Annonce
Erhverv

Den sidste telefon er repareret i Kattesundet: Corona og nethandel gav dødsstødet

Just In Case drejer nøglen om. Det er slut med at købe iPhone-covers i butikken, der ligger i Kattesundet. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Just In Case lukker permanent. På trods af, at der er godt gang i reparationer af telefoner, så kan butikken ikke konkurrere med produktpriserne hos de store kæder og den stigende nethandel.

Svendborg: Det er ikke med sin gode vilje, at Tobias Nygård drejer nøglen om i sin virksomhed. Men han har set faren for en lukning lure i horisonten i et stykke tid.

- Allerede i januar sidste år snakkede vi om at give det et skud og prøve at slå coronaen ned. Så vi rykkede ned i byen for at lave noget rav i den, siger Tobias Nygård.

- Formålet var at få flere ind i butikken fra gaden, siger han om flytningen fra Svendborg Bycenter til Kattesundet i august 2021.

Annonce

Forventningen var på det tidspunkt, at en lavere husleje og håbet om flere strøgkunder ville hjælpe på det. Selvom Tobias Nygård havde forberedt sig på, at det nok ville blive lidt svært de første par måneder, fordi det var en ny lokation.

- Selvfølgelig havde vi regnet med, at første og måske anden måned ville være lidt bumlede, og vi lige skulle starte op, fortæller Tobias Nygård.

Men han havde ikke kalkuleret med, at corona igen ville skubbe folk i retningen af mere nethandel.

- Jeg kan jo høre, når jeg snakker med folk, at de har købt 10 ud af 12 julegaver på nettet, og de har sparret 30 til 40 procent. Og så kan jeg sagtens forstå, at de ikke kommer ind i min butik, siger han.

Jeg kan jo høre, når jeg snakker med folk, at de har købt 10 ud af 12 julegaver på nettet, og de har sparret 30 til 40 procent. Og så kan jeg sagtens forstå, at de ikke kommer ind i min butik.

Tobias Nygård, ejer af Just In Case

Skuffende julesalg

Han havde ellers håbet på, at et godt julesalg kunne hold liv i butikken, men det kom aldrig. Derfor kunne han i løbet af december måned godt se, hvor det bar henad.

- Vi har selvfølgelig kigget på tallene løbende, men vi havde håbet på at få et kanon julesalg, der kunne trække lidt hjem, så vi kunne komme videre. Men vi gjorde det op i dagene mellem jul og nytår og tog konsekvensen af julesalget og salget generelt. For der kunne vi se, at nu gik den altså ikke længere, siger han.

En af forklaringerne er mere nethandel, og der har corona spillet en stor rolle. Men det er ikke partout, fordi forbrugerne ikke vil handle i fysiske butikker. Ifølge Tobias Nygård, så drejer det sig i højere grad om priserne og lokkende tilbud.

- De store butikker kan lave nogle vilde tilbud, hvor de måske endda taber på det ene produkt, fordi de tjener pengene et andet sted. Det kan vi jo slet ikke. Og vi kan aldrig nogensinde følge med priserne på nettet, siger han.

Selvom den del af forretningen, der vedrører reparationer, kører fint, så er det ikke nok til at holde liv i butikken. Derfor er det nu slut efter knap syv år. De sidste telefoner, der er blevet indleveret til reparation, bliver lavet færdige, og så er planen at døren i Kattesundet bliver lukket for sidste gang indenfor et par uger.

Planen er ikke at starte noget nyt op, og slet ikke noget i samme boldgade.

- Jeg skal ud og finde noget andet at lave. Jeg kan mærke, det har været to lange år, og jeg har ikke energien til at knokle igennem sådan en periode igen.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Elbiler skal give Odense-fabrik kraftig vækst: Jorgensen vil være dobbelt så stor

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce