Annonce
Faaborg-Midtfyn

Demonstration næsten uden demonstranter: Så greb partistifteren mikrofonen og udstillede journalisten

Flemming Blicher med mikrofon og transportabel højttaler i Rådhusgården, Faaborg.
Demonstrationen for at få Marco hjem til sine forældre blev ikke noget stort tilløbsstykke, men forældre til tvangsfjernede børn tror på, det nytter

Faaborg: En anmeldt demonstration foran Faaborgs gamle rådhus på Torvet i Faaborg tog en uventet drejning, da arrangør og stifter af Forfatningspartiet, Flemming Blicher, uden varsel afbrød et interview med avisens reporter på stedet, og vendte spørgsmålene mod forsamlingen.

- Tror I det her nytter, spurgte han.

Jeg står her og taler med en journalist fra Fyens Stiftstidende og har spurgt ham, om han tror, demonstrationen her nytter noget. Han tror ikke, det nytter, så jeg tror, han vil gå hjem og skrive en artikel om, at det ikke nytter.

Flemming Blicher, stifter af Forfatningspartiet

Den såkaldte klinky-klonky demo var Facebook-annonceret som en event, der skal skabe lydhørhed for at få hospice-indlagte Marco Trawel hjem til sin forældre, der stammer fra Vester Hæsinge, men som nu bor i Tønder.

Annonce

Marco er toppen af isbjerget

Under en livesending på Facebook - under aliasset Frank Sølyst, kaldte Flemming Blicher Marcos sag for "toppen af isbjerget".

Partstifter Flemming Blicher talte ved demonstrationen i Faaborg. Foto: Torsten Cilleborg

Den underliggende fortælling er, at et højt antal børn er anbragt uden for hjemmene - uden forældrenes samtykke - og det bringer ofte de forældre i fortvivlende og desperate situationer. I Danmark anbringes små 3000 børn hvert år uden for hjemmet uden forældrenes samtykke.

- Det er en grotesk udstilling af et tvangsanbringelsessystem, sagde Flemming Blicher, der erklærede, at målet med besøget i Faaborg var at gøre kommunalpolitikerne opmærksomme på, hvad der sker i deres kommune.

Annonce

Vendte ryggen til interview

Men der var ingen lokalpolitikere eller andre beslutningstagere til stede ved demonstrationen. I det hele taget var der ikke ret mange mennesker til stede på torvet, omkring 10 personer, så avisen spurgte Blicher, om demonstrationen overhovedet nytter noget.

- Ved du hvad? Jeg har en fornemmelse af, at du nu går hjem og skriver en artikel om, at det her ikke nytter noget. Tror du, det her nytter?

- Næh, for dem, du vil høres af, er her jo ikke, lød ræsonnementet fra avisens udsendte.

Så vendte Blicher ryggen til interviewet gik på torvescenen og greb mikrofonen:

- Jeg står her og taler med en journalist fra Fyens Stiftstidende og har spurgt ham, om han tror, demonstrationen her nytter noget. Han tror ikke, det nytter, så jeg tror, han vil gå hjem og skrive en artikel om, at det ikke nytter. Tror I det nytter, spurgte Flemming Blicher - og blev øjeblikkelig mødt af ja-råb og klapsalver.

Ganske få mødte op til demonstrationen i Faaborg. Avisen talte omkring 10. Flemming Blicher fik det til 13, da han talte sig selv og avisens udsendte med. Foto: Torsten Cilleborg

Han vendte tilbage til interviewet og forklarede:

- Den her demonstration er anmeldt til både kommunen og politiet, og der har der siddet mennesker og godkendt den, og de mennesker, der har godkendt demonstrationen, har hørt os. For mig betyder det ikke så meget, om der kommer to eller 10, for nogle af dem, der er mødt op i dag, er kommet på trods af den skam, det er at have fået at vide, at de er uegnede som forældre til deres egne børn. Her bliver de hørt, sagde partistifteren.

Annonce

Forældre finder nyt fællesskab

Han blev bakket op af demonstrant Sofie Jessen fra Glamsbjerg. Hun er mor til tre børn på to, seks og otte år, som hun kæmper for at få tilbage efter en tvangsfjernelsessag.

- Det er et sygt system, som skal ændres nedefra, og det starter her ved, at vi mødes og støtter hinanden. Det nytter, sagde hun.

- Vi mødes og finder ud af, at andre har de samme problemer, og der er en vilje til gøre noget ved det, supplerede Shila Nielsen, som ikke selv har fået tvangsfjernet børn - men til gengæld oplevet, at eksmanden er rejst med de fælles børn.

Flemming Blicher ledte efterfølgende sin lille demonstration op til administrationsbygningen i Mellemgade, hvor han fra Rådhusgården meddelte væggene, at "borgmesteren er skyld i, at Marco dør uden varme arme", mens et par af demonstrationsdeltagerne larmede på medbragt køkkengrej.

Flemming Blicher sendte live på Facebook, hvor han kalder sig Frank Sølyst, fordi han har fået karantæne i sit eget navn. Foto: Torsten Cilleborg

Borgmester Hans Stavnsager har sit kontor på Rådhuset i Ringe, som Forfatningspartiet altså ikke besøgte i denne omgang. Blicher må håbe på, at borgmesteren læser avisen.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Rent vand, ja, tak: Årelangt sløseri med pesticider truer drikkevandet

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce