Annonce
Læserbrev

Debat: Vi som politikere skal gå forrest og tage afstand

Læserbrev: Gårsdagens møde (onsdag aften, red.) i kommunalbestyrelsen blev afholdt som Skype-møde, og selv om baggrunden for mit forslag er dyster, må afviklingen siges at være en succes med mange, der fulgte mødet på YouTube. Tak til gode folk der fik teknikken op at stå og tak til de næsten 200, der fulgte mødet.

Situationen med corona er alvorlig, og vi skal alle tage ansvar for at mindske smitterisikoen. Det skal vi også som politikere ved at være med til at gå forrest og efterleve at holde afstand, som vi beder alle andre om. Det er især vigtigt i et samfund som Ærøs med mange ældre medborgere, der er en særlig sårbar gruppe i forhold til corona.

Derfor stillede jeg den 18. marts forslag om, at kommunalbestyrelsesmødet skulle foregå digitalt og uden fysisk tilstedeværelse for at forebygge smitterisikoen af corona. Alt andet ville være uansvarligt. Vi lever i et moderne samfund med teknologiske løsninger, der muliggør, at vi kan mødes på andre måder – måder der både tilgodeser en forebyggende indsats mod corona-smitte, og som samtidigt ikke går på kompromis med demokratiet.

Lad os bruge den digitale teknologi både til møder og til at holde kontakten med hinanden i hverdagen og ved højtider.

Inga Blom Thomas, Ærø Plus. Arkivfoto: Geir Hauksson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Dengang:

Annonce