Annonce
Svendborg

Den er ny, men ser gammel ud: Man fristes til at snuppe stålbørste og malerrulle

Den vejr- og havbidte "skibsside" udført af malermester Malene Christensen, Marstal, fremtræder så autentisk, at museumsleder Erik Kromann næsten fristes til at gå igang med stålbørste og malerrulle. foto: Søren Stidsholt Nielsen
Marstal Søfartsmuseums krigsrum har fået en overhaling: - Krig og ulykker til søs er en vigtig del af byens historie, siger museumsleder Erik Kromann.
- Det er lige før man fristes til at snuppe en stålbørste og en hvid malerulle og gå igang, siger Erik Kromann, mens han viser Koøjets udsendte Marstal Søfartsmuseums såkaldte krigsrum. Selvom krigsrummets hvide skibsside med koøjer, nitter, løbeskidt og vandlinje ligner noget, der beder om en overhaling, er det helt nyt. Skibssidens vejrbidte og autentiske udseende skyldes velgjort håndværk af Malene Christensen, indehaver af firmaet Malene Maler i Marstal. Når man skuer ud gennem koøjerne, ser man på en model af en havbund med, hvad den kan byde på i fred og ikke mindst krig: - Vi ved godt, at koøjernes rammer vender den gale vej og åbner ud mod havet. Men vi synes på den anden side, at det for synets skyld var en skam at vende dem rigtigt. Det er nok også kun nørder som os, der bemærker det, lyder det fra museumsleder Erik Kromann. Marstal Søfartsmuseums nyrenoverede krigsrum favner hele den gamle søfartsbys historie med relationer til både søulykker og krige. - Den ældste effekt er en kanonkugle fra 9. april 1808. Den dag lå engelskmanden herude og beskød Marstal og skibene i naturhavnen, forklarer Erik Kromann. Senere er kuglen brugt til maling af sennep, og det er den udgave, der vises: - Vi er jo i bund og grund fredelige folk, betoner Erik Kromann. Først i de seneste år har det officielle Danmark anerkendt krigssejlernes indsats under Anden Verdenskrig. Anderledes i Marstal. Her er indsatsen og ofre fra to verdenskrige for længst mindet på en tavle ved Marstal Kirke og på Hans Krulls skulptur på havnen. Teksten på skulpturen er skrevet af forfatteren Carsten Jensen fra Marstal. Under og omkring de to verdenskrige mistede Marstal omkring 140 søfolk. - Marstal blev også kaldt for enkernes by. Krigene er vigtige kapitler af vores historie. Det er den vi gerne vil mindes og vise frem her i rummet, siger Erik Kromann.
Annonce
Et kik ind gennem krigsrummets vrangvendte koøjer åbenbarer havbund med genstande fra krig og fred. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: En god investering i fremtiden

Rundt omkring i kommunerne bliver sidste hånd lagt på det kommendes års budget, og det kan være lidt en jungle at navigere rundt i, hvis man vil forsøge at finde hoved og hale i alle tallene. I det hele taget kan det der med økonomi hurtigt blive noget, som er svært at overskue og gennemskue. Det behøver ikke engang at være et kommunalt budget, det handler om. Det kan også være den helt private økonomi. Især hvis man står på helt uden forudsætninger for at kunne skabe sig et overblik over, hvordan pengene bruges klogest og hvilken type penge, man helst skal holde sig helt fra. Derfor er det et godt initiativ, der er sat gang i Svendborg Kommune. Et samarbejde mellem kommunen, handelsskolen i Svendborg og et pengeinstitut, skal hjælpe nogle af kommunens ældste skoleelever til at forstå, hvordan en privatøkonomi egentlig er skruet sammen, hvordan et budget fungerer og ikke mindst hvilke lån, det bare en skidt idé at røre ved. Det har i nogle år været meget nemt at låne penge, men jo nemmere det er, desto dyrere er lånet også ofte, og det kan jo være nemt at lade sig friste. Forhåbentlig ved de fleste efterhånden, at kviklån bare er en sløj idé at kaste sig over, men det skader absolut ikke, at de nye generationer får forklaret, hvad der skidt, og hvad der er kanel, af en person, der er næsten jævnaldrende med dem selv. Sandsynligheden for, at der bliver hørt grundigt efter er formentlig større end, hvis det er et menneske på deres forældres alder, der står med en løftet pegefinger. Den slags er der nok af i deres liv, og skal det virkelig trænge ind, er det vigtigt at undervisningen i privatøkonomi foregår i øjenhøjde. Sandsynligheden for, at informationerne sidder fast, øges markant. Umiddelbart bliver det da også godt modtaget. De elever Fyns Amts Avis har talt med om projektet har taget godt imod undervisningen. Så præsenteres det rigtigt, er sandsynligheden for en god modtagelse af budskabet også stor. Og så kan det være, at vi oplever bare lidt færre mennesker, der havner i en gældsspiral, hvor dårlig økonomi og deraf følgende kviklån er dagens ret. Derfor fortjener de involverede parter i undervisningsprojektet stor ros. Det er - meget apropos - en god investering i fremtiden.

Annonce