Annonce
Søsiden

Den nye færge på Marstal-Rudkøbing: Travlhed på alle dæk

Hvide Sande Shipyards klargøring af m/f Ærøxpressen er inde i en slut-fase. Færgen forventes i drift mellem Marstal og Rudkøbing i begyndelsen af december. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden om bord: Ærøxpressen er inde i en slutfase før aflevering.

HVIDE SANDE/MARSTAL: Alle dæk pulserede af travlhed, da Søsiden sidste fredag besøgte m/f Ærøxpressen under færdiggøring på Hvide Sande Shipyard.

Elektrikere, montører, malere, maskinfolk, snedkere og ingeniører sås i aktivitet fra maskinrum til kommandobro. Samtidig var der inspektion fra rederiet med deltagelse af direktør Søren Vestergaard, skipper Marie Kreuter, formand Leif Jensen og teknisk rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt.

Tidligere samme dag blev den store Viking-redningsflåde testet med tilfredsstillende resultat.

Inden m/f Ærøxpressen forventes afleveret til rederiet senere på måneden, skal den testsejles i Ringkøbing Fjord og godkendes af Søfartsstyrelsen.

Afhængig af vejrforholdene vil sejlads fra værftet til Marstal foregå enten nord om Skagen, gennem Limfjorden eller via Kielerkanalen.

I det hjemlige farvand mellem Ærø og Langeland skal besætningen derefter gøre sig fortrolig med færgen og afprøve de nybyggede lejer. Lørdag den 30. november er der berammet navngivning og fest.

Driftsmæssig rute-sejlads Marstal-Rudkøbing er planlagt til starte i begyndelsen af december.

Annonce
Ærøxpressen i Hvide Sande i fredags. På alle dæk var værftets folk igang med klargøringen før den planlagte aflevering senere i november. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ingen skal være i tvivl, når de ser Ærøxpressen: Ruten Marstal-Rudkøbing sejler igen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Biblioteksbarakker en skamstøtte

I denne uge fejrer Svendborg Bibliotek 50-års fødselsdag for sit musikbibliotek, Fyns første da det blev påbegyndt i november 1969 af den da netop tiltrådte nye leder af biblioteket, Holger Ginsbo. Ginsbo overtog et biblioteksmæssigt fallitbo, som få år før var blevet nedlagt af statens bibliotekstilsyn som centralbibliotek grundet for få bibliotekarer og for dårlig økonomi, så der var nok for den nye leder at tage fat på, hvorfor etableringen af et musikbibliotek var en ambitiøs satsning. Den blev modtaget med kyshånd af brugerne, der stod i en lang kø foran biblioteket , da de første LP'er skulle udlånes. Holger Ginsbo fik på få år rettet den synkende biblioteksskude op og oplevede en firdobling af det samlede udlån af bøger og grammofonplader i løbet af sine første 10 år som leder. I samme periode arbejdede han lige så kraftigt på at få de helt utilstrækkelige lokaleforhold forbedret, hvor de tre barakker var en nødtørftig kortvarig nødløsning, indtil en planlagt sammenbygning med den nuværende musikskole skulle realiseres og sikre biblioteket en flerdobling af publikumsarealet, i lighed med hvad der samtidig skete i andre byer på Svendborgs størrelse. Siden er der som bekendt intet sket. De tre barakker står 50 år efter som en skamstøtte over kommunens behandling af sin væsentligste kulturinstitution, oven i købet en kommune der bryster sig af og kalder sig en kulturkommune. Svendborg Kommune er formentlig den kommune i landet, der har ofret færrest kroner på sit hovedbibliotek de sidste 100 år. Hovedbygningen fra 1937 blev betalt inklusive budgetoverskridelser af den da netop afgåede borgmester Lacoppidan-Petersen, og efterfølgende har udgiften været tre styk barakker og to nærliggende huse. ”Cittaslow” i en hver forstand .

Annonce