Annonce
Læserbrev

Debat: Svendborgs politikere svigter nærdemokrati og sætter vækst over natur

Lokaldebat: Der er ikke meget oplysning, borgerinddragelse eller nærdemokrati, når det kommer til Svendborg Kommunes beslutning om at inddrage landzonen i den østlige del af byen for at gøre plads til omkring 30 nye boliger på Egenappevej i det, der hedder Lokalplan 636. Man kan være enig eller uenig i, hvorvidt det er en god idé at bygge på præcis dette område, som mange svendborgensere dagligt går tur i, netop fordi det er landzone tæt på byen: De går tur langs markerne, fordi det er et frirum udenfor villakvartererne.

Som naboer til området er det imidlertid kommet som en overraskelse, at der om lidt bliver bygget her. Øjensynligt har der været høring og mulighed for indsigelse pro forma: Det er blevet annonceret i Ugeavisen (og på kommunens hjemmeside), uagtet at borgere, der vælger reklamer og ugeaviser fra, ikke får denne væsentlige oplysning. Dermed får de hverken mulighed for at deltage i nærdemokratiet eller mulighed for at få indflydelse på det område, de bor i.

Direkte adspurgt, hvorfor kommunen ikke har sat et skilt op på marken, er svaret, at “Det er sparet væk - og rent juridisk er der ikke noget at komme efter, for det er oplyst på kommunens hjemmeside.”

Resultatet er, at kommunale beslutninger altså kan træffes oppefra uden at inddrage de borgere, hvis liv og hverdag, beslutningerne har indflydelse på.

Da man ønskede at udvide, så endnu flere boliger kan bygges, skulle forslaget imidlertid i høring igen. Indsigelsesfristen blev lagt midt i sommerferien, hvor mange borgere var bortrejst. Hvorvidt det var intentionen fra kommunens side at lægge fristen, så mange ville misse chancen for at gøre indsigelse, står hen i det uvisse. Ud fra et demokratisk synspunkt er det problematisk, da det begrænser borgernes mulighed for at kunne reagere rettidigt.

Det er trist, at ideen om natur for alle og tankerne bag kommunens egen plan, "Natur og friluftsliv i Svendborg, Plan og Handlinger 2014-2025", bliver tilsidesat til fordel for kapital og vækst. Væksten sker i dette tilfælde på bekostning af de naturskønne og rekreative områder, som folk fra byen tager ud til. Naturen kommer ikke igen, når først den er blevet til villakvarter.

Lokalplan 636 om et villakvarter i et kystnært landområde falder slet ikke i tråd med kommunens egne definerede visioner om "det gode og aktive liv i harmoni med naturen". Her hedder det:

“I Svendborg Kommune har vi en enestående natur, smukke landskaber og rige muligheder for udfoldelser i det fri. Det er vi stolte af, og vi vil gerne gøre det endnu bedre. (…)vi vil også styrke den øvrige natur og gøre en ekstra indsats - ikke kun for naturens egen skyld, men også for at give os et sundere og rigere liv ved at bruge naturen aktivt. (…)”. Endvidere hedder det, at: “Vi vil understøtte det aktive og sunde liv ved at sikre adgang, opholdsmuligheder samt naturoplevelser. Vi vil sikre en bæredygtig udvikling af den rekreative brug af naturen, så naturværdierne samtidig styrkes. Vi vil med hjælp fra lokale ildsjæle/ medborgerskab være med til at udvikle de rekreative muligheder i lokalområderne. (…)” Ildsjæle og medborgerskab? Det er fine ord. Et sundere og rigere liv får alle svendborgensere, der nu kan nyde mark og skov, når de går tur på Egenappevej. Man kunne ønske sig, at Svendborg Kommune i fremtiden også får et sundere og rigere demokrati og medborgerskab, såfremt borgerne oplyses og inddrages i beslutninger, der påvirker deres liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Kronik: EM i håndbold – vi skal lære af Slovenien

