Annonce
Læserbrev

Debat: Vi skal have lige vilkår i hele landet

Læserbrev: Sammenlignet med de ældre i landets rigeste kommuner, så dør fynboerne for tidligt. Mere præcist lever fynboerne i gennemsnit mellem 80 og 81,9 år, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet, men langt under for eksempel Gentofte Kommune, hvor gennemsnitslevealderen er 83,4 år.

Samtidig viser data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at de fynske kommuner bruger markant færre penge på pleje af ældre målt pr. 65+årig end gennemsnittet i Danmarks kommuner - og i særlig grad i forhold til de rige nordsjællandske kommuner.

Heller ikke når det kommer til at sikre de ældre trygge plejeboliger går det godt på Fyn. Her ligger de fynske kommuner generelt under landsgennemsnittet og markant under de nordsjællandske kommuner. Svendborg har for eksempel godt nok mange plejeboliger, men så har svendborgenserne til gengæld færre ældreboliger. Der er ikke engang udsigt til en forbedring i uligheden indenfor den nærmeste fremtid, for antallet af plejeboliger på Fyn er lige som i resten af landet faldet gennem de senere år - lige på nær i Nordjælland.

I Alternativet har vi både en miljømæssig, en økonomisk og en social bundlinje. I praksis betyder det, at vi både kerer os om klimaet, økonomien og menneskene. Og det er ikke rimeligt, at ens livsvilkår skal defineres af, hvor man bor i landet. Alle har ret til en værdig alderdom, og vi er nødt til at sikre, at man kan blive ældre og bo i trygge omgivelser, når kræfterne ikke længere slår til - uanset om man bor i Svendborg på Fyn eller Rudersdal i Nordsjælland.

Danmark skal være et retfærdigt og solidarisk land at leve i. Vi skal bruge fælleskassen til at give lige muligheder for, at alle mennesker kan skabe det gode liv for sig selv og de nære fællesskaber, man indgår i.

Sådan er det ikke i dag.

Det kan derfor kun gå for langsomt med at få gennemført en mere retfærdig omfordeling mellem de danske kommuner. Det nye folketing bør straks efter valget tage fat på en reform af den kommunale udligning og ikke igen lade arbejdet strande på interessekonflikter mellem partierne, som det skete i foråret 2018.

En retfærdig balance i hele Danmark er i alle danskeres interesse uanset partifarve.

Annonce
Stine Bardeleben Helles skriver om behovet for en udligningsreform. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Debat

Min Mening: Forskellen på prisen på medicin og leverpostej

Hos min købmand koster en fransk leverpostej fra Stryhns normalt 29,95 kroner. Men med jævne mellemrum - cirka en gang om måneden - er leverpostejen på tilbud til 12 kroner. Hvis man har god plads i sin dybfryser, kan man købe så mange bakker med leverpostej, at man er forsynet, ind til købmanden næste gang har tilbud på leverpostej. Det benytter jeg mig gerne af. Det undrer mig ganske vist, at priserne kan svinge så meget, for både når leverpostejen sælges til fast pris og til tilbudspris, så skal der tjenes penge på den. Både til Stryhns og til min købmand. Men det er en almindelig markedsmekanisme, som man trods alt kan forstå. Helt anderledes er det med medicinpriserne i Danmark. Det system er fuldstændig uforståeligt. Her ligger priserne på ingen måde stabilt. I sidste uge kunne man i denne avis læse om en dame fra Aarup, der havde oplevet en prisstigning på 1200 procent på noget medicin mod knogleskørhed, som hun skulle bruge. Det eksempel kan jeg sagtens overtrumfe. For nogle år siden ville jeg købe nogle øjendråber mod høfeber. De har i mange år kostet ti kroner for en lille flaske. Nu var prisen steget til 250 kroner. En stigning på 2500 procent. Det er jo det rene vanvid. Som jeg har forstået det, så afholder Lægemiddelstyrelsen hver anden uge en auktionsrunde, hvor de forskellige medicinproducenter kan byde på, hvad de vil sælge deres produkter for i de næste fjorten dage. Det billigste tilbud vinder retten til at blive anbefalet af apotekerne, og producenten er derved sikret en betydelig andel af salget af det præparat de næste to uger. For de fleste forbrugere vælger selvfølgelig det billigste produkt. Men næste gang man skal have sin medicin, kan prisen være helt anderledes. Hvilket både jeg og damen med knogleskørhed har oplevet. Plus tusindvis af andre danskere. Men auktionssystemet er indrettet sådan, at de forskellige producenter også kan se, hvad deres konkurrenter byder. Det gør selvfølgelig, at man meget nemt kan mistænke hele medicinbranchen for at være præget af karteller, som hemmeligt aftaler priserne på deres varer. Det er i strid med tankerne for den fri konkurrence og den frie prisdannelse. Og det er ligefrem ulovligt at danne karteller. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at medicinproducenterne skal tjene penge. De har udgifter til forskning og lønninger til deres ansatte. Men der er den forskel på leverpostej og medicin, at jeg kan vælge at lade være med at købe leverpostejen, hvis jeg synes den er for dyr, eller hvis min købmand pludselig skulle få den skøre tanke at sætte prisen op med mange hundrede procent. Så ville jeg måske endda overveje at lave min egen leverpostej. Men det kan man ikke med medicin. Den er i mange tilfælde livsvigtig for de mennesker, der tager den. Og så burde der være et system med gennemskuelige og retfærdige priser. Alt andet er faktisk spekulation i folks helbred, hvilket er forkasteligt.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce