Annonce
Debat

Debat: Vores sundhedsvæsen skal multitaske

For nylig læste jeg en artikel om et nyt supermarked i London. Butikken var indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging ville få kunderne til putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. De søder sager var fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene var hængt op forskellige steder i butikken.

Sådan er det ikke helt herhjemme, men det kan være, det kommer. Eksemplet fra London viser nemlig meget godt, at både myndigheder og erhvervsliv kan tage yderligere i skridt i retning af bedre forebyggelse, så de sunde valg bliver de nemme valg. Det er der i den grad brug for.

Pilen peger desværre lige nu i den forkerte retning, hvad angår danskernes sundhed. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. 4 ud af 10 danskere er det, vi betegner som mennesker med multisygdom. Det hører heldigvis med til historien, at mange mennesker med multisygdom er velbehandlede og lever gode liv trods flere kroniske sygdomme.

En ny kortlægning fra regionerne viser imidlertid, at der er en gruppe på cirka 240.000 borgere, hvis liv er præget af komplekse sygdomsbilleder og mange henvendelser til hospitalerne. Det er mennesker, hvor for eksempel hjertekarsygdomme eller lungesygdommen KOL desværre har følgeskab af diabetes, slidgigt, hovedpine eller psykisk sygdom. I gennemsnit har hver borger i den gruppe cirka fem kroniske sygdomme.

Det er sygdomsforløb, som tærer på livskvaliteten, og som direkte forkorter antallet af leveår. Det skal vi gøre noget ved. En helt ny analyse udarbejdet for Danske Regioner af Statens Institut for Folkesundhed slår ned på en ny og afgørende risiko for at udvikle flere kroniske sygdomme: Overvægt. Personer, der er svært overvægtige, har over tre gange højere risiko for at udvikle både flere somatiske og psykiske sygdomme. Det er ny viden, som kalder på handling – særligt i lyset af at regionernes sundhedsprofiler viser, at hver sjette dansker er svært overvægtig, samt at gruppen af både moderat og svært overvægtige er steget fra 46,8 procent i 2010 til 51 procent i 2017.

Der er mange håndtag, der skal skrues på, når vi taler forebyggelse af multisygdom. Den bedste indsats begynder tidligt i livet og går på tværs af flere velfærdsområder, erhvervsliv, frivilligsektoren og alle politiske niveauer. I regionerne har vi senest foreslået højere priser på cigaretter og alkohol, for vi ved, at sådanne tiltag virker.

Vi har brug for Folketingets opbakning og prioritering af forebyggelsesområdet for at nå skridtet videre. Som noget nyt foreslår vi i regionerne, at der på Christiansborg vedtages en decideret folkesundhedslov. Det vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes med, når vi udvikler politikker for områder som natur- og byplanlægning, fødevarer, kultur, arbejdsmarked, miljø, daginstitutions- og skoleområdet og socialområdet. Lige som der på klimaområdet arbejdes med en grøn bundlinje, skal vi på forebyggelsesområdet arbejde med en sund bundlinje.

Vi kommer heller ikke uden om at se nærmere på indretningen af vores sundhedsvæsen. Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe mennesker med flere kroniske sygdomme, skal vi indrette os, så patienterne oplever mere helhedsorienterede forløb. På mange hospitaler i alle regioner er vi allerede i gang med forskellige former for sammedags-løsninger. Det handler om ambulatorier, som er målrettet patienter med flere kroniske syg­domme, men som samler patientens behandling ét sted.

Det sker for eksempel i Svendborg, Silkeborg, Roskilde og Holbæk. Her kan patienter med sygdomme som KOL, hjertesygdomme og diabetes blive undersøgt af de relevante speciallæger på samme sted og på samme dag. På den måde sikrer vi både hurtigere udredning og undgår, at kun én sygdom bliver behandlet, imens en anden sygdom måske overses eller at vigtige helbredsoplysninger ikke når frem til de rigtige personer.

Vi er dermed godt i gang med en videreudvikling af vores sundhedsvæsen, og vi samler hele tiden erfaringer om, hvad der virker bedst. På den måde bliver vi bedre til at møde de behov, som patienter med multisygdom har.

Som eksemplet med supermarkedet i London viser, så kan indsatsen for at fremme sundhed antage mange former. En ting er udviklingen af sundhedsvæsenet, en anden er det brede samarbejde om forebyggelse, der gør de sunde valg nemmere. Det er to centrale steder, vi skal tage fat, og det er bare med at komme i gang.

Annonce
Poul Erik Svendsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

Svendborg

Mand truet med koben

Annonce