Annonce
Læserbrev

Debat: Svar på åbent brev til Christiansmøllens Laug

Lokaldebat: Her svar på Henning Jensen åbne brev til Christiansmøllens Laug.

Lad os starte med at slå fast, at Christiansmøllen er Svendborg Kommunes og ikke møllelavets.

Kommunen har tidligere forklaret om det nuværende lys, og vi gentager gerne: Da Christiansmøllen er en fredet bygning, skal Kulturstyrelsen godkende restaureringen, og Kulturstyrelsen har oplyst, at det tidligere lys med pærer var sat op uden tilladelse på den fredede mølle. Så der skulle arbejdes på en anden løsning end tidligere. I stedet for pærer på vingerne bliver hele møllen nu oplyst af otte lyspaneler. Kommunen og lavet har haft et professionelt lysfirma ind over for at undersøge, om man ved at fræse LED-lys ind i vingerne kunne opnå et godt lys. Der blev fremstillet en model på 2½ meter med klapper på. Og der blev fræset en LED-lys i. Der var flere grunde til, at denne løsning ikke duede. Blandt andet har de nye vinger i modsætning til de gamle bevægelige klapper.

Kommunen og lavet var enige om den nuværende løsning. LED-lyspaneler, som ikke kun kaster lys på begge sider af vingerne, men også på møllekroppen og hatten. Lauget er meget tilfreds med denne løsning. Langt flere kan se og nyde møllen på afstand. Vi har fået rigtig mange tilkendegivelser fra besøgende, som synes, at lyssætningen er rigtig flot.

Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorfor møllen nu gennem flere måneder har stået stille med møllevingerne mod nordvest. Den samlede restaurering er ikke helt afsluttet endnu. Men mens vingerne kun vil få lov at snurre nu og da, blandt andet for at holde råd væk, så vil vindrosen, den lille ottevingede mølle bag hatten, hele døgnet, året rundt dreje/krøje, så vingerne altid har front mod vinden. Møllebyggeren på projektet har haft en del problemer med at blive færdig. Tre forskellige ting har været galt, men lige nu skulle løsningen være på vej. Under det forløb har møllen stået stille og har været sikret på alle måder, men når møllen inden længe slippes fri vil den hele tiden skifte retning med vingerne – alt efter vindretning. Både kommunen og lavet er selvfølgelig kede af, at det har varet så længe. Lige nu glæder vi os til, at det forhåbentlig snart sker. Kommunen arbejder på sagen, så det vil ske snarest muligt!

Møllelavet har overvejet, om det var muligt at dreje vingerne ud mod havnen i denne periode. Men der er i teorien kun en måde at gøre det på: I helt stille vejr, at kravle ud gennem lemmen og op til vindrosen. Herefter skal man dreje den de tusindvis af omgange, det ville kræve. Det vil kræve mindst en hel dag med konstant drejen af vinger med håndkraft. Det er jo vindrosen, der flytter hatten, der vejer ca. 18 tons. Så vi venter ligesom alle jer andre.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Øjnene der ser

Det sete afhænger af øjnene, der ser, lyder et gammelt ordsprog. Nyere kommunikationsteorier udtrykker det således: Modtageren, ikke afsenderen, bestemmer, hvad vedkommende får ud af det, der kommunikeres. Det blev jeg mindet om i forbindelse med vores børnekulturfestival i uge 42. Den sidste dag i en uge fyldt med kulturtilbud havde vi et stort arrangement i samarbejde med BioLangeland. Mange vil vide, at vores lokale biograf er et af flere frivillige flagskibe her på Langeland. Hver eneste dag arbejder de frivillige med at give os kulturtilbud som i de største byer. For nyligt blev filmen Le Mans 66 vist, og et større selskab var samlet for at se den. Heraf en del udenøs, som udtrykte stor overraskelse over, at Langeland havde sådan en flot biograf med super lydanlæg og de nyeste digitale muligheder - og nye, behagelige sæder. Jeg skal ikke kunne sige, om de havde forventet en smalfilmsagtig oplevelse i et nedslidt lokale. De blev i hvert fald glædeligt overrasket. Jeg blev også glædeligt overrasket, da TV2/Fyn kontaktede os for at fortælle, at de ville komme og filme den fredag. Det er ingen hemmelighed, at det er vi ikke forvænte med. Fokus var på de frivillige, men det var jo heller ikke noget problem, jævnfør ovenstående. Jeg skyndte mig ned for at tale med dem. For at gøre en lang historie kort talte de lige med mig, men kørte igen. Vores historie havde ikke den rigtige vinkel. Med andre ord: Det var ikke interessant at filme de mange børn og unge, der havde en super dag i biografen, de frivillige var ikke den rigtige slags frivillige, der passede lige ind i indslaget, og de havde faktisk heller ikke hørt om Børnekulturfestivalen. Vi har sendt pressemateriale af sted om festivalen, vi har holdt den siden 2002, og den er kendt udenfor Langelands grænser - men åbenbart ikke i Odense, hvis fokus hvert år (med god grund) er på Harry Potter/Magiske Dage. Jeg bad om at blive ringet op - det blev jeg ikke, så 13 dage efter måtte jeg selv kontakte redaktionen. Det blev jeg ikke meget klogere af, men forsøgte at forklare, at vi også skulle føle os set, og at det alt for tit blev til at åbne nærmeste dør, spørge dem man kender i forvejen og så bringe det nemmeste. Og her kommer overskriften til sin ret: Det afhænger af øjnene der ser. Det er en del af en kedelig tendens, hvor en problematik som de mange arbejdsløse akademikere i København ifølge Berlingske finder sin løsning ved, at en ung akademiker vælger næsten frivilligt at søge helt til Ishøj for at få drømmejobbet. Berlingske var behørigt imponerede. Dén synsvinkel er så meget set fra Rådhuspladsen, når det kan bringes som en sensation, at en arbejdsløs akademiker finder ud af at tage til Ishøj, 30 minutter fra centrum med S-tog. Så hvis Fyns Amts Avis forsvinder, forsvinder vi helt fra mediernes virkelighedsopfattelse.

Annonce