Annonce
Svendborg

Debat: Udvalg følger vedtaget politik

Bruno Hansen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Læserbrev: I øjeblikket er et større projekt om vindmøller ved Broholm ude i høring i området. Som andre lignende projekter der skal være med til at skaffe mere vedvarende energi til kommunen, skaber det debat og det er vel ganske forståeligt, når et områdes landskabelige udtryk og mulige støj og skyggegener kan blive følge af en beslutning.

Dilemmaet her er - som i lignende sager - at staten, kommunen og et stort flertal i befolkningen ønsker en grøn omstilling fra fossile brændstoffer til ren vedvarende energi, stillet overfor et områdes beboeres frygt for de gener der kan følge med et større anlæg - som her ved Broholm.


Det er min klare vurdering, at Natur- og Miljøudvalget vil holde fast i den klima- og energipolitik, som udvalget har besluttet.

Bruno Hansen


Udvalget for Natur og Miljø har på et møde i maj sendt dette store projekt ud i en offentlig høring, en høring som skal åbne mulighed for at opstille tre 150 meter høje møller i området. Et anlæg som vil være med til at sikre kommunens mål om at være 100 procent dækket med vedvarende energi i 2030. Et stort flertal i udvalget stemte for at sende dette projekt ud i offentlig høring i otte uger. Et medlem undlod at stemme, men stemte ikke imod!

Det er min klare vurdering, at Natur- og Miljøudvalget vil holde fast i den klima- og energipolitik, som udvalget har besluttet, og som et enigt byråd har vedtaget. Men det er lige så sikkert, at udvalget vil afvente de høringssvar, der kommer ind fra området, og i respekt for de høringssvar der kommer ind og kommunens målsætning om vedvarende energi for hele kommunen tage en endelig beslutning i efteråret.

Så Flemming Madsen kan være ganske rolig. Natur- og Miljøudvalget vil være fuldt ansvarlige overfor den klima- og energipolitik, vi har udviklet. Vi vil sikre en åben høringsproces i respekt for området, og vi vil forholde os til den bekymring, vi hører fra beboere i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce