Annonce
Indland

Der er 461 nye coronatilfælde - det næstlaveste siden juli

Ud af 40.149 PCR-prøver har 461 af dem det seneste døgn været positive. Det er det næstlaveste siden 5. juli.

Det seneste døgn har 461 personer i Danmark fået besked om, at de er blevet testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) mandag. Tallet dækker kun over positive resultater fra PCR-prøver.

De 461 smittetilfælde er det næstlaveste siden 5. juli. Antallet er således kun overgået af de 438 smittetilfælde, der blev meldt om i lørdagens opgørelse fra SSI.

Annonce

Det seneste døgn er der blevet foretaget 40.149 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget. Det vil sige, at andelen af positive prøver har været 1,15 procent.

Der er det seneste døgn desuden blevet foretaget 37.528 lyntest, som er de test, hvor man bliver podet i næsen. Positive resultater fra disse oplyses dog ikke af SSI, da der er for stor usikkerhed forbundet med testresultaterne.

På landets hospitaler er der mandag 125 patienter, der er indlagt med corona. Det er én flere end søndag.

Ud af de 125 patienter er 26 af dem indlagt på intensiv, og af dem får 18 hjælp af en respirator.

Eskild Petersen, der er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, undrer sig på baggrund af den seneste tids coronatal over, at indlæggelsestallene ikke falder i takt med, at smittetallene falder.

- De her to tal stemmer ikke rigtigt sammen. Man skulle tro, at de indlagte faldt.

- Vi var jo i starten af juli nede på omkring 29 indlagte, og det er jo så nærmest en firedobling, der er sket siden da, siger han.

Eskild Petersen mener, at der er grund til at se nærmere på, hvem det er, der bliver indlagt.

- Problemet er, at der er en gruppe, som åbenbart ikke bliver fundet ved de almindelige test, men først bliver fundet, når de bliver indlagt, siger han.

Der er registreret yderligere to dødsfald hos coronasmittede. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien er steget til 2592.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn givet yderligere 8105 stik med vaccine imod corona.

Mere end 4,4 millioner borgere har påbegyndt vaccination imod corona, og små 4,3 millioner borgere er færdigvaccinerede, viser tal fra SSI.

Antallet af færdigvaccinerede svarer til 72,6 procent af befolkningen.

/ritzau/

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce