Annonce
Læserbrev

Debat: Svendborgbanen som letbane?

Læserbrev: Hvorfor nu det? Jo, den seneste opgørelse af rettidigheden i 2019 for Aarhus Letbanes to linjer til blandt andet Odder og Grenaa var på 94,3 procent. Det var blandt andet grunden til, at passagertallet i samme periode steg med 50 procent. Det er tidligere lokalbaner med dieseltog ligesom Svendborgbanen.

”Toget er aflyst”. Sådan har det lydt over 2.900 gange i højttalerne på Svendborgbanen siden januar 2018. 37 procent skyldes signalfejl. Men intet tyder på, at forholdene forbedres for passagererne i de næste år. En statusrapport viser, at Banedanmark stadig afventer, at Alstom kan redegøre for konsekvenserne af de ophobede forsinkelser på Odense-Svendborg banen.

DR har fået aktindsigt, der viser, at der er store uoverensstemmelser mellem Banedanmark og leverandørerne af signalerne, den franske virksomhed Alstom. Siden 2017 har planen været, at Svendborgbanen skulle have nye signaler inden udgangen af 2021. Men der ikke er nogen der ved, hvornår arbejdet starter.

En oversigt over udrulningen af det nye signalsystem i Projekt Øst viser, at Svendborgbanen foreløbig er udskudt til 2022 med en bemærkning om, at banens signalsystem skal prioriteres i forhold til andre strækninger. Med der er hverken start- eller slutårstal på Svendborgbanens signalprojekt.

Mon ikke Sydfyn har fortjent en gennemprøvet og klimavenlig kollektiv trafik i form af en letbane med stor rettidighed og hurtig forbindelse til Odense Letbane?

En letbane vil betyde en hurtigere og mere behagelig rejsetid på Svendborgbanen med op til 100 km/t. Det er en hastighed, som man i dag kører med på Grenaabanen i Østjylland. Erfaringen viser, at denne transportform tiltrækker mange bilister.

Svendborg-Letbanen vil også skabe en byudvikling langs banestrækningen omkring stationerne og i Svendborg by. Det er forhold, som blev skabt allerede ved vedtagelsen af letbanestrækningerne i Østjylland, langs Københavns vestegn og i Odense by.

Fra 2021 vil Svendborgbanen få direkte forbindelse med Odense Letbane ved Hjallese Station.

Dermed kan Odenseanerne glæde sig til at få moderniseret rygraden af byens kollektive trafik med en letbane mellem Tarup i nord via Banegårdscentret og Hjallese i Syd. Odenses letbanevogne er af den samme type, som er gennemprøvet af Aarhus Letbane og Bybanen i Bergen.

Svendborgbanen vil således få letbaneforbindelse til blandt andet det nye Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Foruden standsningsstedet i Hjallese, vil passagererne have direkte forbindelse til det landsdækkende jernbanenet og de indre byområder via Banegårdscentret i Odense.

Men for at denne fordel skal slå igennem vil det fordre, at Svendborgbanen omstilles til letbane med høj rettidighed og en kortere rejsetid, da letbanevognene kan køre op til 100 km/t det er en hastighed, som man i dag kører med på Grenaabanen i Østjylland. Dertil kommer, at letbanevognene har hurtigere acceleration og bremsning end de nuværende dieseltog.

Letbanevognene har hurtig ind- og udstigning uden trin mellem tog og perron til gavn for handicappede og barnevognsbrugere samt med adgang til wi-fi, således at man kan bruge rejsetiden effektivt.

Letbaner som fremtidige lokalbaner i tilknytning til storbyområder? Tja, hvorfor ikke også Svendborgbanen? Det vil sikkert glæde de mange brugere, samt en hel del bilister, som kan se fordelen ved at benytte letbanen uden køkørsel og parkeringsbesvær, når de kommer ind til de større byen.

Annonce
Kunne Svendborgbanen erstattes af en letbane som den i det østjyske? Ja, mener Morten Engelbrecht. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Konsensus og god karma i byrådet

Læserbrev: Byrådsmødet i tirsdags varede 38 minutter. Tro mig, jeg tog tid. Der var store vigtigt beslutninger på dagsordenen. Varmepumpe, klimasikring, Simac, solcelleanlæg, landsstævne og Bagergade. Alt blev i fællesskab nikket igennem, og bortset fra Enhedslistens politik-strategiske kommentarer, så udeblev diskussionerne, og alle stemplede ind på de, for os alle, så vigtige beslutninger. Tak for det, og tak til borgmesteren for forarbejdet og for at skabe en fornemmelse af fælles ejerskab. Det glæder mig, at der er ro på, og det må ligeledes glæde borgerne og erhvervslivet, at der konstant søges konsensus og fælles fodslaw om byens udfordringer. Erhvervslivet fortæller, at de godt kan lide, at der er politisk ro på - og det er der jo. Nu ser jeg frem til årets DI-erhvervsundersøgelse og håber, at firmaerne også honorerer indsatsen, hvis de fornemmer fremgang på det felt. Det var kun udenfor rådhussalens ruder, at regnen bankede på, og diskussionerne udeblev formentlig også fordi, at der ikke var hotte emner som for eksempel ”tagsten” på agendaen. Ifølge avisens udsendte, så var breaking news, at den kære Susanne Gustenhoff (EL) kom til at afsløre, at der formentlig kommer gratis bustransport til Landsstævnet. Ja, ja, sådan sætter vi jo vores prioriteter hver især. Min var, at der var god karma og konsensus på en kort byrådsmøde omkring så vigtige beslutninger.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce