bach-Hansen.

Annonce

Ny kampagne

I kølvandet på offentliggørelsen af tilflytter-undersøgelsen er kommunen ved at søsætte en ny kampagne, som skal lokke endnu flere til at flytte til Sydfyn. Den består blandt andet i en  række video-portrætter, som kommunen har lagt ud på de sociale medier og Youtube.

- Det er nogle ret fantastiske film, som fortæller noget om de folk, der bor hernede. Og som på en fin måde ikke råber "flyt til Svendborg", men fortæller om det at bo i Svendborg, siger Søren Bach-Hansen, der i samme ombæring pointerer, at kampagnen kun er et lille led i den samlede  bosætningsstrategi for kommunen.

- Vi er ikke så naive at tro, at vi ved at køre en kampagne kan vi måle en øget tilflytning. Sådan fungerer det ikke, og det handler derfor ikke om at lave en masse droneskud af kajakroere og vente på, at en masse flytter herned.

- Nej, når vi arbejder med bosætning, er det et langt, sejt træk. Vi skal stille os tilrådighed, skabe tryghed og informere og give mulighed for, at den nølende tilflytter kan få de informationer og viden, den har brug for.

- Det handler det ikke om at markedsføre, men at have gode varer at tilbyde, lyder det fra Søren Bach-Hansen.

Nedenfor kan du se et udsnit af videoportrætterne af tilflyttere, som Svendborg Kommune har lavet til sin nye kampagne.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Smitten stiger på skolerne: I flere klasser er over halvdelen af eleverne fraværende

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Kvinde blev skubbet ud på kørebanen: Politiet efterlyser stadig bilist

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Trist besked at få når man er på ferie: Kynisk tyv har stjålet børnenes sparebøsse

Erhverv For abonnenter

Værft og marina solgt: Nu skal der bygges boliger på Thurø

Ærø

Læserbrev: Vi skal ikke bruge sommeren 2020 som skræmmebilledeoverturisme

Annonce