Annonce
Fyn

Der blev skudt lige ved politistationen i Vollsmose: Første melding var et kanonslag, men siden er otte anholdt

Efter skyderiet onsdag eftermiddag i Vollsmose var der politi flere steder i Odense. Blandt andet her i krydset ved Munkerisvej og Ørbækvej, hvor betjente og hunde ledte efter bevismateriale på letbanesporene. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Et tilsyneladende tilfældigt møde mellem rivaliserende grupperinger resulterede onsdag eftermiddag i endnu et skyderi i Vollsmose - lige ved nærpolitistationen og en parkeringsplads fuld af folk på vej ind at handle eller i svømmehallen. Otte er anholdt i forbindelse med sagen.

Odense: Klokken var 15, eftermiddagsholdet var lige ved at overtage vagten på nærpolitistationen i Vollsmose, da betjentene fik beskeden:

At nogle havde smidt et kanonslag lige uden for vinduerne og bagindgangen til stationen i butikscenteret Vollsmose Torv.

Men det var ikke noget kanonslag.

Annonce

Det var derimod et skyderi lige der mellem forældre trillende rundt med børn i klapvogne, eftermiddags-handlende, familier på vej i svømmehallen og folk med retning mod corona-test eller -vaccination.

Ifølge Fyens Stiftstidendes oplysninger var skyderiet et tilfældigt møde i biler mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden.

Det er samme personkreds, som flere gange har været i voldelig konflikt  - senest nytårsnat, hvor en 25-årig mand blev ramt af skud i maven i Fyrreparken i Vollsmose.

Ifølge Fyns Politi er der ingen meldinger om tilskadekomne efter skudepisoden onsdag eftermiddag. Det har ikke været muligt at få oplyst, om der er fundet spor efter skud.

Flere anholdt

Sikkert er det dog, at otte mennesker er anholdt i forbindelse med sagen, og at politiet i løbet af eftermiddagen var massivt til stede flere steder i Odense.

De var i Vollsmose, hvor de to steder på parkeringspladsen ved Vollsmose Torv afspærrede området for det ene sted med narkohund at gennemsøge en mørkerød Citroën Berlingo med nummerpladen siddende skævt i bagruden og det andet sted - lige ved nærpolitistationen - i timevis at lede efter spor fra skud. Hunde snuste rundt, og betjente ledte både på jorden og på taget af en garage.

Ifølge Fyens Stiftstidendes oplysninger var skyderiet et tilfældigt møde i biler mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden.

Fra artiklen

Politiet var også på Carl Blochs Vej tæt ved Korsløkkeparken for at anholde en mand, der blev kørt væk iført en hvid såkaldt DNA-dragt for at sikre eventuelle spor.

For enden af den vej - i krydset ved Ørbækvej og Munkerisvej - mødte politiet op tungt bevæbnet og ledte længe og med hundehjælp efter beviser på letbanesporene, hvor en mørk Kia var blevet efterladt for senere at blive bugseret væk af Falck.

Fyns Politi ledte i timevis efter spor på parkeringspladsen bag ved nærpolitistationen i Vollsmose, hvor der onsdag igen blev skudt. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ved Rosengårdcentret på den modsatte side af krydset kunne Fyns Politi anholde seks mennesker, og yderligere én anholdelse er sket "et andet sted i Odense", som Fyns Politi oplyser på Twitter.

- Vi har fortsat fuldt fokus på at sikre trygheden og sikkerheden for borgerne, understreger politiet i tweetet.

Annonce

Vigtigt redskab

Skyderiet sker på et tidspunkt, hvor Fyns Politi har indført visitationszone i og omkring Vollsmose og Korsløkke. Med en sådan zone får politiet 24 timer i døgnet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for området.

Politidirektør hos Fyns Politi, Arne Gram, har tidligere forklaret, at visitationszonen er nødvendig for bedst muligt at forhindre, at personer med tilknytning til forskellige grupperinger skaber utryghed og begår kriminalitet til fare for andre.

En mørk Kia, der onsdag sidst på eftermiddagen blev bugseret væk fra krydset Munkerisvej/Ørbækvej, har ifølge Fyns Politi en forbindelse til skyderiet i Vollsmose. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Vi ved, at visitationszonen lægger et pres på de personer og grupperinger, der begår kriminaliteten og de utryghedsskabende handlinger, og derfor er det et af de bedste redskaber, vi har.

- Samtidig er det vigtig for mig, at borgerne i Vollsmose ved, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre trygheden og sikkerheden i området, så de kan færdes trygt, hvor de bor. Vi vil ikke finde os i, at en lille gruppe af personer tror, at loven ikke gælder for dem, og at de kan tillade sig at udsætte andre for fare. At bruge våben på offentlige områder, hvor almindelige, fredelige borgere færdes, er simpelthen forkasteligt, har han sagt.

Der har ad flere omgange været visitationszone i blandt andet Vollsmose, og den nuværende blev sat i værk 9. november i forlængelse af en skudepisode. Visitationszonen er siden blevet forlænget og gælder lige nu til 18. januar. Med mulighed for endnu en forlængelse.

TV2 Fyn har også bragt et kort indslag om episoden. Se det her:

Annonce
Langeland For abonnenter

DF-kandidat tabte lodtrækning: Meldte hele familien ud af partiet

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Efter et halvt år på markedet: Italiensk specialbutik er solgt til kokkepar, der tilbringer alle somre i støvlelandet

Ærø For abonnenter

Tidligere HF-søfartsstuderende taler ud om druk- og narkokultur: - Det ville vi ikke udsætte vores børn for

Faaborg-Midtfyn

Fynsk restauratør frustreret over zig-zag-kurs: - Man kan komme i tvivl, om myndighederne har styr på det her

Ærø

To skoler gennemsøgt i stor narkosag: Mistanke om salg over Snapchat

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Svendborg

Øboerne får forlænget sejltiden: - Det er symbolpolitik af værste skuffe

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flere og flere biler øger presset: Hvor længe skal vi vente på omfartsvejen?

Danmark

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Fyn

Stormløb af frivillige til Tour de France i Nyborg: - Det er helt vildt

Svendborg

Video: Store flammer har brændt bygning helt ned - vej spærret af kraftig brand

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Langeland

Vigepligtsuheld i kryds: Person kørt til OUH

Navne For abonnenter

Klar tale: Eva Kristina Mikkelsen fortæller skarpt og skrapt

Faaborg-Midtfyn

Ny trend: Faaborg-ejendomme bliver solgt til yngre og erhvervsaktive

Annonce