Annonce
Debat

Debat: Stemmer i på eget parti til folketingsvalget?

John Jensen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Læserbrev: Kære socialdemokratiske byrådsgruppe, hvem stemmer I på til næste folketingsvalg?

På en klode, hvor den islamiske verdens befolkningsoverskud i de sidste halvtreds år af forskellige årsager har valfartet til lyksalighederne i den vestlige, kristne verden, er det på høje tid, vi tager faren alvorligt, rykker sammen og passer på os selv og vores værdier.

Den skadelige virkning med voldelig kriminalitet begået af indvandrere fra den muslimske verden er tydelig som ghettoerne overalt i landet. Regningen for stort set alle partiers berøringsangst og socialdemokratisk stuerenhed er årligt mere end 30 milliarder kroner, cirka det samme som prisen for seks supersygehuse, der havner i lommerne på folkevandrere fra Mellemøsten.

Annonce

Socialdemokratiet sygnede for få år mere og mere hen, berøringsangsten var total, men selv en blind høne kan finde et korn, og pludselig var Socialdemokratiets og Mette Frederiksens udlændingepolitik ikke til at skelne fra Dansk Folkepartis - nøjagtigt samme politik som en tidligere socialdemokratisk statsminister kaldte ”ikke stueren”.

Vælgerne væltede tilbage til det gamle Socialdemokratiet i den tro, at der ville blive rettet op på årtiers dumhed, men landspolitik har tilsyneladende ikke det fjerneste med kommunalpolitik at gøre.

Her i byen har vi en socialdemokratisk byrådsgruppe, som overhovedet ikke har tillid til, at den socialdemokratiske regering kan håndtere flygtningepolitikken. Liggende fladt på maven henvender Svendborgs borgmester, Bo Hansen, sig på byrådsgruppens vegne til landets integrationsminister. I et tårevædet brev, som kan ses i Fyns Amts Avis den 9. april tigger han nærmest ministeren om, at syriske flygtninge skal have lov til at blive her i landet, selvom de for længst burde have gået rundt i Damaskus gader.

Lad os alle håbe, at borgmesterens tiggerbrev til integrationsministeren må være et wake up call til alle dem, som stemte på Socialdemokratiet ved sidste byrådsvalg i håbet om, at en socialdemokratisk byrådsgruppe ville støtte op om en socialdemokratisk regering, men i stedet har fået en lang næse, som ikke kunne være lavet bedre af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Måske skulle et slogan fra Socialdemokratiet til næste byrådsvalg være: ”Flere ghettoer i Svendborg, bliv her endelig, vi elsker at betale - skidt med at lære sproget. Vi betaler parabolen, så I kan følge 42 fjernsynsstationer i Mellemøsten”.


Her i byen har vi en socialdemokratisk byrådsgruppe, som overhovedet ikke har tillid til, at den socialdemokratiske regering kan håndtere flygtningepolitikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce