Annonce
Søsiden

Den nye færge på Marstal-Rudkøbing: Travlhed på alle dæk

Hvide Sande Shipyards klargøring af m/f Ærøxpressen er inde i en slut-fase. Færgen forventes i drift mellem Marstal og Rudkøbing i begyndelsen af december. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden om bord: Ærøxpressen er inde i en slutfase før aflevering.

HVIDE SANDE/MARSTAL: Alle dæk pulserede af travlhed, da Søsiden sidste fredag besøgte m/f Ærøxpressen under færdiggøring på Hvide Sande Shipyard.

Elektrikere, montører, malere, maskinfolk, snedkere og ingeniører sås i aktivitet fra maskinrum til kommandobro. Samtidig var der inspektion fra rederiet med deltagelse af direktør Søren Vestergaard, skipper Marie Kreuter, formand Leif Jensen og teknisk rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt.

Tidligere samme dag blev den store Viking-redningsflåde testet med tilfredsstillende resultat.

Inden m/f Ærøxpressen forventes afleveret til rederiet senere på måneden, skal den testsejles i Ringkøbing Fjord og godkendes af Søfartsstyrelsen.

Afhængig af vejrforholdene vil sejlads fra værftet til Marstal foregå enten nord om Skagen, gennem Limfjorden eller via Kielerkanalen.

I det hjemlige farvand mellem Ærø og Langeland skal besætningen derefter gøre sig fortrolig med færgen og afprøve de nybyggede lejer. Lørdag den 30. november er der berammet navngivning og fest.

Driftsmæssig rute-sejlads Marstal-Rudkøbing er planlagt til starte i begyndelsen af december.

Annonce
Ærøxpressen i Hvide Sande i fredags. På alle dæk var værftets folk igang med klargøringen før den planlagte aflevering senere i november. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ingen skal være i tvivl, når de ser Ærøxpressen: Ruten Marstal-Rudkøbing sejler igen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Vi er på vej

Nu har vi jo lært i skolen, at det, der kan måles og vejes, er det, der er. Altså det vi alle kan blive enige om: En meter er en meter og et kilo et kilo og så videre. Højde, bredde, længde og tyngde og kroner og øre, så når vi snakker sammen, kan vi være enige om indholdet af det, vi siger til hinanden – tror vi. For psykologer og den slags insisterer på, at det kun er 10-20 procent af det, vi opfatter i en samtale, der kommer fra ordenes eksakte udsagn. Resten af det vi opfatter, er signaler fra samtalepartnerens krop, holdning, toneleje og øjne. Det vil altså sige, at hovedparten af det, vi får ind via en samtale, består af følelsesmæssige indtryk. Opfatter vi ironi, der betyder, at udsagnet skal forstås omvendt, hvordan skal vi så svare. Opfatter vi vrede, der aktiverer vores angst, der skævvrider verdens billede, så bliver vores svar, et svar på en følelse og ikke på spørgsmålet. Står der en og taler om kvantefysik og flirter hæmningsløst så universet slet ikke ligner det, vi troede, vi var enige om, ja så ender samtalen måske galakser væk. Det vi nu kan være enige om er altså, at over halvdelen af vores kommunikation består af elementer, vi ikke rigtig har noget navn på, ingen definition af, på den måde vores ”vidensamfund” foretrækker det. Det, vi har, er en fælles fornemmelse af, at det er følelser, vi udveksler og bruger til at bære vores udsagn. Men vi har kun et fattigt sprog for hele den gryde i vores krop og sind, som er den følelserne bobler i. Hvis vi insisterer på at kende hele billedet af vores virkelighed, må følelsernes sprog og udtryk have bedre plads end i dag. I den anledning vil jeg sige at der er nyheder og hjælp på vej. Hør her: ”Vores følelser er ligeså meget en realitet som træerne, fasanerne og de andre mennesker er, og de er bestemmende for, hvordan vi oplever os selv. Når vi slipper tvivlen og mindreværdet og de andre negative forestillinger om os selv, er der stadig følelser, men de er positive. Når jeg slipper tvivlen, ligger tilliden der. Når jeg holder op med at være vred, er jeg fyldt med tålmodighed, og når jeg opgiver at være angst, kommer trygheden og glæden ved mig selv og livet tilbage”. Citatet kommer fra en bog, som snart udkommer på forlaget ”Den indre alpehue”. Den er fuld af forklaringer i øjenhøjde på det væld af følelser og reaktionsmønstre, der stiller sig i vejen for vores ligeværdige samtaler og samvær. Ord som afklarer det rod, vi går og laver for os selv og hinanden. Med ordene kommer erkendelsen: Jeg har selv ansvaret for mit liv. Så fat mod, og tag styring. Det er ikke skæbnen, der lægger din kurs på jorden. Det gør du selv, så du kan ligeså godt komme i gang ved kompasset og rattet.

Annonce