Annonce
Ærø

Debat: Skatteborgerne skal kompenseres for kommunal støtte til golfbane

Læserbrev: Ærø Golfklub mangler penge igen, klubbens økonomi har tilsyneladende aldrig hængt sammen, men selvfølgelig vil klubben bestå - for hvem vil være den der lukker Ærøs golfbane?

Som skatteborger og bidragyder til golfklubben, uden brugsret, savner jeg kendskab til golfklubbens realøkonomiske betydning for Ærø Kommunes økonomi. Når man kan udregne, hvad bryllupsturismen bidrager til med omsætning på Ærø hos alle de mange forskellige erhvervsdrivende, som nyder godt af den, så burde det også være muligt at foretage en beregning på den kommunaløkonomiske betydning af gæstespillere på Ærø Golfklubs baner. Indtil da efterlades jeg med en følelse af, at nu skal kommunen igen betale for, at 220 mænd, 76 kvinder og 3 drenge kan dyrke deres fritidsinteresse.

Det giver anledning til misundelse og forargelse. Selvfølgelig får golfklubben deres tilskud. Hvis jeg sad i kommunalbestyrelsen, ville jeg dog stille som betingelse for det årlige tilskud, at der blev bevilget et tilsvarende beløb til kommunale tiltag, som kom almenheden til gode. Det kunne være 150.000 kroner årligt til en kommunal skov- eller naturfond. Der er meget lidt skov på Ærø, og på denne måde kunne vi hurtigt få mere. Det ville glæde os, der bor her, og de turister, som kommer til øen for dens natur.

Man kunne opkøbe og tilplante jord over vandboringer. Jord, som ellers bliver til skove af solceller, kunne blive til skove af træer. Eller man kunne medvirke til en jordfordeling, så lodsejere, der ønsker at plante skov, fik jord i de meget begrænsede områder i kommuneplanen, hvor skovrejsning er ønskeligt.

Aktuelt kan man med skovrejsningsstøtte fra staten få finansieret tilplantning og hegning og tilmed bevare rettigheden til grundbetaling på arealet. Derved fik skatteborgerne skov, de kunne gå tur i, som kompensation for betalingen til, at en af Ærøs smukkeste lokaliteter opretholdes som et område kun for betalende medlemmer.

Morten Brixtofte Petersen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er der et Ærø efter corona?

Lokaldebat: Min mand og jeg har fritidshus på Ærø. Ikke et decideret sommerhus, som der jo ikke er mange af her. Vi plejer at holde påske i vores hus i Marstal, men i år bliver vi hjemme. Det, der normalt er hyggen og charmen ved Ærø, er blevet til noget, man skal undgå med håndsprit og flere meters afstand. I normale tider, når Ærø prøver at lokke flere til at flytte til øen, slår man ofte på den dejlige natur. Faktisk er det slet ikke naturen, som er det særlige ved Ærø. Den fås såmænd bedre mange andre steder i Danmark. Her er ingen store skove, ingen forblæste sandklitter, ingen åer og ingen klipper. Højst nogle smukke udsigter over velplejede marker med havet som baggrund. Det er ikke Ærø, man skal besøge, hvis man søger vildmark og ensomhed. Derimod er de gamle byer noget helt særligt. Al den skønhed tilsat duften af fortid, saltvand og løgnehistorier fra de syv have. Foruden trygheden ved at føle sig omgivet af venlige mennesker til alle sider. De snævre gader. De små huse. At sidde i sin gårdhave en sommeraften og lytte til dæmpet latter, mumlen og sang fra alle de andre små gårdhaver, er indbegrebet af Ærø. Allerede på færgen møder man mange, som man er på smil med. Sådan er det at være på Ærø. Her får man hurtigt lært folk at kende og mulighed for at deltage i en masse spændende ting. Når vi er på Ærø, støtter vi bevidst de lokale butikker. Gaver til familien bliver købt her. Jeg ser, at mange fastboende på Ærø håber, at vi fritidshusfolk holder sig borte i denne påske. Det kommer desværre nok helt af sig selv. Mange af os har uden tvivl betydeligt bedre muligheder for at holde afstand til andre mennesker hjemme i vores hverdagsbolig, og alle de aktiviteter, som vi normalt ser frem til at deltage i på Ærø, er suspenderet i år. Dog, alt får en ende. Også denne epidemi. Om kort tid kommer lægekunsten utvivlsomt med en "Corona-pille", som det er sket ved alle andre smitsomme sygdomme i tidens løb. Min bekymring er imidlertid, at Ærø ikke så let forvinder skaderne efter epidemien. Igennem flere år har vi set, hvordan gågaden i Marstal bliver kortere og kortere. Flere og flere butikstyper forsvinder. Mange huse står tomme med salgsskilt. Den udvikling er selvforstærkende. I hvert fald når det gælder et samfund som Ærø, hvis primære varemærke er fællesskab. Når der så oven i købet kommer en periode som denne, hvor fællesskab næsten er blevet noget livsfarligt, skal det gå galt. Ja, museerne vil genåbne. Heldigvis får de nok støtte, men hvad med de små butikker og de små listige steder? Hvis de forsvinder, er der sådan set ikke meget Ærø tilbage. Hvem går tur i en tom by? Jeg tænkte, at de lokale banker måske kunne oprette en slags "katastrofefond", som kunne støtte de nødlidende små forretningsdrivende, sådan at de ikke behøver at dreje nøglen om. Bankerne kunne udstede en slags gavekort, som vi andre køber nu og indløser i butikkerne, når tiderne igen bliver normale. Måske ikke nogen stor hjælp, men dog alligevel en håndsrækning. Hvis man så endda måske kun betaler 500 kr. for det gavekort, som lyder på 600 kr., er der også lidt fordel for køberen.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce