Annonce
Debat

Debat: Troenses vejskilte bør bevares

Camilla Silfverberg, Liberal Alliance, Svendborg
Annonce

Læserbrev:I løbet af nogle år vil Svendborg Kommune ensarte kommunens vejskilte. Ifølge en artikel i Fyns Amts Avis af 11. januar 2021 skal alle skilte i bymidten være hvide med rød skrift - øvrige skilte i hele kommunen skal være blå med hvid skrift.

Det giver god mening at udskifte slidte skilte med tiden af flere årsager, men når det så er sagt, så mener jeg, at der bør være plads til lidt forskellighed.

I den gamle del af Troense er der for eksempel stadig håndmalede vejskilte. Der gælder en bevarende lokalplan for området, og at skifte de fine gamle vejskilte ud med nogle helt nye og meget større skilte i blå med hvid skrift vil ødelægge helhedsindtrykket af det smukke Troense.

Det vil være synd og skam.

Lige som man har vurderet, at de røde og hvide skilte passer godt til midtbyens særlige arkitektur og udtryk i øvrigt, må man også komme til samme konklusion, når man ser på de håndmalede skilte i Troense.

Derudover forventer jeg, at man - som det fremgår af artiklen - kun skifter de skilte, som trænger, for man skal huske på, at kommunens penge er borgernes penge, og de skal derfor anvendes med omtanke og der, hvor de gør mest gavn og størst forskel for borgerne.


Der gælder en bevarende lokalplan for området, og at skifte de fine gamle vejskilte ud med nogle helt nye og meget større skilte i blå med hvid skrift vil ødelægge helhedsindtrykket af det smukke Troense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce