Annonce
Svendborg

Den 100-åriges kærlige tilnavn: Lyn Anden

Dæksmønstring. Marilyn Annes besætning kører ”klassisk skoleskibsstil” for de i øjeblikket 12 elever om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Marstal-rederiet Erik B. Kromanns nybygning fra 1919 har haft en lang og broget tilværelse på verdenshavet.
MARSTAL Lyn Anden. Sådan bliver den Marstal-byggede tremaster fantasifuldt kaldt i sejlskibskredse. - Den er jo et tidligere fragtskib, så hun er ikke blandt de hurtigste, forklarer skipper Toke Aagard, Svendborg om den kærlige bogstavleg med skonnertens rigtige navn, Marilyn Anne. At tilnavnet ikke opfattes som mobning, vidner en påklæbet figur ved siden af navnebrættet om. Tegningen viser et lyn malet på en and i fuld fart. Den velpassede skonnert fra Struer bærer en lang og broget historie. I denne måned er det 100 år siden den som Frem blev leveret fra Erik Eriksens værft til den lokale redder med det gode Marstal-navn Erik B. Kromann. Nutidens Erik B. Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum, fortæller: - Da Frem overgik fra rederiet Falken til Det Danske Sejlskibsrederi - begge med min farfar som forretningsfører - var A. P. Møller med i ejerkredsen. Oprindelig var Frem kontraheret af A/S Falken ved Albert Rasmussen, Svendborg. Det var et omfangsrigt krigsspekulationsrederi, der krakelerede efter krigen og Rasmussen måtte i en ruf forhale til udlandet. Derefter blev min farfar forretningsfører for de et par og tyve skibe, som rederiet omfattede.
Annonce
Lyn Anden kaldes Marilyn Anne blandt sejlskibssøfolk. Det kærligt mente tilnavn har udløst denne figur ved skibssidens navnebræt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Fest i Marstal og Struer

Skonnertens runde fødselsdag blev markeret med et festligt Marstal-anløb torsdag-fredag i denne uge og med afsejling i dag. - Struer havde også gerne set os, men de havde forståelse for, at vi valgte at være i Marstal på selve dagen, siger skipper Toke Aagaard, Svendborg. Lørdag den 29. juni er der så lagt op til den helt store fest i hjemhavnen Struer. Som en særlig gestus for Marilyn Anne har Limfjordsbyen flyttet sin Havnens Dag og lagt den sammen med skonnertens 100 års festivitas.

13 år uden motor

Tilbage til 1919. Marilyn Anne var en typisk nybygning for datiden. Som over 100 andre Marstal-skibe gik den ind i den såkaldte New Foundlands-fart. Redernes forretning var at laste klipfisk fra canadiske New Foundland og Labrador. De tørrede fisk blev losset i Sydeuropa - ikke mindst Portugal - og herfra blev lastet salt til Island og til Canada-kysten. Dampskibene havde på det tidspunkt taget magten på de fleste have, men i klipfisk-farten var der stadig hyrer at hente for marstallernes foretagsomme flåde af skonnerter. Hertil skal også bemærkes, at Marilyn Anne i 13 år sejlede som rent sejlskib med kun fire-fem mands besætning. Først i 1932 blev den udrustet med en glødehovedmotor. Kun få New Foundlands-farere er bevaret. Foruden Marilyn Anne er det fra Det Sydfynske Øhav Bonavista og Fulton. De er alle tre bygget i samme årti.
Anders Keller er styrmand og skippers afløser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Danmarks største

Marilyn Anne er stor. Med sine 134 bruttoregisterton er den Danmarks største, bevarede sejlførende fragtskib af træ. Den nybyggede Marstal-skonnert kom vidt omkring. Foruden New Foundlands-fart sejlede den også på bl. a. Tunis, Marokko og Sydamerika. Skonnerten nåede en snes år med hjemhavnen Marstal på sit karakteristiske, hjerteformede agterspejl. I dens veldokumenterede historie ligger flere beretninger om dramaer tæt på forlis. I 1939 blev den solgt til en kvindelig reder i Sverige. Skonnerten skiftede navn til Vestvåg og gik ind i fragtfart på Kattegat og i Østersøen. I den sidste tid under svensk flag fiskede den sild ved Island.
Marilyn Annes maritime besætning med matros Jonas Kirkeby Probst (tv), skipper Toke Aagaard og styrmand/skipperafløser Anders Keller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Dannebrog igen

Efter små 20 år i Sverige fik skonnerten igen Dannebrog på hækken. Hjemhavnen blev Aalborg, og navnet blev simpelthen forenklet til Vest. Riggen blev også forenklet. Frem til 1968 sejlede den under flere redere som motorskonnert med fragtlaster i indenrigsfart. Næste etape i den nu 100-årige skonnerts liv blev under amerikansk ejerskab. Samtidig skiftede den til det nuværende navn, Marilyn Anne. Ny, påmalet hjemhavn: Los Angeles. Men Marilyn Anne kom aldrig til den amerikanske vestkyst. Den amerikanske ejer Michael Ian Bruce Barts plan var udvendigt at føre den tilbage til det oprindelige udseende og at indrette den til krydstogt. Han løb dog ind i mange besværligheder, bl. a. brand om bord. Projektet løb også tør for penge, og efterhånden lå Marilyn Anne og forfaldt langs kaj i Struer. I 1977 blev renoveringen opgivet. Den amerikanske projektmager rejste hjem, og Marilyn Anne blev sat til salg.
Marilyn Annes "dåbsattest" fra afslutningen af den store renovering i 1985 hænger over nedgangen til skippers kahyt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Reddet af kommuner

Et par år efter så Struer Kommune muligheder i at gøre en renovering af skonnerten til et ungdoms-projekt. Marilyn Anne blev købt i 1979, og efter seks år på værftet i Struer og en udgift på 8 mio. kr. blev den gamle marstaller forvandlet til et sejlførende skole- og charterskib, som den kendes i dag. Siden renoveringens afslutning i 1985 har kommunerne i Struer, Holstebro og Herning stået for driften af Marilyn Anne. I de første år også med Ringkøbing Amt som deltager. Efter amtets ophør har de tre kommuner stået alene bag driftsselskabet.
Selvfølgelig er der også marstalgrønt på en 100-årig marstaller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Søsiden

Miljøskibs-farcen: Det er et par fine fartøjer. Vi glæder os til at tage dem i brug ...

Annonce