Annonce
Svendborg

Debat: Ydunshavesagen - I skulle have lyttet til os

Rasmus Munck (i midten) mener, at kommunen tidligere i forløbet af den langstrakte sag fra Ydunshave på Tåsinge skulle have lyttet til beboerne på vejen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Læserbrev: Kære Anders Tang Kjærved, Marianne Wedderkopp og resten af Svendborg Kommune.

Det er dejligt at læse, at I har skærpet retningslinjerne for behandlingen. Men men men. Jeres største fejl er, at I kun betragtede os som “utilfredse borgere” og spiste os af med den ene “vurdering” efter den anden i stedet for at lytte og handle.

Nu står vi her et år efter og en masse skattekroner fattigere, fordi I ikke gad at lytte.


Nu står vi her et år efter og en masse skattekroner fattigere, fordi I ikke gad at lytte. Men vi havde jo ret.


Men vi havde jo ret.

Og nu at sige at lokalplanen er “udenfor skiven” er forkert. Det har vi syv flotte huse (og et kommende på vej) til at bevise. Vi har nemlig fulgt lokalplanen og haft respekt for terrænets udfordringer og selvfølgelig har dette skabt ekstra udgifter for os.

Ekstra udgifter vi var bekendt med, da vi havde læst lokalplanen og kunne se hvilke nemme løsninger, der ikke var tilladt.

Og det er vi glade for nu - for sikke et flot område vi bor i!

En kommende bygherre skal også udvise denne respekt og ikke bare få tilladelser til andet.

Efter at have læst lokalplanen kan man konstatere, at man ikke kan bygge rækkehuse på én lang række i samme niveau og med en buet vej i mellem.

I hvert fald ikke uden at skulle søge om dispensationer. Dispensationer, som ikke må være udgangspunktet.

Ingen af parterne har prøvet at løse udfordringerne, men i stedet bare prøvet at dispensere sig ud af udfordringerne.

Jeg vil også gerne knytte en kommentar til, at kommunen ikke fangede fejlen hurtigt nok. Det er simpelthen ikke korrekt!

D. 24. November 2019 sendte jeg nedenstående med overskriften “Lokalplan 566 er ikke overholdt!”. Uddrag fra min mail:

“Det skal helst ikke ende i et retsligt spørgsmål senere mellem beboere, sælger, ny bygherre og kommunen, hvis det er muligt at få styr på det inden (...) Jeg anmoder derfor om at hele projektet bliver sat på hold, så en udredning kan finde sted.“

Jeg afsluttede min mail med at stille min viden til rådighed for kommunen:

“Jeg stiller meget gerne op til dialog, for jeg er sikker på at en fornuftig løsning sagtens kan findes, hvis lokalplanen bare bliver overholdt (...) Det vigtigste lige nu, er at ingen forkerte tilladelser bliver givet, for at undgå et retsligt efterspil.”

Mail slut.

Lige lidt hjalp det!

Så kære Svendborg Kommune: Det glemte friareal er den menneskelige fejl, I nævner. Det skal bare rettes. Lokalplanen derimod er ikke forkert!

Forvaltningen har bare ikke overholdt den, hvorfor vi nu står, hvor vi står i dag.

Det er så ærgerligt, at I nægtede fejlen i stedet for at stå ved den og løse den.

Vi brugte mange måneder på sagen, selvom det ikke var vores job.

Vores job skulle vi passe ved siden af, hvorimod I havde fri, når computeren var slukket. Vi havde aldrig fri.

Husk dette, når jeres borgere prøver at hjælpe jer, når fejl sker eller noget bliver overset.

Det er derfor, vi er her, og derfor I skal lytte til os.

Og endnu en gang vil jeg gøre opmærksom på, at vi gerne stiller op til dialog. Som I nu har erfaret og erkendt, så har vi faktisk ret godt styr på det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Svendborg

Sprængstofekspert: PETN detonerer ikke af sig selv

Annonce