I disse uger spilles EM i håndbold. En turnering der tiltrækker sig både stor interesse og mediebevågenhed, særligt omkring de kampe, hvor det danske landshold deltager. Men hvor Danmark i denne turnering måtte forlade turneringen allerede efter det indledende gruppespil, så står en anden stor og mindre omtalt håndboldnation klar til weekendens semifinale og medaljekampe i Stockholm. Slovenien er et lille land, målt i omfang såvel som indbyggerantal. Landet er smukt og varieret som få, og mange danskere har på vej til feriedestinationer længere sydpå måske besøgt de eventyrlige områder omkring Bled Søen, eller jordens indre i Postojna grotterne. Men hvor det bjergrige slovenske landskab, adskiller sig fra det flade danske, så minder de venlige, veluddannede og gæstfrie Slovenere på mange punkter om os danskere. I Danmark er vi verdens førende håndboldnation. Vi har en velfungerende og i vores samfund dybt integreret foreningskultur, og i næsten alle byer dyrkes håndboldsporten i de kolde måneder ved hjælp af frivillige kræfter og båret af lokalområderne. I weekender og i ferier mødes unge danskere på kryds og tværs af vores land til turneringskampe og stævner. Mange voksne mennesker refererer ofte og har deres sociale omgangskreds med de mennesker, som har betydet så meget for dem i den særlige danske forenings- og håndboldkultur. I Danmark har vi også nogle af verdens bedste og mest fremmelige trænings- og talentmiljøer for de mest engagerede og hårdest trænende danske håndboldspillere. Alene på Sydfyn og i Oure/GOG-samarbejdet er der i årenes løb uddannet både nogle af verdens bedste håndboldspillere, men også en lang række spillere, der spiller i eliteklubber i såvel Danmark som i udlandet. Når vi har så stor succes med at uddanne dygtige håndboldspillere, så hænger det sammen med, at vi ikke blot fokuserer på de unges sport, men i høj grad bygger de unge menneskers personlighed op og uddanner dem til at kunne bruge det talent, som alle mennesker er født med, og som for nogle forløses i sporten og for andre i nogle af livets øvrige arenaer. Det er værdier og en tilgang til at arbejde med mennesker potentiale, som vi er stolte af, og som vi hele tiden ønsker at udvikle. I Slovenien ser man ikke blot nogle få sportsfolk dukke frem, og man ser ikke kun en unik årgang indenfor for eksempel håndbold, som pludselig dukker frem og i en kortere periode lykkes med gode resultater og godt spil. I den slovenske sportskultur er udviklingen af det hele menneske, nysgerrigheden, legen og samarbejdet med andre ligesom i Danmark en integreret del af det hele og myndige menneskes udvikling. I amerikansk basketball ser vi for tiden Luka Doncic agere som kreativ og myndig styrmand for sæsonens helt store overraskelse Dallas Mavericks. Doncic vil i årene frem være en superstjerne inden for basketsporten og vil med sin analytiske tilgang til spillet, sin legende teknik og sin sympatiske fremtoning danne skole for ungdommen. I Atletico Madrid har målmand Jan Oblak ageret en sikker og sympatisk sidste skanse gennem de seneste års optur for den spanske hovedstadsklub. I cykelsport er Primoz Roglic i disse år et stor navn, med en række sejre i de største løb. En sport han først sent er begyndt at perfektionere, tidligere var han skihopper og juniorverdensmester i 2007. Der kunne nævnes mange eksempler fra både den danske og den slovenske sportsverden. Kompetente mennesker, der har dygtiggjort sig og perfektioneret den sport, de har valgt at satse på. På alle de største adresser i håndboldendens øverste hierarki er der spillere fra Danmark. Paris, THW Kiel, Vezprem og Barcelona. Men på de samme adresser, som de kendte danskere befolker, er der ligeledes slovenske profiler, som måske er mindre kendte end Hansen, Landin, Møller og Lauge, men som hver især er mindst lige så store profiler på de samme hold, som de danske superstjerner. Bombac, Marguc, Dolenec, Blagotinsek og Zarabec er navne som håndboldinteresserede vil nikke genkendende og anerkendende til. Læg dertil Vardar-profilen i Champions League finalen 2019 Stas Skube, den kun 179 centimter høje playmaker, der med sin kreativitet og nærmest legende facon gjorde sine medspillere bedre og sine modspillere magtesløse. Blaz Janc, der som en hurtig og træfsikker fløj har været med i toppen af Europa med sin Polske klub Kielce, og som fra det kommende år skal bidrage til stjerneflokken i FC Barcelona. Listen kunne gøres endnu længere, og den kunne også inkludere profiler som Skube og Zvizej fra den danske liga. Til marts skal 118 elever og 11 voksne fra Oure Efterskole til Slovenien for at samarbejde og studere den slovenske sports- og håndboldkultur. Her skal eleverne mødes med jævnaldrende håndboldspillere fra Sloveniens største klub RK Celje Pivovarna Lasko. De unge fra Oure og Celje skal træne sammen, trænerne skal samarbejde om træningsmetoder, der skal spilles venskabskampe, og der skal spises middage holdene imellem. Udenfor den iøvrigt imponerende hal i Celje, skal eleverne besøge andre lokaler skoler, og forhåbentlig vil de unge finde ikke blot inspiration, men også menneskelig forståelse og respekt ved hinanden. Vi glæder os og nyder, at vi fra starten af vores samarbejde har mødt så stor velvilje og glæde ved vores slovenske venner. En indstilling, som har gjort det muligt at skabe relationer for de mange unge. For når bolden ruller i hallen, er det naturligvis et øjebliks fascination af konkurrence og tilhørsforholdet. Men for os, der arbejder med de unge håndboldspillere, så er den største fornøjelse og glæde at bygge videre på de demokratiske og menneskelige værdier, de unge har fået gennem deres opvækst i foreninger og skoler. Hvis spillet på banen har stor betydning, så har det i vores øjne endnu større betydning, hvad det er for mennesker og værdier, der giver spillet og mødet med andre mennesker mening. Derfor hviler vores øjne på Slovenien, og vi ønsker dem held og lykke med de afgørende kampe. Vi glæder os over, at Sydfyn og Slovenien med afsæt i unge mennesker i sporten er med til at skabe en god samarbejdende og forstående fremtid for vores unge mennesker og for vores demokratiske samfundsværdier. Held og lykke til Slovenien og til de øvrige hold i EM's afsluttende kampe. Danmark, vi ses til OL 2020.

Annonce