Annonce
Svendborg

Den nye idrætshal på Dronningemaen tager form: Alt kører efter planen

Til efteråret er byggeriet af en ny idrætshal på Dronningemaen færdigt. Allerede nu begynder det at tage form. Foto: Hans-Henrik Dyssel.
Haahrs Skoles nye idrætshal begynder at skyde i vejret, og om fire uger er man klar til at holde rejsegilde.
Annonce

Svendborg: Det er ikke til at overse, når man kommer kørende ad Dronningemaen: Det markante byggeri ved Haahrs Skole, som er ved at få opført en ny idrætshal.

Konturerne af hallen er da også efterhånden blevet mere synlige, ikke mindst efter betonvæggene til bygningen blev rejst for nyligt.

- Ja, nu er det ikke længere bare i hovedet, at det tager form, men også rent fysisk på pladsen dernede, lyder det fra skoleleder på Haahrs Skole, Michael Graugaard, der forklarer, at næste fase af byggeriet bliver færdiggjort inden for de kommende uger.

- Næste projekt bliver at lukke bygningen af. Det regner vi med at være færdige med i løbet af fire uger, så vi kan holde rejsegilde omkring 1. april.

Den nye idrætshal erstatter den nuværende badmintonhal (t.v. på billedet), som skal rives ned, når den nye hal er færdigbygget. Foto: Hans-Henrik Dyssel.
Annonce

Klar til efteråret

Skolelederen afslører, at vejret med masser af regn har drillet en smule, men at tidsplanen for byggeriet fortsat holder.

- Der har været et par enkelte dages forsinkelse hen ad vejen, men det er blevet hentet ind ved at arbejde i weekenderne. Så vi følger faktisk tidsplanen ret præcist, siger han og forklarer, at hallen forventes at stå klar til at blive taget i brug 1. september.

Til den tid skal man i gang med at rive den gamle og ikoniske badmintonhal ned og etablere parkeringspladser på grunden.

- Det skal være sådan, at Svendborg Badmintonklub kan rykke direkte over og bruge hallen, inden vi river den gamle ned, lyder det fra Michael Graugaard.

Den nye idrætshal er budgetteret til at koste 22 millioner kroner (ex. moms), og kommer blandt andet til at indeholde seks badmintonbaner, der opfylder turneringskrav samt lokaler til badmintonklubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tidligere GOG-profil til udlandet

Annonce