Annonce
Svendborg

Debat: Svendborg Kommune bliver grønnere

Søren Kongegaard (S) er næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget og 2. viceborgmester i Svendborg Kommune. Arkiv: Yilmaz Polat
Annonce

Læserbrev: De seneste år har den grønne dagsorden for alvor fyldt. I Svendborg Kommune er det ingen undtagelse. Her bliver taget store skridt mod en grøn fremtid.

I denne valgperiode er der sat skub i store grønne initiativer. Her kan nævnes alt lige fra affaldssortering, skovrejsningsprojekt, grundvandssikring og økologiske indkøb. I det nye budget ansættes flere folk i miljøforvaltningen, vi laver store investeringer i en CO2-reduktionsplan - og så har vi desuden et langsigtet fokus på biodiversiteten.

Det betyder, at vi i fremtiden vil se flere varmepumper i stedet for gaskedler, flere kommunale el-biler i stedet for benzin- og dieselbiler, flere ladestandere, flere deleelbiler og en omstilling af busdriften til ikke-fossile drivmidler.

Vi har også lavet en ambitiøs natur- og friluftspolitik, som der med dette års budget sættes penge af til at føre ud i livet. Det betyder, at der de kommende år vil blive lavet store grønne indsatser i kommunen, som skal gavne biodiversiteten.

Samtidig bliver den kommunale skovdrift ændret i en markant grad. En absolut milepæl for os i Socialdemokratiet. De kommunale skove skal ikke længere være produktionsskove, men være rekreative skove til gavn for mennesker og dyr. Her har vi lavet en skovstrategi med forvaltningsplaner, som rækker 50 år frem i tiden. De kommunale skove skal således drives uden at være afhængige af det salg, som træerne indbringer. Så fremover vil vi se flere ældre træer, mere urørt skov og forhåbentligt flere fløjtende fugle.


Så fremover vil vi se flere ældre træer, mere urørt skov og forhåbentligt flere fløjtende fugle.


Med et bankende grønt hjerte har jeg svært ved at få armene ned over den grønne udvikling, som vi i bredt i byrådet har sat for Svendborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hvemhvadhvor: Så kom der billeder af sommerliv ved Nordenhuse

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Seksuelle krænkelser blandt Faaborg-Midtfyns politikere? - Større chance for sexchikane i et nonnekloster

Annonce