Annonce
Debat

Debat: Vi skal værne om Danmark

Synspunkt: Så er vi igang med 2020. Et nyt årti, hvor jeg glæder mig til at kæmpe for et Danmark, hvor vi tager mere ansvar og politisk belønner de mange danskere, som hver dag gør en forskel for dem selv og deres omgivelser.

Jeg savner retfærdighed overfor det arbejdende Danmark. En arbejderpolitik, hvor vi ikke kradser endnu mere ind i skatter og afgifter, men hvor folk, der går på arbejde, først og fremmest forsørger sig selv og deres nære, inden de forsørger alle mulige andre.

Vi skal værne om det erhvervsliv, som holder hjulene kørende på vores dejlige velfærdssamfund og være solidariske med de mennesker, som finansierer hele velfærdsgildet.

Danmark bliver ikke et mere retfærdigt land alene af at få en meget større stat og en større offentlig sektor. Der er brug for balance mellem forskellige hensyn for at sikre retfærdighed.

Det er for eksempel ikke retfærdigt, når regeringen øger udgifterne til offentlig forsørgelse af migranter og indvandrerfamilier med ekstra 1900 kroner netto om måneden. Indvandrerfamilier, der i stedet for at tage et arbejde og forsørge sig selv, bliver forsørget af de danske skatteydere. Et område hvor udgiften for ikke-vestlige indvandrere i forvejen er på 33 milliarder kroner om året.

Jeg savner solidaritet med de travle børnefamilier, der gerne vil have mere tid sammen med børnene i de første leveår. En god start på livet handler ikke kun om flere pædagoger, men også om nærvær og tid med mor/far.

På børne- og familieområdet er der brug for en mere retfærdig retning, hvor pengene følger barnet. I DF ønsker vi at lade danske familier passe deres egne børn hjemme i op til fire år for et tilskud, der svarer til dagpengesatsen. Dette for at give forældre en mindre stresset hverdag med bedre muligheder for omsorg og tryghed for børnene, mens de er små.

Jeg må indrømme, at statsministerens ønske om, at flere børn skal fjernes fra deres forældre, er det dummeste jeg har hørt. Børn og forældre hører naturligt sammen. Børnene er forældrenes - ikke statens.

Selvfølgelig kan en anbringelse være nødvendig, men man har ingen dokumentation for at tvangsfjernelser af børn har forbedret samfundets indsats overfor socialt udsatte familier. Heldigvis er de fleste partier enige om, at forebyggelse og en styrkelse af børnefamilierne er en mere farbar vej at gå.

2020 vil igen være et år, hvor kampen for vores danske værdier ligger øverst på min liste. Vi er nødt til at sætte langt hårdere ind, hvis vi vil bevare det Danmark, som vi kender og elsker.

Den politisk korrekte berøringsangst skal lægges på hylden, og vi skal turde sige åbent, at her i landet følger man vores danske værdisæt, der bygger på vores kristne, frie kultur - ikke på formørkede ideologer fra Mellemøsten.

Lad 2020 være året, hvor vi løser udlændingepolitikken fra bunden og i fællesskab tager afstand fra radikaliserede islamister, der vinder frem på bekostning af vores danske værdier og vores kristne kulturarv.

Jeg håber, at flere kommer til den erkendelse, at i de lande og områder, hvor islamiske værdier har fået indflydelse, er det sket på bekostning af friheden og freden. Kristne, jøder, homoseksuelle, piger, kvinder og kritikere af islam undertrykkes eller forfølges.

Flere og flere områder som Nørrebro glider længere og længere væk fra pædagogisk rækkevidde. Her hersker islamister og anarkister - og det må og skal vi sætte hårdere ind overfor.

De tydelige tegn i vores samfund med koranklodser i gaderne og militær foran den jødiske synagoge er daglige påmindelser om, at islam er til stede iblandt os, og at den ideologi ikke vil os noget godt.

Alt for mange i Folketinget tør ikke tale åbent om de problemer, vi har med islam i Danmark. De fleste partier i Folketinget er efterhånden kendetegnet ved sit ønske om at nedbryde kristendommen for derefter ukritisk at lade islam overtage det værdimæssige tomrum.

Lad os som Dronningen sagde i sin nytårstale hjælpe hinanden med at modarbejde anti-semitismen (jødehadet), som igen stikker sit grimme ansigt frem her hos os.

For ikke at tale og advare imod de strømninger i mange af vores politiske partier, som ønsker at sætte konventioner før fædreland.

Vi skal tage afstand fra de konventioner og de internationale systemer, som fratager os retten til at passe på vores eget hjem og land. I min optik må man være ualmindeligt naiv, hvis man fastholder, at konventionerne tager hensyn til lokale og nationale interesser.

Regeringen står magtesløs overfor at tage det nødvendige opgør i form af udvisninger. Den dukker nakken, når det kommer til konventionerne.

Men der er en grænse for, hvad danskerne vil finde sig i af overgreb, usikkkerhed og fornedrelse.

Så kære landsmænd. Kom op af sofaen og sig fra. Lad os tage kampen op mod denne gruppe af racistiske fremmede, der føler sig hævet til at lade deres dystre og umenneskelige doktriner ødelægge den frihed og lighed, der kendetegner civiliserede lande. Den formørkelse må aldrig lykkedes for dem.

Godt nytår.

Annonce
Dorthe Ullemose skriver om udfordringerne i 2020. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce