Annonce
Læserbrev

Debat: Tre politiske møder - måske - i øjenhøjde med baglandet

Synspunkt: Partimøder; henholdsvis Socialdemokraternes kongres i Ålborg, DF's landsmøde i Herning og De Radikales landsmøde i Nyborg. Alle partier med deres klassiske mærkesager uden at sige ret meget om prisen eller bagsiden af den forventede førte politik.

Det mest radikale træk indtil videre; hvis det lykkes: At gøre Danmark til et grønt fyrtårn uden det går ud over velfærden først. For socialdemokratiet handler det ikke længere om at drifte, men om at løfte. Måtte det også indebære med Frederik Vad Nielsens ord, formand for Socialdemokratiets ungdomsorganisations DSU, den historisk mission: "... Partiets historiske mission at bygge mennesker op til at kunne ranke ryggen og blive selvberoende individer."

Gid Socialdemokratiet fortsætter deres historiske opgave, bygger mennesker op og få dem til at ranke ryggen. Det er altafgørende i en tid, hvor flere og flere marginaliseres eller ikke føler, de er gode nok. Så derfor: Rank ryggene alle i baglandene, inden de veltalende klasser, teknologien, aktiemarkedernes algoritmehandel og tech- giganterne, og hvad vi ellers har af bagvedliggende styrende dominans, tager over; alt imens vi velmenende fokuserer på den grønne omstilling. Bag alle skåltaler og klapsalver: Kære partier og bagland, vi må sikre os, at det ikke er teknologien, der bruger os og bliver retningsgivere. Samt vide hvilket samfund ud over økonomisk velfærd vi ønsker os. Hvordan kommer vi fremad? En ny måde, at være her på, som jeg ser det.

Tilbage til Socialdemokratiet. Hvis jeg lukker øjnene eller ikke vidste bedre og lytter til ret og pligt-retorikken, ville min første tanke være: Det er en arbejdsgiver, der taler. Men ifølge cand.scient.pol. tidligere lektor i samfundsfag på Ålborg Universitet, Erik Christensen, stod der på de gamle røde faner: "Gør din pligt, kræv din ret".

Meningen er nærmest det modsatte i dag, hvor pligtdelen pålægges de, som er nederst i samfundshierarkiet.

I tidligere tider, hvor Socialdemokratiet var en klar underklassebevægelse i 1870'erne, var sloganet et led i politisk kamp for nye rettigheder. Det var også en kamp for lige rettigheder og for lige pligter. Pligtdelen gjaldt overklassen, der ikke levede op til alle samfundsmæssige pligter og derfor skulle pålægges flere pligter. Jeg har så megen respekt for tidligere generationers kamp for at løfte mennesker, der blev både fysisk og psykisk forkrøblet af andre menneskers dominerende og undertrykkende udnyttelse.

Rettigheder for nedslidte i 2019 rummer desværre et menneskesyn og en accept af, at det stadig er i orden at udnytte og udsuge mennesker indtil de går i stykker. Det er selvklart, at Socialdemokratiet må på sporet af pligtdelen, som det oprindeligt var ment. Et løftende menneskesyn, hvor de, som har overhånden, har et særligt stort ansvar. Tiden er ikke til småjusteringer, men et helt nyt menneskesyn og natursyn, hvor velfærdssamfundet reelt er et, ikke kun for de få, bæredygtigt ligheds- og anerkendende samfund. Se det er fremad.

Annonce
Lone van der Ploeg Olufsen skriver politikere, der måske er i øjenhøjde med deres bagland. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Klimakampens resultater kan først måles om mange år

Det er en stor kommunikationsudfordring, nu hvor vi ellers er blevet vant til, at alting er så enkelt, og en af de største udfordringer er at kunne løse det aktuelle klimaproblem, men det tager mange år, før man kan se, om de tiltag man laver, faktisk også virker. Hvis man for eksempel tager lavbundsjord ud af drift for at mindske udledningen af klimagasser, som der er så meget tale om for tiden, så skal man være opmærksom på, at der går lang tid, før man kan måle effekten i det samlede klimaregnskab. Men vi kan også gå en anden vej, og lade de her lavbundsjorde gro til helt naturligt. Vi kan lade træer vokse op på de her jorde, for når det er træer, så øger vi faktisk bindingen af CO2 i jorden, og det er det, vi er meget interesseret i, så vi kan kompensere for den metanudledning, der sker lige efter en genopretning, og på den måde kan vi mindske tiden, der går, før klimaregnskabet bliver positivt. Man skal dog være opmærksom på, at der kan gå lang tid, før klimaeffekten boner positivt ud i det samlede klimaregnskab, når og hvis man hæver vandstanden på lavbundsjorde og genopretter den oprindelige natur på området. Det skyldes den uundgåelige udledning af metan, som også er en klimagas. Den vil stige som følge af klimatiltaget. I de landbrugskredse, jeg kommer, er man meget opmærksom på klimadebatten. Der bliver/er sat mange forsøg i søen for tiden, og der skal ikke være nogen tvivl om, at landbruget tager det seriøst med at løse klimaudfordringerne. Men det skaber også nogle dilemmaer, som samfundet skal forholde sig til, og et af de forsøg er at nedbringe metanudledningen fra køerne. I forsøg har man nedbragt metanudledningen med op til 50 procent, blot ved at tilsætte noget kemi i foderet, men her kommer det første dilemma, fordi der i økologisk produktion ikke må bruges kemi, og derved kan det blive svært at opfylde klimakravene uden at bruge kemi for økologerne. Det næste dilemma bliver i planteproduktionen, for hvis man ikke skal pløje mere, så bliver ukrudtsmængden stor, og så kan man ikke komme uden om at bruge glyfosat (Roundup), hvis det ikke skal gå voldsomt ud over udbyttet i planteproduktionen. Med det er jo en del af udviklingen, som landbruget hele tiden bliver klogere på. Vi kan bare se til sportsverdenen. Her har maratonløberen fra Kenya sat verdensrekord ved at løbe et maratonløb på under to timer. Godt nok løb han med nogle nyudviklede sko, som ikke er godkendt endnu, men bare vent og se; de sko bliver meget snart standard til alle løberne. For mig at se er alting i bevægelse, udviklingen går stærkt, og de, som ikke følger udviklingen/fremgangen, bliver taberne. Skal vi se, om vi rammer i mål med klimamålet, så kommer vi nok til at vente til vore børnebørns børns tid for at se, om det rent faktisk virker. Vi har alle mulige belæg for at sige, at det vil virke, men vi kan ikke se det, før der er gået rigtig mange år.

Annonce