Annonce
Debat

Debat: Stort tillykke og glæde midt i en træls coronatid

Preben Juhl Rasmussen

Læserbrev: I sidste uge blev GOG's formand, Niels Kildelund, kåret til Årets frivillige Idrætsleder på Fyn, efter indstilling fra SIS og Svendborg Kommune, efter at han i november måned var blevet kåret til Årets Idrætsleder i Svendborg Kommune, en meget fortjent hæder til Niels, der i det daglige yder en meget stor indsats for håndbolden i GOG, hvor han ud over at være formand for moderklubben også er meget aktiv på andre fronter i klubben, såvel for bredden som eliten, bl.a. også med til at arrangere stævner for ungdomsholdene i klubben. Niels spillede selv i flere år på klubbens 1. herrehold sammen med sin bror Søren, og de var begge med til at spille GOG op i landets bedste række.

Da Niels stoppede som aktiv spiller, begyndte han straks sin ledergerning i klubben og har været aktiv på lederplan siden. Ud over håndbolden i GOG er Niels næstformand for Fyns Håndbold Forbund.

Stort tillykke til Niels med kåringen til Årets Frivillige Idrætsleder 2020 i Svendborg Kommune og senest Årets Frivillige Idrætsleder på Fyn – fuldt fortjent, men selvfølgelig ærgerligt, at Niels på grund af Corona-restriktionerne ikke kunne blive hyldet helt optimalt, denne hæder må han have til gode til en senere lejlighed.

Samtidig kan vi alle i Danmark glæde os over Herrelandsholdets bedrifter ved Håndbold VM, der p.t. bliver afviklet i Cairo i Egypten. I en tid med de mange restriktioner på grund af Covid-19 kan vi spændt følge Danmarks kampe på henholdsvis DR og TV 2, hvor mange af vores dygtige sportsjournalister serverer transmissionerne såvel med nyhedsklip som livetransmissioner fra kampene på bedste vis.

I den tid vi gennemlever p.t. er det dejligt og positivt at have noget vi fælles kan samles om.


I den tid vi gennemlever p.t. er det dejligt og positivt at have noget vi fælles kan samles om


Så stort tillykke til spillerne samt trænerne Nicolaj og Henrik + øvrige ledere med 6 flotte sejre og fuldt udbytte i såvel indledende pulje som mellempulje - senest med sejren i aftes over Kroatien, som de knuste med 12 mål, sejr på 38-26. Sammen med mange andre håndbold- tilhængere ønsker jeg nu alt mulig held og lykke videre i turneringen, først med den spændende kvartfinale-kamp mod hjemmeholdet, Egypten, som vi NU glæder os meget til at overvære i morgen, onsdag.

Til orientering har jeg mailet en stor lykønskningshilsen til spiller- og ledergruppen v/DHF´s sportschef Morten Henriksen, samt særlig hilsen til de nuværende fire GOG spillere, Mathias Gidsel, Emil Jakobsen, Morten Olsen og Anders Zachariassen. Endelig kan vi også glæde os over, at flere af de øvrige spillere på landsholdet også tidligere har en aktiv karriere bag sig i GOG.

Sidst men ikke mindst håber jeg meget snart på at vi kan lægge COVID-19 bag os – med faldende smittetal og vaccinationer – der kan gøre, at vi får ophævet de nuværende restriktioner, således vi kan få fuld gang i vores mange idrætsforeninger og klubber. Så kan alle vore medlemmer igen få mulighed for at dyrke deres sportsaktiviteter med motion og idræt, og igen opleve deres kammeratskab og sociale relationer. Det vil glæde mange af vore frivillige foreningsledere landet over, herunder også i Svendborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Debat

Debat: Venstre fører fej politik

Annonce