x
Annonce
Debat

Debat: Vær på vagt overfor kamelerne

Demokrati: En kamel har to pukler og en dromedar har kun en. Et godt demokrati er en dromedar! Ja det lyder måske skørt. I et bloddonorblad læste jeg om, hvem der melder sig som bloddonor. Hvem der helt frivilligt bruger tid og helt bogstaveligt giver sit hjerteblod til sine medmennesker. Det viste sig, at det er dem ”i midten”. Ikke de fattigste, som har nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen. Og heller ikke de rige; hvad mon har så travlt med?? Dem i midten er på mange måder en stor styrke. Det er her de fleste frivillige kommer fra. Det er dem, der hjælper andre, dem der bærer over med andres fejl og viser hensyn, dem som sætter ting i gang for andres skyld, dem der passer på sig selv og hinanden. Dem der synes, at det er OK at betale skat.

Hvis et samfund har mange fattige og mange rige og kun få i midten, så knækker det let over på midten. Der mangler frivillige til at styrke sammenholdet. Der risikerer at blive grobund for ekstreme meninger: ”Dem og os”. ”De andre er dumme og mærkelige”. Det er som en kamel med to pukler og et hul i midten.

Et demokrati har brug for mange ”i midten”, som holder sammen på samfundet. Som en dromedar med en stor pukkel i midten. Det er værd at tænke på, når vi vil bevare vores dyrebare demokrati. Det giver god mening at værne om ”midtergruppen”, kernen. Det gælder også, når der laves overenskomster, så dur det f.eks. ikke med % lønstigninger, hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere. Når de unge skal vælge uddannelse, så må vi sørge for at få hullet ”i midten” fyldt ud, så alle uddannelser er lige værdige. Osv.

Et sundt demokrati kræver pasning. Historisk set så går det ned ad bakke. I Danmark har vi tidligere været flere i midten. Det går desværre den gale vej. Pas på. Vi bliver nødt til at ændre retning, hvis vi vil bevare et godt demokrati. Alle som har indflydelse, og vores folketing som stikker rammerne ud, de må være kloge og modige. Skab gode rammer for folk i midten.

Skal Danmark være en kamel eller en dromedar?

Line Iversen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vækst uden styring?

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et stykke af dit medmen'skes lykke

I svære situationer eller svære tider er det godt at vende sig mod nogen, der har sat ord og lyd på tingene på en helt rammende eller rar måde. Derfor vender mange sig mod højskolesangbogen i de her svære tider - både for landet, for vores børn og unge - og for hver enkelt af os. Nogen tænder for DR 1 hver moren og synger med Philip Faber. Nogen tænder for musikken på telefonen og lader naturen hjælpe gode tanker på vej skridt for skridt. Andre synger sammen - hver for sig på nettet, eller udenfor i behørig afstand til hinanden. Men rare ord og lidt meditative rytmer gør noget godt for vores sindstilstand. Og gode tekster kryber ind i eftertanken på tidens krise og det store billede på, hvad der sker. En af de nyere sange i højskolesangbogen handler om, hvor man sætter sin fod. Det handler om, hvad du giver til verden. Eller som der spørges i vers fem: Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? Ordene er skrevet af journalisten Jens Sejer Andersen i 2001 - til en fejring af fællesskabet og medmennesket. Egentlig skrevet til et højskolejubilæum i 2001, men det er lige før, den også kan være baggrundsmusik for mange af de tiltag, man også ser her lokalt under coronakrisen. I sidste uge spirrede det nemlig frem med mange helt fantastiske og uegennyttige tiltag. Som først og fremmest blev taget for at hjælpe og glæde andre i en svær tid. På Langeland var det en virksomhed, der ville donere hudplejeprodukter til hårdt arbejdende sygeplejersker. Fra Svendborg Kommunes rådhuskantine bliver der smurt sandwich, der gives til hjemløse og udsatte, og som gadesygeplejersken kan tage med ud. Folk køber ind for hinanden. Mange hejser flaget. Der skrives opmuntrende sange til deling fra youtube og der er nye initiativer til at støtte op om lokale butikker. Der er i øjeblikket en hel masse, der måske uden at tænke nærmere over det, sætter en markant fodspor - og gør noget for andre menneskers om ikke lykke, så almindelige glæde. Det er ualmindelig livsbekræftende at se. Det rører og inspirerer - helt som når en person tæt på dig siger rare og måske rosende eller anderkendende ord. Det varmer. Det hjælper. Det lindrer. Som den danske filosof K. E Løgstrup også sagde det: "Den enkelte har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." Det er værd at tænke over. For som menneske er man ikke ene om at have det skidt lige nu. Det har mange mennesker. Men man kan vælge, hvor man sætter sin fod - og om man først og fremmest tænker på sig selv eller på fællesskabet. På mig eller os. Det er nemmest med det første - vigtigst med det sidste. Og det kræver lidt ekstra energi. Men noget kan måske netop findes i en sang som denne. Og den lægger heldigvis også op til noget andet vigtigt: Når du husker at le lukker hovedet sig op og gi'r lyset entré Du begriber med latter hvad logik ikke fatter... - og fortsæt selv... God fornøjelse og god dag.

Annonce