Annonce
Debat

Debat: Vi skal sikre, at læger og patienter taler samme sprog

Sundhedsvæsen: Det danske sundhedsvæsen er stærkt afhængigt af vores udenlandske kollegaer, det er der ingen tvivl om. Især mangler vi speciallæger, der er villige til at rykke teltpælene op og starte forfra på et helt nyt sprog og i en helt anden kultur. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, og i Region Syddanmark har vi hundredvis af dygtige, udenlandske kollegaer.

De nuværende regler deler lægerne i to grupper: Dem, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, som skal igennem undervisning og eksamen, der viser, at de kan dansk svarende til 9. klasses niveau. Og EU-læger, der ikke bliver stillet samme sprogkrav. Det har Lægeforeningen længe syntes burde laves om, for patienterne forventer med rette samme sproglige niveau, uanset hvilken læge, de sidder overfor. Og den gode dialog er udgangspunktet for relationen mellem læge og patient, det må vi ikke glemme.

Både patienter og læger skal føle sig trygge i kommunikationen. Samtaler om symptomer, diagnose og behandling skal foregå på samme høje niveau, uanset hvor lægen kommer fra og hvor patienten bor. Patientsikkerheden og behandlingskvaliteten må vi ikke gå på kompromis med.

Derfor er glædeligt at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har rettet sin opmærksomhed imod den skævhed og nu foreslår ensartede sprogkrav for alle udenlandske læger. I nogle regioner er man allerede gået i gang, men jeg ser frem til, at kravene bliver ensartet indført over hele landet, så der ikke bliver skabt en unødvendig skævhed.

Og så skal sprogkravet følges op med gode muligheder for danskundervisning. Som et af de få sygehuse i landet har Sygehus Lillebælt gennem flere år lavet en skræddersyet sprogtest til alle deres udenlandske læger. Når lægerne er testet, vil de efterfølgende starte et intensivt sprogforløb, hvor de gradvist efter to måneder bliver mere involveret på sygehuset. Gode eksempler som dette skal i fokus så vores udenlandske kollegaer hurtigt får muligheden for at trække i kitlen og hjælpe med at løfte arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet.

Annonce
Anne-Karina Abel Torkov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce