Annonce
Debat

Debat: Vi kommer fra, vi lever af, og vi bliver til jord

Erik Jørs skriver i sit læserbrev, at overforbrug af sprøjtegifte i landbruget er en trussel mod liv - både på land og i havet. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Annonce

Læserbrev: For blot få generationer siden var landbrug og fiskeri hovederhvervene i de fleste familier, og andre erhverv stod på skuldrene af dem, hvis produktion skulle forarbejdes og transporteres. Det var de erhverv hvorfra værdierne skabtes: Det vokser jo medens vi sover.

Paradokset er nu, at landbruget udover en nødvendighed for livet, nu også er blevet en trussel mod samme, når det ikke forvaltes bæredygtigt. Brug og overforbrug af plantebeskyttelsesmidler, det vil sige giftstoffer, der ikke kun slår insekter, svampe og bakterier ihjel, men også på kort eller langt sigt slår dyr og mennesker ihjel, og gødning, der udvaskes til havet og gennem øget algevækst skaber iltsvind der kvæler fiskene, er årsagerne til truslen.

Fremtidens landbrug kan imødegå denne ubalance i biodiversitet og truslen mod vores livsbetingelser ved blandt andet en kraftig reduktion i forbruget af kemiske plantebeskyttelsesmidler og gødning, ved at avle flere forskellige afgrøder, skabe balance mellem dyrehold og gødningsforbrug, og mindske markstørrelserne, så de store monokultur-marker med gode vækstbetingelser for skadedyr og dårlige forhold for biodiversiteten undgås.


Danske landmænd er dygtige og landbruget er gået et stykke af den vej, hvad forbruget af sprøjtemidler og gødning angår, men slet ikke nok.


Ud fra disse principper har FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (The Food and Agriculture Organization - FAO) i mange år talt for Integreret Skadedyrs-bekæmpelse som en mulig vej, der kombinerer økologi og konventionelt landbrug. Danske landmænd er dygtige og landbruget er gået et stykke af den vej, hvad forbruget af sprøjtemidler og gødning angår, men slet ikke nok. Og desværre synes mange danske landmænd at lukke sig om sig selv, hvis der stilles spørgsmål til deres forvaltning af vores fælles livsgrundlag – jorden.

Økologi er en mulig løsning, men heller ikke problemfri. Den er per hektar bedre for CO2-balancen fordi den indeholder mere organisk materiale, der binder CO2 end konventionelt dyrket jord og ikke anvender giftstoffer. Men økologi optager flere hektar for at kunne producere den samme mængde føde og derved må reservejorde af betydning for biodiversiteten og CO2-balancen inddrages, hvis samme produktion skal opretholdes, og det er skidt, især i troperne, hvor skovfældning og afbrænding er med til at øge CO2-ubalancen, som vil ende med at kvæle livet.

Her i Danmark er det også vigtigt, at ikke al jord er opdyrket, så der stadig er diger, skove og rent hav, som kan binde og fastholde CO2 over længere perioder, og som kan sikre biodiversiteten med mange insekter, orme, sommerfugle, fugle og fisk og ja hvor mennesker kan leve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Fem nye lyntestcentre åbner mandag: Denne gang skal podepinden ikke så langt op i næsen

Annonce