Annonce
Debat

Debat: Vi går med skyklapper

Synspunkt: Danmark er på jordkloden en lille bitte plet. På denne plet lever godt og vel fem-seks millioner primært etniske danskere.

Denne plet skal vi bevare og det med den oprindelige etniske borger med rødderne solidt plantet i mulden og med tusindvis af års akkumuleret dna. Den skal vi passe godt på, det er tvingende nødvendigt, ellers er vi inden for 100 år her ikke mere. I hvert fald ikke som vi ser danskeren i dag.

Denne befolkningsudskiftning må standses nu. Vi kan ikke modtage flere indvandrere og såkaldte flygtninge, som ikke har ressourcer til at klare sig selv. De bliver flere og flere og har med sig i bagagen en muslimsk baggrund, der efter min opfattelse ikke er foreneligt med det moderne kristne samfund.

Dagligt skal vi læse hvorledes uro og optøjer fra denne gruppe er en daglig begivenhed. Vi kan læse hvorledes, en nyfødt lille pige er bliver mishandlet og dræbt, alene fordi hun var en pige. På gaden ser vi flere og flere kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk og i min optik med en provokerende hovedbeklædning som det tørklæde, de mere eller mindre frivilligt bærer, er.

Jeg bliver provokeret af, at de med denne beklædning udsender signal om, hvor fromme og rene de er. Vi andre er bare nogle vantro grisebasser, som skal udnyttes på det groveste, indtil de har taget magten. Jeg fatter ikke at mange ikke kan se det.

Regeringen må stoppe det nu. Vi kan ikke favne hele verden. Vi skal favne os selv og vores svage borgere. Vi skal hjælpe, hvor nøden er, men vi skal ikke bare kritikløst åbne Danmark for personer, det ikke er muligt at integrere i vores samfund.

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilken hudfarve og oprindelse immigranterne har. Kan de tilbyde at være en del af det danske samfund, som få også er, er det jo uden betænkning, at vi kan byde dem velkommen.

For min skyld kan de tro på nisser, Greta Thunberg, Allah, Buddha, og hvad der nu findes af religiøse tilhørsforhold. Deres religiøse trosretning hører til hjemme i privaten og ikke på arbejdspladsen. Det ryster mig at offentlige institutioner såsom vores hospitaler serverer kød, der er halalslagtet. Det reklameres der med nederst på den opslåede spiseseddel på hospitalsgangen. Hvad i alverden er det for et knæfald for muslimer. Får folk af jødisk oprindelse kosher-mad? Næppe.

Klimaændringerne har fået mange til at skrue sig op på hysteriets rand. Jeg vil ønske, at det også var gældende i indvandringsproblematikken, men der går vi med skyklapper på, man skal jo nødigt kaldes racist. Hvis ovennævnte giver mig tilnavnet racist, vil jeg bære dette med stolthed.

Så vågn dog op.

Annonce
Karen Wengel skriver om flygtninge og integration. Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Opråb fra udkanten

Det skal da ikke helt afvises, at det hele er et stort velkoreograferet skuespil, som skal søde den bitre udligningspille, landets rigeste kommuner og borgmestre har udsigt til at skulle sluge. At alle forglemmelserne, forsyndelserne og stikpillerne nøje er aftalt mellem ministre, borgmestre og opposition på hemmelige møder bag nedrullede gardiner. I så fald er der tale om et skuespil, der er værdig til flere fornemme priser i både ind- og udland. Det lyder absurd, men det vil være at foretrække frem for alternativet: At regeringen tager så let på årets så klart vigtigste indenrigspolitiske beslutning, at den risikerer at falde til jorden. Det er under alle omstændigheder svært at begribe rationalet bag regeringens mumlerier i debatten om den kommunale udligning. Det tog fortvivlende lang tid at få det faktuelle grundlag bag regeringens udspil lagt frem, og i processen har borgmestre, byråd, kommunalbestyrelser og borgere måtte se udligningsbeløbene stige og falde uden rigtigt at kunne få en fyldestgørende forklaring. Regeringen kan stadig nå at lande en aftale i tide til, at kommunerne kan lægge deres budgetter for næste år, men tiden går, og eksperterne er allerede begyndt at snakke om at udskyde reformen til næste år. Hvis der er tale om, at man fra regeringens side har forsøgt at spinne en beslutning igennem, så har man misforstået sin opgave i så stort omfang, at det savner historisk modstykke. Der er andet og mere på spil, end den i forvejen meget vigtige flytten rundt på milliarder fra øst til vest, fra rig til fattig. Danmark knirker. Fundamentet skrider. Den såkaldte sammenhængskraft har mistet pusten. Det kan en udligningsreform ikke rette op på alene, men det er en af de vigtigste sten at få lagt. Debatten er vigtig, og den fortjener at blive taget på et ordentligt og oplyst grundlag. Ellers vil den bare splitte endnu mere. Det er i første omgang regeringens ansvar at få landet en aftale. Det er lige som den, der har serveretten, men det påhviler også oppositionen at tage sin opgave alvorligt og ikke henfalde til forsøg på at score billige point.

Annonce