Annonce
Læserbrev

Debat: Skammeligt, at socialdemokraterne vægter skatteprovenu højere end unges sundhed

Læserbrev: Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Det er simpelthen ikke i orden. Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at bremse de triste tal.

Nu kan vi læse i pressen, at Socialdemokratiet planlægger en prisstigning på en pakke cigaretter på sølle 10 kroner. På trods af, at vi ved, at den bedste "medicin" mod rygning blandt unge er høje priser på cigaretter. Det er ganske enkelt skammeligt, at Socialdemokraterne åbenbart vægter skatteprovenu højere end unges sundhed.

Vi har fra Venstres side foreslået at hæve prisen på en pakke cigaretter med 20 kroner, samtidig med at vi sikrer, at cigaretpakkerne gemmes bag disken, så de ikke springer i øjnene på de unge.

Venstre har derudover forslået en række andre initiativer, der samlet set kan bidrage til, at vi i 2030 får den første røgfrie generation i Danmark. Vi ønsker blandt andet et opgør med tobaksproducenternes mulighed for at købe sig ind og bedrive indirekte reklame på festivaler og ved andre store arrangementer, hvor unge færdes. Ligesom vi ønsker røgfri skoletid i grundskolen, på efterskoler og på alle ungdomsuddannelser.

Priserne på tobak var et stort emne op til og under valgkampen tidligere på året. Og det står klart, at der er et bredt flertal i Folketinget, der støtter en prisstigning på mindst 20 kroner.

Såfremt regeringen ikke snarligt indkalder til forhandlinger om initiativer, der kan sikre, at færre unge i fremtiden begynder at ryge, vil Venstre søge opbakning til et flertal uden om regeringen til en prisstigning på cigaretter på mindst 20 kroner.

Vi skal handle, og vi skal handle nu, hvis vi vil have den første røgfri generation i 2030. Det har vores børn og unge fortjent.

Annonce
Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
OB

KOMMENTAR: OB er halvvejs på vippen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce