Annonce
Bagsiden

Der røg kørekortet: Sådan skal man ikke fragte en flagstang på motorvej

Dette syn fik flere trafikanter til at kontakte politiet søndag på den norske motorvej E18. Foto: Politiet
Norsk bilist vakte opsigt på motorvej ved at køre med en 11 meter lang flagstang på taget.

Norge: De fleste bilister har nok prøvet at sætte en klud på et langt bræt for at advare bilister bagfra om, at man har noget langt, der stikker ud af bilen.

Men de færreste har gjort som en nordmand, der i søndags kørte med det norske flag for enden af en 11 meter lang flagstang sat fast med stropper på en tagholder til ski.

Ifølge det norske dagblad VG, som vi har historien fra, fik politiet søndag formiddag flere opkald fra bilister på motorvej E18 om en personbil med en flagstang på taget. Og den var god nok.

Annonce

Fem meter bagud

Bilen blev stoppet i Kobbervikdalen ved Drammen, 40 km syd for Oslo, og eskorteret ind til en Kiwi-butik nær motorvejen.

- Flaggstangen stakk ut to meter i front og fem meter bak, Dette er i toppsjiktet av det verste jeg har sett i trafikken, siger operationsleder Trond Egil Groth fra det lokale politi til VG.

Manden med flagstangen bor i Tønsberg, 90 km syd for Olso, og var kørt til hovedstaden for at hente flagstangen, som han havde regnet med stille og roligt at kunne trille hjem ad den fine motorvej E18. Men han nåede kun halvvejs.

Annonce

Kunne have gået galt

NRK, Norges svar på DR, kontaktede kommunikationsrådgiver Christoffer Solstad Steen fra Trygg Trafik, Norges svar på Rådet for sikker trafik, for en kommentar.

Da han så billedet af bilen, var han ved at tabe kæben, eller som det hedder med et fint norsk udtryk: "fikk nærmest hakeslepp.":

- Hadde ikke mannen blitt stoppet av politiet, kunne det gått riktig galt. Jeg regner ikke med at han bor på motorveien, så da antar jeg at han skulle inn på andre type veier. Med en så lang stang kunne han jo meid ned myke trafikanter. Det kjøretøyet blir jo så langt med den flaggstanga. Det ville nesten vært umulig å ikke ta med seg noe., som han udtrykte det over for NRK.

Annonce

Som et spyd

Christoffer Solstad Steen gyser ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis den 60-årige flagfragter havde været nødt til at bremse hårdt op:

- Selv om han på en måte har merket flaggstanga med den vimpelen, ville det vært farlig. Det hadde jo blitt som et spyd, tilføjer han til NRK.

Ifølge VG erkendte den 60-årig mand sin brøde og afleverede sit kørekort på stedet. Flagstangen blev afmonteret og ligger nu ved Kiwi i Kobbervikdalen.

Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce