Annonce
Faaborg-Midtfyn

Derfor måtte turist vente længe på hjælp efter slemt uheld: Lagde selv på og røg bagerst i telefonkøen

Indehaver af Faaborg Camping, Torben Kjærulff er ikke særlig tilfreds med, at den lange telfonventetid fedtes af på ham. Foto: Torsten Cilleborg
Regionens lægevagt skal svare inden for fem minutter. Alligevel måtte schweizisk turist vente på at blive henvist til skadestuen i 10 gange så lang tid.

Faaborg: Det var til dels selvforskyldt, da en schweizist turist i lørdags måtte vente langt over en time på at komme igennem til lægevagten og få en henvisning til skadestuen, da hans kæreste væltede på cykel i en rundkørsel ved Faaborg og slog sig slemt.

For da han lagde på efter et 112-opkald, røg han bagerst i telefonkøen til lægevagten, da han selv prøvede på nummeret - og måtte så vente i yderligere 49 minutter.

Det står i skærende kontrast til regionens egen servicemålsætning på maksimalt fem minutters ventetid.

Annonce

Håndteret korrekt, siger regionen

Men ifølge Regions Syddanmark er telefonopkaldet fra manden håndteret sundhedsfagligt korrekt.

Regionen har - ligesom politiet - fået gennemlyttet de lydfiler, der ligger på det telefonopkald, manden foretog lørdag klokken 18.42, hvor han kæreste lå forslået og klagede over smerter i den ene side af brystet og i en arm i rundkørslen nord for Faaborg, tæt på Faaborg Camping, hvor parret camperede.


Jeg syntes det lyder lidt for nemt at fedte den af på mig. Jeg er jo nødsaget til at handle i den situation jeg bliver bragt i.

Torben Kjærulff, indehaver af Faaborg Camping


Efter den gennemlytning forklarer Morten Hansen, præhospital overlægede ved Region Syddanmark, i et svar til avisen:

- Vi modtager opgaven fra 112 klokken 18.46.08, hvor indringeren taler direkte med den sundhedsfaglige visitator (SFV). Indringeren oplyser, at kæresten er væltet på cykel, og indringeren spørger, hvor man skal hen for at blive set af en læge. SFV spørger ind til den tilskadekomnes skader, og det oplyses, at hun har smerter i arm og brystkasse. SFV afklarer om bevidsthed og vejrtrækning er normalt, hvilket bekræftes, samt om der er skade til hovedet, hvilket afvises.

- SFV oplyser indringeren om, at han vil blive viderestillet med henblik på en tid i skadestuen i enten Odense eller Svendborg. SFV informerer yderligere indringeren om, at der er meget travlt ved lægevagten og beder indringeren om at blive på linjen. Herefter omstiller SFV indringeren til 70 11 07 07 (lægevagtens nummer, red.).

- Opkaldet varer halvandet minut og er visiteret sundhedsfagligt korrekt.

- Det uheldige er, at en tredje mand, der reelt ikke ved noget om forløbet, råder indringer til at lægge på og ringe op igen, hvorfor han nu atter havner sidst i køen hos lægevagten, forklarer altså Morten Hansen, præhospital overlæge.

Han har ikke noget bud på, hvorfor ventetiden hos vagtlægen var så lang.

Annonce

Irriteret over svar

Torben Kjærulff, indehaver af Faaborg Camping, opfordrede sin gæst til selv at ringe til vagtlægen. Det gjorde han, da manden var temmelig desperat for at få hjælp til sin kæreste. Turisten havde på det tidspunkt været holdt i telefonkø i 25 minutter under sit første opkald. Kjærulff er ikke særlig tilfreds med svaret fra regionen:

- Jeg syntes, det lyder lidt for nemt at fedte den af på mig. Jeg er jo nødsaget til at handle i den situation, jeg bliver bragt i. Skulle jeg bare afvise manden og sige, du må vente? Jeg handler trods alt på situationen, når der kommer en, der har akut brug for hjælp, og et eller andet er jo gået galt i opkaldet til 112, siger Torben Kjærulff.

Regionen skriver selv på sin hjemmeside, at telefonventetiden til lægevagten "normalvis være under fem minutter". Ifølge afdelingsleder i regionens praksisafdeling, Frank Ingemann Jensen, er servicemålet, at 80 procent af opkaldene skal være besvaret inden for bare to minutter.

Han vil nu undersøge, hvorfor ventetiden i det konkrete tilfælde var så lang, og om der er generelle problemer med at leve op til servicemålene hos vagtlægen.

Kvinden fik, da hun blev tilset på skadestuen i Svendborg, konstateret en forstuvning på den ene arm, og ser ud til at slippe fra uheldet uden varige, fysiske mén.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nogle dage er her frit lejde, andre dage koster det en plovmand: Bøderegn på tom kommunal græsplæne

Langeland For abonnenter

Lohals Havn trives i bedste velgående: - Det er et ovenud tilfredsstillende resultat

Navne

Jesper Skovhus stiller op til valg: Lige nu bliver Langeland afviklet i stedet for udviklet

Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ærø For abonnenter

Udsigten skifter ejer: Hotellet skal udvides

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Faaborg-Midtfyn

Hærværk på bil i Faaborg: Slog bule i kofangeren

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Psykolog om dødssyge Marcos sidste tid: Kommunen bør gentænke beslutning - og det skal være nu

Fyn For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Kultur For abonnenter

På Sydfyn blomstrer musikken: Tom Bjerg mener at musikmiljøet er stærkere end Københavns

Langeland

78-årig ville køre hjem: Borgere holdt fuld kvinde tilbage

Annonce