Annonce
Debat

Debat: Venstre fører fej politik

Dorthe Ullemose, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti i Svendborg Kommune. Arkivfoto: Michael Nørgaard

Læserbrev: Venstre i Svendborg har meget travt med at hænge samtlige andre partier ud i byrådet - både i forhold til Beredskab Fyn men også i forhold til temaet land og by.

For det første tog Venstre samtlige partier som gidsler ved sidste byrådsmøde i en sag om en strukturændring af Beredskab Fyn. Venstre bad byrådet om at tage stilling til noget, som vi slet ikke kendte til - hvorfor vi naturligvis ikke kunne træffe en beslutning. Det er stærkt bekymrende, når Venstre pålægger byrådet at skulle tage en beslutning på et uoplyst grundlag. Alle partier gjorde Venstre opmærksom på, at vi ikke ønskede en forringelse af den nuværende ordning, men, at vi ville vente til, at sagen kom på dagsordenen.

Få dage efter kunne vi i avisen læse, at Venstre selv mener, at de er det eneste parti, som er imod centralisering af Beredskab Fyn. Intet kunne være mere forkert. Hvilken fej måde at drive politik på.

Få dage senere fører Mette Kristensen sig frem med, at det nærmest kun er Venstre, der vil sammenhængskraften mellem land og by, og at Venstre alene ønsker en kommune i balance. Men kære Mette, dine ord klinger meget hult set i lyset af, at du og Venstre har stemt for samtlige by-projekter. Hvordan kan man tillade sig at hænge andre partier ud for at bruge for lidt midler på landområderne, når man som parti selv har smidt millioner efter et teater og et hav af andre by-projekter. Kan du nævne bare et by-projekt, hvor Venstre har stemt imod? Pengene kan kun bruges én gang.


Udvikling i lokalområderne handler nemlig om politiske prioriteringer og ikke bare snik snak og tom luft.


Dansk Folkeparti ønsker udvikling i hele kommunen. Derfor har vi også ved flere anledninger stemt imod million-investeringer i byen. Vi ønsker nemlig at ord og handling skal hænge sammen. Det glæder os, at vi I denne valgperiode har nedsat et lokaludvalg, som har prioriteret langt større investeringer i landområderne, og hvis det står til Dansk Folkeparti, så skal lokaludvalget have flere ressourcer og mulighed for større borgerinddragelse.

Udvikling i lokalområderne handler nemlig om politiske prioriteringer og ikke bare snik snak og tom luft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce