Annonce
Ærø

Debat: Skatteborgerne skal kompenseres for kommunal støtte til golfbane

Læserbrev: Ærø Golfklub mangler penge igen, klubbens økonomi har tilsyneladende aldrig hængt sammen, men selvfølgelig vil klubben bestå - for hvem vil være den der lukker Ærøs golfbane?

Som skatteborger og bidragyder til golfklubben, uden brugsret, savner jeg kendskab til golfklubbens realøkonomiske betydning for Ærø Kommunes økonomi. Når man kan udregne, hvad bryllupsturismen bidrager til med omsætning på Ærø hos alle de mange forskellige erhvervsdrivende, som nyder godt af den, så burde det også være muligt at foretage en beregning på den kommunaløkonomiske betydning af gæstespillere på Ærø Golfklubs baner. Indtil da efterlades jeg med en følelse af, at nu skal kommunen igen betale for, at 220 mænd, 76 kvinder og 3 drenge kan dyrke deres fritidsinteresse.

Det giver anledning til misundelse og forargelse. Selvfølgelig får golfklubben deres tilskud. Hvis jeg sad i kommunalbestyrelsen, ville jeg dog stille som betingelse for det årlige tilskud, at der blev bevilget et tilsvarende beløb til kommunale tiltag, som kom almenheden til gode. Det kunne være 150.000 kroner årligt til en kommunal skov- eller naturfond. Der er meget lidt skov på Ærø, og på denne måde kunne vi hurtigt få mere. Det ville glæde os, der bor her, og de turister, som kommer til øen for dens natur.

Man kunne opkøbe og tilplante jord over vandboringer. Jord, som ellers bliver til skove af solceller, kunne blive til skove af træer. Eller man kunne medvirke til en jordfordeling, så lodsejere, der ønsker at plante skov, fik jord i de meget begrænsede områder i kommuneplanen, hvor skovrejsning er ønskeligt.

Aktuelt kan man med skovrejsningsstøtte fra staten få finansieret tilplantning og hegning og tilmed bevare rettigheden til grundbetaling på arealet. Derved fik skatteborgerne skov, de kunne gå tur i, som kompensation for betalingen til, at en af Ærøs smukkeste lokaliteter opretholdes som et område kun for betalende medlemmer.

Annonce
Morten Brixtofte Petersen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Styrelse retter kritik mod Oure Friskole: Nuværende leder og bestyrelsesformand skulle have gjort noget

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Gør mere reklame for den lokale ungdomsuddannelse

I øjeblikket sidder tusindvis af unge mennesker og overvejer, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter dette skoleår. Langt de fleste - næsten tre fjerdedele - vælger en gymnasial uddannelse. Der er frist for at søge den 1. marts, og valget er vigtigt. Det er immervæk nogle ret definerende år, hvor man lærer en masse fagligt og om sig selv, og derfor er der mange overvejelser, man skal gøre sig, inden man sender ansøgningen af sted. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis de unge mennesker har lidt ondt i maven eller har brug for nogle ekstra lange snakke med deres forældre, inden de træffer det vigtige valg. På Ærø er der grund til at have særligt ondt i maven. Her har der i årevis været en tradition for, at skulle man have en gymnasial uddannelse, så skulle man selvfølgelig over på den anden side af sundet. Og konsekvensen af det er, at så skal man også flytte hjemmefra. Det kan der jo komme nogle meget selvstændige og modne unge mennesker ud af, men det er altså bare tidligt at flytte hjemmefra, hvis man blot er 15 eller 16 år. Men der findes jo gode alternativer til at bo for sig selv, vil mange måske indvende. For eksempel er der mange elever med ærøsk baggrund, der bor på kostskole, blandt andet i Nyborg, ligesom der er en mindre koloni af ærøboer på kollegier i Svendborg. Men uanset hvordan man vælger at indrette sig på den anden side, indebærer det en tilværelse væk fra familien i dagligdagen. Og det er ikke alle, der er parate til det i en så ung alder. Derfor er det også vigtigt, som hf-lærer P.T. Reimer Jensen slår til lyd for i dagens avis, at gøre opmærksom på, at der altså findes et alternativ på Ærø, så man kan blive hjemme i trygge, vante rammer to år længere end ellers. Det alternativ hedder HF & VUC og findes i Marstal. Og hvis man er interesseret i søfart, kan man endda tage den tre-årige "blå" hf. På Ærø hører man om unge mennesker, der kommer hjem efter et mislykket ophold på fastlandet, fordi de ikke trives på grund af hjemve eller andet. Det er ikke noget at skamme sig over, men kan alligevel give knubs og skrammer i selvværdet. Det er synd og kan undgås ved at benytte sig af det lokale uddannelsestilbud. Og hvis man derefter kommer til at mangle et niveau i et fag eller to for at komme ind på sin drømmeuddannelse, kan man altid supplere op. Det er ingen katastrofe. Tværtimod er man modnet med tiden og mere parat til at videreuddanne sig. Både hf selv og den lokale folkeskole, Marstal Skole, og uddannelsesvejledere og kommunen bør derfor gøre langt mere ud af at informere om det lokale tilbud. Det er godt for hf, det er godt for de unge, og det er godt for øen.

Annonce