Annonce
Læserbrev

Debat: Spørgsmål til Socialdemokratiet

I min efterhånden meget lidt brugte postkasse lå der i går et flot blad fra Socialdemokratiet, trykt på glinsende papir og med følgende overskrift på forsiden Ansvar for fællesskabet.

På side to kunne jeg læse, at bladet uddeles i udvalgte boligområder, så jeg følte mig helt beæret og har selvfølgelig læst hvert et ord i bladet.

De 23 sider socialdemokratisk propaganda åbner mange spørgsmål, og jeg håber, at borgmesteren eller andre socialdemokratiske byrådsmedlemmer vil svare på nogle få spørgsmål i dette læserbrev, så vil jeg i efterfølgende læserbreve stille stribevis af spørgsmål til teksterne i bladet.

Første spørgsmål. Hvilke områder i Svendborg betragter Socialdemokratiet som udvalgte boligområder? Hvem bliver ikke begavet med dette glinsende propagandamagasin?

Om vindmøller skriver borgmester Bo Hansen, at gamle vindmøller inden for en kort tidsramme skal rives ned og nye sættes op, man forventer at kunne dække cirka 58 procent af Svendborgs husstande med strøm. Jeg håber, borgmesteren kan oplyse os svendborgensere om, hvad det vil koste forbrugerne, og om udskiftning af møller kan gøres 100 procent CO2-neutralt?

Om skovrejsning skriver borgmesteren, at kommunen fra 2016-2018 har etableret 8,4 ha skov, hvilket bidrager til en årlig optagelse af 84 tons CO2.

Selvfølgelig er det dejligt med mere skov, men at optage 84 tons svarer til hvad 14 biler, som dagligt pendler mellem for eksempel Svendborg og Kolding udleder pr. år, så man behøver vist ikke være det store regnegeni for at trække lidt på smilebåndet, vel Hr. borgmester?

Om affaldssortering skriver borgmesteren, at affald skal sorteres og 50 procent genanvendes. Dette er selvfølgelig flot, men borgmesteren bør fortælle, hvordan dette er muligt, og hvad omkostningerne vil være?

Her på Jorden er der 7.742.000.000 mennesker, som alle er i gang med at gøre den ubeboelig. De sender via høje skorstene alverdens snavs så højt op i luften som muligt med ønsket om, at skidtet lander på andre end deres egne hoveder. Mon det betyder noget om 59.000 borgere i Svendborg brænder alt deres affald, eller bruger en masse penge på at sortere halvdelen fra, penge som kunne være brugt på forskning?

På internationalt plan er ingen af de store miljøsyndere enige om noget som helst, og USA har sagt sin mening om et ubrugeligt FN-cirkus, mon ikke vi i et andet regi end FN skulle vise, at vi danskere er formidable til at samarbejde. Fra 1940 til 1943 havde Danmark, som måske bekendt, et storartet samarbejde med Tyskland, som på dette tidspunkt var i krig med stort set resten af verden, og nu 75 år efter har vi nærmest hvidvasket os selv. Vi danskere er snoge, ikke affaldssorterere.

Vi skal ikke lave håbløse affaldssorteringsanlæg, men fortælle andre om en verden hvor udbredt brug af atomkraft er eneste mulighed.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Øjnene der ser

Det sete afhænger af øjnene, der ser, lyder et gammelt ordsprog. Nyere kommunikationsteorier udtrykker det således: Modtageren, ikke afsenderen, bestemmer, hvad vedkommende får ud af det, der kommunikeres. Det blev jeg mindet om i forbindelse med vores børnekulturfestival i uge 42. Den sidste dag i en uge fyldt med kulturtilbud havde vi et stort arrangement i samarbejde med BioLangeland. Mange vil vide, at vores lokale biograf er et af flere frivillige flagskibe her på Langeland. Hver eneste dag arbejder de frivillige med at give os kulturtilbud som i de største byer. For nyligt blev filmen Le Mans 66 vist, og et større selskab var samlet for at se den. Heraf en del udenøs, som udtrykte stor overraskelse over, at Langeland havde sådan en flot biograf med super lydanlæg og de nyeste digitale muligheder - og nye, behagelige sæder. Jeg skal ikke kunne sige, om de havde forventet en smalfilmsagtig oplevelse i et nedslidt lokale. De blev i hvert fald glædeligt overrasket. Jeg blev også glædeligt overrasket, da TV2/Fyn kontaktede os for at fortælle, at de ville komme og filme den fredag. Det er ingen hemmelighed, at det er vi ikke forvænte med. Fokus var på de frivillige, men det var jo heller ikke noget problem, jævnfør ovenstående. Jeg skyndte mig ned for at tale med dem. For at gøre en lang historie kort talte de lige med mig, men kørte igen. Vores historie havde ikke den rigtige vinkel. Med andre ord: Det var ikke interessant at filme de mange børn og unge, der havde en super dag i biografen, de frivillige var ikke den rigtige slags frivillige, der passede lige ind i indslaget, og de havde faktisk heller ikke hørt om Børnekulturfestivalen. Vi har sendt pressemateriale af sted om festivalen, vi har holdt den siden 2002, og den er kendt udenfor Langelands grænser - men åbenbart ikke i Odense, hvis fokus hvert år (med god grund) er på Harry Potter/Magiske Dage. Jeg bad om at blive ringet op - det blev jeg ikke, så 13 dage efter måtte jeg selv kontakte redaktionen. Det blev jeg ikke meget klogere af, men forsøgte at forklare, at vi også skulle føle os set, og at det alt for tit blev til at åbne nærmeste dør, spørge dem man kender i forvejen og så bringe det nemmeste. Og her kommer overskriften til sin ret: Det afhænger af øjnene der ser. Det er en del af en kedelig tendens, hvor en problematik som de mange arbejdsløse akademikere i København ifølge Berlingske finder sin løsning ved, at en ung akademiker vælger næsten frivilligt at søge helt til Ishøj for at få drømmejobbet. Berlingske var behørigt imponerede. Dén synsvinkel er så meget set fra Rådhuspladsen, når det kan bringes som en sensation, at en arbejdsløs akademiker finder ud af at tage til Ishøj, 30 minutter fra centrum med S-tog. Så hvis Fyns Amts Avis forsvinder, forsvinder vi helt fra mediernes virkelighedsopfattelse.

Annonce