Annonce
Langeland

Den første iskolde vinter i mange år: Men der er ingen officielle skøjtesøer på Langeland - eller på hele Fyn

Der er flere ting, der har medvirket til, at man ikke skal finde sine skøjter frem i år, fortæller Rikke Fink, der er teknisk chef i Langeland Kommune: Arkivfoto: Birger Vogelius
Den iskolde vinter kunne i princippet have medført masser af skøjtesøer. Men manglende regn kombineret med forsamlingsforbuddet har medført, at der ikke er en eneste offentlig skøjtesø på Langeland - og heller ikke på resten af Fyn.
Annonce

Langeland: For første gang i mange år har det været koldt nok til, at man nogle steder har kunnet gå på isen. Men på grund af for lidt regn og forsamlingsforbuddet har det alligevel ikke været muligt. Og ifølge Fyns Politi har der ikke været et eneste offentligt sted på Fyn, hvor det har været tilladt at færdes på isen.

Ifølge Rikke Fink, der er teknisk chef ved Langeland Kommune, har kommunen ikke kendskab til steder på Langeland, hvor det har været muligt at skøjte.

- Vi forsøgte at lave multibanen på havnen i Rudkøbing klar ved at hælde vand på den. Men det lykkedes ikke at holde den tæt. Der sidder propper i, så vi kan dræne den, når det regner. Og nu siger vejrudsigten, at det begynder at tø, så derfor har vi droppet det igen, siger Rikke Fink.

Annonce

For lidt nedbør

Kommunen har også undersøgt forskellige naturlige søer, men utilstrækkelig nedbør har sat en stopper for skabelsen af deciderede skøjtesøer.

- Førhen har der for eksempel været nogle naturlige steder ved Fredskoven og ved festivalpladsen i Rudkøbing, men der har ikke været vand nok på, inden frosten kom. Så kommunen har ikke haft et areal til skøjtning, fordi der ikke har været vand nok. Så kommunen har ikke været involveret i noget, siger Rikke Fink, der ikke kan udelukke, at der findes en sø med is på Langeland.

- Det kan der sagtens være, at der findes nogle, men hvis kommunen begynder at anlægge noget, er vi også forpligtede til at sikre den. Der er samtidig et forsamlingsforbud at tage hensyn til, og derfor er vi selvfølgelig også påpasselige med at arrangere en større skøjtebane, siger Rikke Fink.

Annonce

Forbud mod at færdes på is

Men det er ikke alene forsamlingsforbuddet, man skal passe på med at overtræde.

- Det er først, når isen har en given tykkelse, som gør, at isen bliver vurderet som sikker, at man må færdes på isen på grund af fare for, at de kan ryge igennem, siger politikommissær ved Fyns Politi Christian Billesø.

Hvis man bevæger sig ud på en is-sø på sin private grund, blander politiet sig ikke. Men det gør de, hvis det sker på et offentligt areal.

- Det er i princippet ulovligt, hvis man går ud på is, hvor det ikke er tilladt på et offentligt areal. Vi har ikke fået nogen melding om, at der skulle være nogen steder på Langeland eller Fyn, hvor der er åbent for færdsel på is, siger Christian Billesø.

Annonce
Fyn

Pas på: Glat på udsatte steder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce