Annonce
Debat

Debat: Store planlagte bryllupper kvæles af nyt system

Læserbrev: Skal vi være bekymrede for bryllupsturismen på Ærø? På den lange bane, ja.

Bryllupskrisen har været et klassisk eksempel på, hvordan centralisering kan ødelægge lokalsamfundet. For selvom den nye statslige enhed i Odense er blevet mere smidig her på det sidste, er en tung statslig instans bare ikke egnet til at varetage prøvelsesopgaven, der både kræver, at man er serviceminded og har en menneskelig forståelse for brudeparrene bag dokumenterne.

Eksempelvis Erzi & Zabi, begge fra Ungarn med bopæl i Berlin, er typiske kunder for os. De fandt vores hjemmeside og besøgte os på Ærø i 2018 og besluttede sig for at holde deres "destination wedding" på Ærø i juni 2019. Det skulle kun være for den nærmeste familie, hvor hygge og natur var øverst på ønskelisten.

Planlægningen gik igang i 2018: Færge, hoteller, fotograf, frisør mv. blev booket i god tid, og med mange e-mails senere var alt på plads - på nær deres dokumenter, som først kan indsendes tidligst fire måneder før vielsen. Men to EU-borgere burde være ligetil, mente jeg? Danske par tør jo også godt ”regne med” en godkendelse, og vi blev lovet at to EU-borgere ville blive ”fast tracked” - her tog jeg fejl. Det blev til mange søvnløse nætter, før godkendelsen kom ugen før den store dag! Sådanne situationer er ikke holdbare på den lange bane. For at kunne planlægge i god tid står vi som parrets lokale arrangører med hele risikoen.

Man skal forstå, at udover de ”hurtige par” er det især destination weddings med langsigtet planlægning og mange gæster, der bliver ramt af det nye system - og samtidig er det også de par, der lægger flest penge på Ærø.

Hvad ville det betyde for øens omsætning at miste denne målgruppe? Helt konkret havde vi skullet aflyse Erzi og Zabi’s bryllup, har jeg groft regnet mig frem til, at øen snildt ville være gået glip af minimum 120.000 kroner. Når man indregner fotograf, frisør, hotel, restaurantbesøg, færge, souvenirs og bryllupsfesten med deres 25 gæster, begynder man at forstå, hvorfor Island og Finland så småt har fået øjnene op for dette marked, der langsomt vil forsvinde fra Ærø, hvis betingelserne ikke længere er favorable for udenlandske par at vælge Danmark som deres destination wedding.

I bedste fald ender vi med de hurtige ”blitz weddings”, hvor parret og bureauet har mindst at miste, hvis en godkendelse fra staten ikke nås i tide.

Annonce
Louise Badino Moloney mener at den nye centrale prøvelsesenhed arbejder for langsomt, og at det kan gå ud over de store planlagte bryllupper på Ærø. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Fyns Amts Avis mener: Vi skal da have honning OG marmelade

Det siges, at kloge og livsnydende Peter Plys engang er blevet stillet over for det frygtelige valg, om han helst vil have honning eller marmelade. Og at hans svar selvfølgelig kunne lyde: Han ville gerne have honning OG marmelade. Helt på samme måde burde man høre samme svar fra vi kloge, livsnydende svendborgensere. Hvad vil vi helst have: Maritimt liv eller kreativitet? Søfolk eller kunstnere? Skippere eller hippier? Det er helt utroligt, at vi ikke før - netop med vores hang til begge dele - har forstået, at netop begge dele er vores lokale styrker, og at de ovenikøbet begge har en kaliber, hvor de spiller hinanden stærke. Tag nu for eksempel Baggårdteatret, der fik en tur på ret høje bølger, da forvaltningen visionært anbefalede en fremtidig placering på Frederiksøen. Straks startede en kamp mod teatret og en argumentation for og imod Baggårdteatret og Lystbådsmuseet. Det var en alt for snæver en sti at bevæge sig på - for så ender en af dem med at tabe. Og dermed taber byen og os alle sammen. Og det er både trist og dumt på den måde at spille sig selv svagere. Det rette svar er selvfølgelig at gå efter både honning og marmelade - altså at finde plads til både det kreative og søens folk - og søens flåder. Vores stolte maritime fortid er en del af vores dna. Vores kreative nutid er puls og liv - og i fremtiden er det måske grønne løsninger til hipstere med hang til lækker natur, der sikrer vores overlevelse her på kanten af udkanten. Heraf det nye, dækkende ord for svendborgensere: Skipsters! Den smeltedigel er det, vi svendborgensere er gjort af, og det, der tiltrækker folk udefra - og i øvrigt har gjort i årtier. Det skal vi kæmpe for at bevare og spille endnu stærkere. Fuldstændig som Svendborg Event gjorde, når de - lidt for hurtigt - fortalte, at træskibssejladsen Fyn Rundt igen får startsted i Svendborg. Det er selvfølgelig helt afgørende, at Svendborg - som stolt træskibsby - fylder havnen med træskibe og byen bagefter - med vores anden styrke - arrangerer stor fest, når skibene igen anduver vores søfartsby. Så ivrigheden er forståelig - og forhåbentlig deles den af politikerne i økonomiudvalget, når de i dag skal beslutte om pengene skal bevilges til det projekt. Når nogen så spørger: Hvem skal så betale for al det honning og marmelade, er det jo netop sjovt at kunne sige: Turister, tilflyttere, os selv - og dem, der kommer for sejler hertil at tage del i vores livsnydelse her. I hvert fald får vi nemmere ved at få andre til at tage del i også betalingen af gildet, hvis vi undlader at ødelægge en af vores styrker og forstår i stedet klogt at spille på netop begge. Eller på endnu flere, hvor komplekst det end må være. Men det er derfor, det indimellem er klogt at konsultere Peter Plys...

Annonce