Annonce
Ærø

Den store faktaboks: Det skal du vide om Ærøs nye elfærge

Elfærgen Ellen sejlede sin jomfrutur med passagerer fra Søby til Fynshav torsdag morgen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Læs her alt, der er værd at vide om batterier, skrogudformning, CO2-udledning og meget andet om Ærøs nye elfærge, E/F Ellen.

Elfærgen E/F Ellen er lang og slank med sine 59,5 meter i længden og 12,8 meter i bredden. Den er dermed ti meter længere end tvillingefærgerne M/F Marstal og M/F Ærøskøbing. Der er på vogndækket plads til 31 personbiler eller 4 lastbiler og 8 personbiler og i alt 200 passagerer om sommeren og 150 om vinteren.

Ellens topfart er 14 knob eller 26 kilometer i timen. Overfarten fra Søby til Fynshav tager i opstartsfasen med tre ture dagligt 65 minutter, men fra 2. september skal overfartstiden ned på 55 minutter. I øvrigt sættes antallet af ture også op til fem-syv om dagen.

Ellens batterisystem er særligt udviklet til Ellen og er verdens største typegodkendte batteripakke til maritimt brug. Hun er den længst sejlende rent eldrevne færge. Hun har kapacitet til at sejle syv gange længere, end det hidtil har været muligt for fuldt batteridrevne bilfærger.

Der er to batterirum med batterier, der i alt vejer cirka 56 ton. Batterierne er vandkølede for at holde driftstemperaturen stabil. Batterierne har desuden altid en reservekapacitet til nødberedskab og vil sjældent bruge mere end 45 procent af batteriernes energi i normal drift.

Færgen forventes at reducere udledningen af CO2 med 2000 ton årligt sammenlignet med traditionel færgefart på lignende strækninger.

Cirka en tredjedel af energien i batterierne lades henover natten. Resten "sjatlades" under havneopholdene i Søby Havn i løbet af dagen.

Placeringen af passagersalonen i niveau med vogndækket er blandt andet valgt for at give en vægtbesparelse og mindre vindareal, hvilket giver bedre manøvreegenskaber. Desuden slipper man også for elevatorer og trapper, hvilket giver en god handicapadgang.

Skrogformen med et fyldigt midterskib og slanke ender giver minimal fremdrivningsmodstand og høj energieffektivitet.

Udviklingen af elfærgen er finansieret under Europa-Kommissionens Horizon 2020-program med 113 millioner kroner og af Ærø Kommune. Ærø Kommune havde til at starte med afsat 70,6 millioner kroner til færgen, men den ender formentlig med at koste Ærø Kommune cirka 110 millioner kroner.

Færgen er designet og tegnet af Jens Kristensen ApS og bygget af Søby Værft. En række partnere har været med på projektet, heriblandt Danfoss og batterileverandøren Leclanché.

Kilde: E-Ferry/Ærø Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce