Annonce
Læserbrev

Debat: Venstre vil den fynske infrastruktur

Læserbrev: Infrastruktur binder Danmark sammen, derfor er det vigtigt med en solid, prioriteret og fremtidssikret infrastruktur.

For mig har det været afgørende at få afsat midler til en færdigudvidelse af fynske E20 og samtidig få prioriteret midler til støjværn. Begge dele kan vi realisere, fordi vi har prioriteret klogt. Men det kræver et blåt flertal efter valget, hvis vi skal sikre mere smidig trafikafvikling, færre uheld og større mobilitet på den fynske motorvej.

Asfalt er vigtig for at styrke væksten, men gør det ikke alene. Med vores infrastrukturforslag prioriteter vi milliarder til en ny jernbane over Vestfyn og samtidig en hastighedsopgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense. Tid er penge, men tid er også vigtigt, når en mor eller far skal hurtigt hjem fra arbejde, uanset om man tager toget eller kører bil.

Socialdemokratiet har også præsenteret et infrastrukturudspil. Det skal de have ros for. Men udspillet er underfinansieret med cirka 50 milliarder kroner.

Ligesom så mange andre fynboer spørger jeg igen og igen mig selv om, hvilke infrastrukturprojekter Socialdemokraterne mon vil afstå fra at gennemføre. Vi ved fra tidligere, at E20 ikke har været prioriteret. Under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering skete der intet på E20, ligesom man ikke ville udvide Langeskov Station med et IC-top-stop, og et af regeringens partier ville endog lukke de små vestfynske stationer.

For mig er det klare indikationer på, at socialdemokraterne simpelthen ikke prioriterer den fynske infrastruktur. Det er ikke godt nok. Skal vi have vækst og udvikling på Fyn, kræver det stærke prioriteringer og en regering, der holder, hvad man lover.

Annonce
Jane Heitmann skriver om den fynske infrastruktur. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Så flammer bålene igen

Jeg har en politisk-korrektheds-detektor, PKD, der får alting til at stritte på mig, når fortalere for dette eller hint begynder at fortælle mig, hvad jeg skal mene, og hvordan min adfærd bør være. Min PKD slår ud for tiden. Voldelige veganere og klimakorrekte kamptropper sætter min tålmodighed på prøve. Ikke at jeg ikke har set det og prøvet det før. Entusiastisk engagement bliver vekslet til frådende selvretfærdighed hos de politisk korrekte frontkæmpere for det ene eller det andet, der nu lige er på mode og dagsorden. Altid retfærdiggjort som relevant og nødvendigt for alles overlevelse og klodens ve og vel - ret ind kammerater, hold takt og hold kæft. Det er ikke OK. Ingen tvivl om, at hver sag har sin dagsorden, som vi bør respektere, diskutere og agere på. Men ikke kvæles i fordi den stoppes massivt ned i halsen på os. Ingen tvivl om, at verden bliver et bedre sted, hvis vi dagligt befrier et par millioner høveder for pinsler og plager og tager en grøddag. Ingen tvivl om, at følelsen af at befri jorden for ubetalelig uret bliver tilfredsstillet ved at tage cyklen til købmanden. Men heller ingen tvivl om, at det ville være på sin plads at adressere os som tænkende, selvstændige og følsomme individer, når de store linjer i verdens tilstand og adfærd skal kortlægges og konsekvenserne gøres klare i al deres vælde. Som enhver pædagog vil nikke genkendende til, gør tæsk, skæld ud og tvang ikke noget godt for noget som helst - andet end forlængelse af køen til fængslet. Ingen heks brændt på bålet har tilfredsstillet andre end en minoritet af magtliderlige selvretfærdige præster i et styre uden visioner om omsorg og menneskelighed. De forandringer, der skal ske, må ske, fordi vi alle sammen kan se nødvendigheden af dem i en sammenhæng. Fordi billedet af den store verden sammenholdt med billedet af vores lille verden skal give mening for vores hverdag og vores adfærd, og grundlæggende, fordi det eneste, der kan flytte verden, er, at vi hver især formår at flytte os indeni. Det gøres ikke ved tvang, men ved forståelig tale. Så lad børnene have deres barndom uden at ødelægge deres leg, lad ungdommen fyre et par liter benzin af i knallerten i tryg forvisning om, at den tillid vi viser dem, og de rimelige krav, vi på nøder dem i deres opvækst og opdragelse, veksles til voksen adfærd og stillingtagen, når den tid kommer. Lad os andre slippe for koblet af hylende, selvretfærdige meningsdannere og adfærdsdiktatorer og lad os få vores hverdag i fred og fordragelighed. Verden er aldrig gået fremad, fordi hekse blev brændt på bålet, så spar på optændingen, panikken, og lad os stole på at fornuftig tiltale og forklaringer vil få os alle til at arbejde for en verden i balance og fred.

Annonce