Mens faderen sad og fingerede med fine synåle, kom hans søn til at jonglere med sydende og boblende støbejern. Lars Lange var af hattemagerslægt, men blev selv uddannet både skolelærer og jernstøber. Han grundlagde som 23-årig jernstøberiet L. Lange & Co., der kom til at eksistere i 134 år. Støberiet lå bynært placeret med adresse i Vestergade i Svendborg, og det blev berømt for sine mange smukke ovne.
Annonce