Annonce
Debat

Debat: Thorup er dømt ude

Alex Suszkiewicz Enhedslisten på Ærø. Arkivfoto: Kenneth Skipper.

Det er foruroligende, at kommunalbestyrelsen ikke lukkede fiaskoen omkring solcelleanlægget i Thorup, da den havde lejligheden til det onsdag aften.

De nye muligheder for at etablere lokalt ejerskab, som er kommet frem – muligvis som borgerenergifællesskaber – skal indgå i arbejdet med at udvikle den alternative energi på øen.

Arbejdet med forskellige mulige modeller skal imidlertid ikke have tidligere fejltagelser hængende som en klods om benet. Det er ærgerligt med det store meningsløse arbejde, som er spildt. Det må man så lære af.

Det er muligt, at man finder ud af, at vi skal have energi fra solceller, men der er også andre muligheder.

Og hvis vi skal have solcelleanlæg, skal det ikke være i Thorup, som er dømt ude af borgerne.

Her må man som en del af kommuneplanarbejdet finde ud af, hvor på øen, det er bedst at placere et sådant anlæg.


Hvis kommunalbestyrelsen mener snakken om borgerinddragelse alvorligt, bør man lægge planerne for Thorup i graven.


Vi har selv sammen med flere andre nævnt muligheden af at etablere mindre solcelleanlæg på de kommunale tage. Vi vil vende tilbage om dette.

Hvis kommunalbestyrelsen mener snakken om borgerinddragelse alvorligt, bør man lægge planerne for Thorup i graven og indbyde borgere og relevante foreninger til at starte på en frisk:

Hvordan skal Ærø videreføre udviklingen af den alternative energi?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce