Læserbrev: Da min valgkamp startede, vidste jeg ikke, hvor meget kærlighed jeg ville få. Der skete nemlig to fantastiske ting.
For det første begyndte jeg at banke på dørene - og folk var så søde. De ville gerne snakke, de ville gerne fortælle, og de havde masser af gode indspark, var positive, men konstruktive. Og selv alle dem, der ikke ville stemme på mig, ønskede mig held og lykke. Jeg modtog så meget... Lad os kalde det kærlighed...
Og det bringer mig til det andet fantastiske, der skete. Da valgkampen startede, håbede jeg, familie og venner ville hjælpe mig. Men pludselig begyndte mennesker at skrive til mig, som jeg ikke kendte. Folk, der havde mødt mig andre steder. De ville hjælpe mig. Og det har de gjort. De har hængt plakater op, de har gået med flyers, de har skrevet uendeligt mange søde beskeder. Hvis ikke det er kærlighed, så ved jeg ikke, hvad det er.
Så kære alle jer, der har hjulpet og støttet - uendeligt tak for jer. Jeg er rørt ind til benet og vil tage jeres støtte, hepning og næstekærlighed med mig til den dag, jeg dør.
Og kære borgere i Svendborg Kommune - uendeligt tak for alle de gode samtaler, grin, gråd og high-fives. Tak, fordi I tog imod mig med varme og omsorg, og fordi I tog jer tid til at fortælle mig jeres ønsker for vores verdensbedste Svendborg Kommune.
Jeg endte med et fantastisk resultat 164 personlige stemmer og førstesuppleant hos Radikale Venstre i Svendborg Kommunalbestyrelse.
Tak for kærligheden.
