Annonce
Debat

Debat: Vi har uddelt for mange statsborgerskaber – nu har vi problemet

Statsborgerskab: Et stort flertal af partier på nær DF har gennem tiden delt statsborgerskaber ud til højre og venstre. Det er sket, uden at man vidste ret meget om, hvorvidt disse personer, der fik statsborgerskab, var danske. Ej heller har man vidst ret meget om, hvorvidt disse personer overhovedet støtter de demokratiske normer og værdier, som gælder her i landet. Det har man ikke kunnet vide, fordi der er blevet givet alt, alt for mange statsborgerskaber. Da politikerne i folketinget for første gang gav statsborgerskab i 1850, blev der givet 10, og hver enkelt sag blev drøftet – også hvorvidt personerne virkelig var danske. Siden 1983 er der blevet givet 241.582!

Nu har vi problemet. For det første er der opstået parallelsamfund af danske statsborgere, som ikke er danske. For det andet er den første syrienskriger nu vendt hjem. Ahmad el-Haj hedder han. Man skulle selvfølgelig have frataget ham statsborgerskabet, mens han var i Tyrkiet i fangenskab. Han har begået landsforræderi mod den danske stat og terror ved at melde sig under islamisk stats faner. Problemet er, at han kun har et statsborgerskab, og man ifølge den såkaldte statsløsekonvention, som Danmark er med i, ikke må fratage en person et statsborgerskab, hvis vedkommende bliver statsløs. Den konvention burde Danmark være trådt ud af for mange år siden.

Mens politikerne nu skal til at finde ud af, hvad de vil gøre ved det selvskabte problem, spørger jeg mig selv, hvornår politikerne egentlig begynder at tænke sig om. Der er blevet strammet gevaldigt op – bare ikke nok. DF har foreslået, at der laves et loft på 1000 årligt, og de personer, der kan komme i betragtning, kommer fra en kristen kultur, der ligner vores egen, og hvor nogle af de samme værdier og normer hersker.

Christian Langballe medlem af DF

Annonce
Christian Langballe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Minimumsnormeringer på tynd is

Regeringen og dets støttepartier og sågar Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) risikerer et tillidsbrud med vælgere, forældre og medlemmer med det, de kalder minimumsnormeringer. Det er jo egentlig et markant løft, at der i den nye finanslov kanaliseres 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025 ud til flere pædagoger i daginstitutionerne i kommunerne. Men når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at de med aftalen vil indføre minimumsnormeringer, bevæger politikerne sig ud på tynd is. Og fagforbundet BUPL går gladeligt med derud, når det på sin hjemmeside kalder minimumsnormeringer en realitet. Minimumsnormering er defineret som, at der minimum skal være en voksen pr. tre vuggestuebørn og en voksen pr. seks børnehavebørn. Det er det, forældre har demonstreret for. Det en række politikere har stillet i udsigt. Og det som forligspartierne, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF, nu lover. Men det er hverken finansloven eller BUPL, der bestemmer, om minimumsnormeringer er virkelighed. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Kan du gå ind i en hvilken som helst institution en hvilken som helst morgen, dag eller sen eftermiddag og finde voksne i forholdet 1:3 og 1:6, så har man holdt det, man har fejret. Men finder forældre fortsat en pædagog alene med 10 børn, mister ordene værdi, og tilliden er brudt. Der har det seneste år været mange tvivlsomme beregninger på, hvordan normeringerne reelt ser ud i daginstitutionerne i dag. Ledere blev talt med, møder ikke fraregnet, og både en sygemeldt medarbejder og vedkommendes vikar blev registreret, som om de begge var på arbejde samtidig. Imens kunne en stikprøveundersøgelse i og af Svendborg Kommune konstatere, at der i det værste tilfælde var en voksen til 22 børn. Alt sammen satte blot en fed streg under, at minimumsnormeringer ikke er defineret via en opregningsmetode. Heller ikke i en finanslov. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som også var med til at præsentere finanslovsaftalen, mener da heller ikke, at man hermed leverer minimumsnormeringer. Og hvis man har tænkt sig at pege på en beregning og kalde det minimumsnormeringer, er det måske snarere maksimumsnormeringer, som man har indført. Politikernes fejl er i virkeligheden at tage ordet ”minimumsnormeringer” i munden. Måske fejlen blev begået allerede i valgkampen, hvor regeringens senere støttepartier bakkede op om idéen, og derfor vil man også levere det nu. Men det kan altså vise sig at blive et seriøst selvmål, at man ikke kunne nøjes med at holde sig til at sige det, man rent faktisk har gjort: givet de danske daginstitutioner et milliardløft.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce