Annonce
Debat

Debat: Skat på Facebook kan betale for digital ombudsmand

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Ligesom andre private virksomheder er Facebook underlagt lovene i de lande, de opererer i. Det betyder, at de skal overholde de forskellige landes lovgivning.

Det betyder også, at de selvfølgelig nyder den beskyttelse, der følger af lovgivningen, for eksempel retten til at drive virksomhed og retten til ikke at blive diskrimineret til fordel for indenlandske virksomheder og så videre. I Danmark og en del andre lande udmærker lovgivningen sig ved at være vedtaget demokratisk. Desuden skaber lovgivningen nogle fælles spilleregler for de forskellige aktører, til gavn for konkurrencen.

Myndighederne må så sørge for, at lovgivningen efterleves. Pt. sker det ikke i forhold til Facebook. Anklagemyndigheden er først for nylig er begyndt at retsforfølge strafbare handlinger, der foregår på sociale medier og andre steder på nettet. Men Facebook inddrages aldrig. Sådan som jeg har forstået Umbrella-komplekset – de mange sager med ulovligt billedmateriale på nettet, herunder sex med mindreårige – var materialet tilgængeligt på Facebook i flere år. Efter straffeloven kunne Facebook være medansvarlig, men det er tilsyneladende ikke noget anklagemyndigheden har overvejet.

Facebook ser heller ikke ud til at overholde GDPR, EU’s persondataforordning fra 2018. Her er ret skrappe krav til behandling af personoplysninger, og Facebook ser ikke ud til overholde dem. Det gælder især kravene til samtykke. Facebooks ”terms” er temmelig uoverskuelige, og den accept, man skal afgive for overhovedet at komme på, lever ikke op til lovgivningens krav.

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Man kunne her forestille sig, at Facebook og andre sociale medier forpligtes til at slette strafbart indhold. Hvorvidt noget er strafbart, afgøres efter gældende lovgivning. For Danmarks vedkommende altså efter demokratisk vedtagne regler, der allerede har indregnet hensynet til ytringsfriheden. Dette vil selvfølgelig betyde, at det er lidt forskellige ting, der skal fjernes i forskellige lande. Lidt besværligt, ikke 100 procent effektivt, men klart ladsiggørligt. Og klart bedre end nu, hvor lovgivningen ikke følges, og vi er overladt til Facebooks noget skiftende og tilfældige standarder.

Man kunne endvidere forestille sig en kort frist til fjernelse af ulovligt indhold. Fristen kunne tælle enten fra upload eller fra det tidspunkt, hvor det sociale medie bliver opmærksom på ulovligheden. Og det er muligt, at man skulle sondre mellem meget grove ulovligheder som fx at vise mord, grov vold, børneporno, halshugninger med videre, der skulle fjernes med det samme, og andre mindre grove ulovligheder som for eksempel trusler, injurier, nøgenbilleder, der blot skulle fjernes efter 12 timer.

Hvem skulle så afgøre, om et billede på Facebook er ulovligt? Svaret må i første omgang være, at ligesom i alle andre tilfælde må vi selv overveje lovligheden af vores handlinger, ligesom andre naturligvis kan gøre os opmærksomme. Ved uklarhed eller uenighed har vi i en retsstat altid domstolene, men en retssag tager lang tid, og man kunne derfor forestille sig en Digital Ombudsmand, der på linje med for eksempel Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden hurtigt og kvalificeret kunne tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt.

Fordelene er ved en sådan ombudsmand er klare: Det kan gå hurtigt og i hvert fald hurtigere end ved en domstol. Vurderingen foretages af en uvildig instans og ikke bare af den ene part. Vurderingen foretages efter dansk, demokratisk vedtagen lovgivning regler og ikke efter Facebooks interne, uklare og vekslende standarder. Endelig kunne man forestille sig, at ordningen kunne finansieres ved en annonceskat på for eksempel en procent af annonceindtægterne genereret fra danske annoncører.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Øjnene der ser

Det sete afhænger af øjnene, der ser, lyder et gammelt ordsprog. Nyere kommunikationsteorier udtrykker det således: Modtageren, ikke afsenderen, bestemmer, hvad vedkommende får ud af det, der kommunikeres. Det blev jeg mindet om i forbindelse med vores børnekulturfestival i uge 42. Den sidste dag i en uge fyldt med kulturtilbud havde vi et stort arrangement i samarbejde med BioLangeland. Mange vil vide, at vores lokale biograf er et af flere frivillige flagskibe her på Langeland. Hver eneste dag arbejder de frivillige med at give os kulturtilbud som i de største byer. For nyligt blev filmen Le Mans 66 vist, og et større selskab var samlet for at se den. Heraf en del udenøs, som udtrykte stor overraskelse over, at Langeland havde sådan en flot biograf med super lydanlæg og de nyeste digitale muligheder - og nye, behagelige sæder. Jeg skal ikke kunne sige, om de havde forventet en smalfilmsagtig oplevelse i et nedslidt lokale. De blev i hvert fald glædeligt overrasket. Jeg blev også glædeligt overrasket, da TV2/Fyn kontaktede os for at fortælle, at de ville komme og filme den fredag. Det er ingen hemmelighed, at det er vi ikke forvænte med. Fokus var på de frivillige, men det var jo heller ikke noget problem, jævnfør ovenstående. Jeg skyndte mig ned for at tale med dem. For at gøre en lang historie kort talte de lige med mig, men kørte igen. Vores historie havde ikke den rigtige vinkel. Med andre ord: Det var ikke interessant at filme de mange børn og unge, der havde en super dag i biografen, de frivillige var ikke den rigtige slags frivillige, der passede lige ind i indslaget, og de havde faktisk heller ikke hørt om Børnekulturfestivalen. Vi har sendt pressemateriale af sted om festivalen, vi har holdt den siden 2002, og den er kendt udenfor Langelands grænser - men åbenbart ikke i Odense, hvis fokus hvert år (med god grund) er på Harry Potter/Magiske Dage. Jeg bad om at blive ringet op - det blev jeg ikke, så 13 dage efter måtte jeg selv kontakte redaktionen. Det blev jeg ikke meget klogere af, men forsøgte at forklare, at vi også skulle føle os set, og at det alt for tit blev til at åbne nærmeste dør, spørge dem man kender i forvejen og så bringe det nemmeste. Og her kommer overskriften til sin ret: Det afhænger af øjnene der ser. Det er en del af en kedelig tendens, hvor en problematik som de mange arbejdsløse akademikere i København ifølge Berlingske finder sin løsning ved, at en ung akademiker vælger næsten frivilligt at søge helt til Ishøj for at få drømmejobbet. Berlingske var behørigt imponerede. Dén synsvinkel er så meget set fra Rådhuspladsen, når det kan bringes som en sensation, at en arbejdsløs akademiker finder ud af at tage til Ishøj, 30 minutter fra centrum med S-tog. Så hvis Fyns Amts Avis forsvinder, forsvinder vi helt fra mediernes virkelighedsopfattelse.

Annonce