Annonce
Debat

Debat: Skal vi lave en aftale, kære undervisningsminister?

Mads Valdemar Rønne og Vicky Bender Lorenzen foreslår, at undervisningsministeren sikrer, at alle tog og busser overholder køreplanerne til punkt og prikke, så gymnasieeleverne kan komme i skole til tiden. Arkivfoto: Morten Stricker

Synspunkt: Undervisningsministeren vil gøre op med de useriøse studerende på ungdomsuddannelserne.

Useriøse studerende?

Helt grundlæggende er langt de fleste studerende seriøse og vil gerne passe deres studier. Her betyder stramningen i fraværsreglerne, at hvis du kommer fem minutter for sent, får du 100 procent fravær for timen. Det er ligegyldigt, om det er fordi, bussen er forsinket.

Det er almindelig kendt, at regler skal føles retfærdige, for at de får legitimitet. I dette tilfælde føles det ikke retfærdigt for eleverne, for slet ikke at tale den stakkels underviser, der skal forklare, hvordan det giver mening.

I det gamle system fik eleverne stadig fravær, hvis de kom for sent, men de fik ikke fravær for hele timen, derimod ofte for halvdelen af timen. Det virkede retfærdigt for de fleste. Det nye system er til gengæld langt fra retfærdigt og tilmed uhensigtsmæssigt for elevernes studier. Der vil altid være årsager til, at man ikke har mulighed for at komme til tiden, og de nye regler gør reelt, at elever forlader klasselokalet igen eller lader være at dukke op, fordi det er så demotiverende, at de alligevel bliver registreret som fraværende.

Elever oplever ofte en instrumentalistisk opfostring til kun at fokusere på de tal, de skal opnå, frem for den læring, de kan opnå. Det er takket være regeringens adskillige angreb på uddannelsesområdet, hvilket gør det svært at forestille sig, at der overhovedet er plads til "useriøse studier".

Ungdomsuddannelserne bruger allerede mange kræfter på at mindske fravær og frafald. Nu bliver det for alvor kompliceret for alle. Underviserne skal løse en opgave, hvor der ikke er plads til fleksibilitet og eleverne slæber sig i skole, selvom de er syge.

Med fraværsbekendtgørelsen påpeger Merete Riisager (LA) virkelig et problem, der ikke eksisterer. Gymnasierne har allerede selv på retfærdig vis sørget for et faldende fravær de seneste fem år, hvilket fuldstændig modbeviser Merete Riisagers påstand om, at der er et aktuelt fraværsproblem. Hvorfor ikke lade skolerne fortsætte deres gode arbejde frem for at pålægge dem mere arbejde og yderligere forringelser i elevernes vilkår?

Man kunne også gøre noget vildt. Give friheden tilbage til skolen - lade dem bruge deres sunde fornuft og bedømme rimeligheden. Underviserne ved godt, om det er "rimeligt fravær", så lad dem bruge deres faglighed til at vurdere hvordan den enkelte sag skal håndteres.

Det er klart, at der som altid er nogle elever, der sikkert skal stramme op på deres fraværsprocent. Men så lad den enkelte skole fokusere på at hjælpe de enkelte elever frem for at sløre billedet, fjerne alle nuancer og dermed give alle elever mere fravær.

Hvis det er for meget forlangt, har vi et andet tilbud: Vi vil gerne lave en aftale med ministeren. Hvis hun sørger for, at togene og busserne kommer til tiden, så kan vi godt aftale, at det er retfærdigt, at elever får fuld fravær for timen, selvom de kommer fem minutter for sent. Det er da en rimelig aftale?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Drengestreger langt over kanten

Man kan umiddelbart håbe. Håbe, at det er drengestreger begået i kådhed, når én eller flere har været ude og male graffiti på den tidligere efterskole i Svendborg. Blandt udgydelser som "pussy", "dogshit" og "knepper din mor danske" dukker der dog tre ord frem, som ikke automatisk kan afskrives som drengestreger: "jøder", "dø" og "nazi". Dertil er der malet et hagekors. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at der render en eller flere glødende antisemitter rundt i Svendborg med spraydåser i hænderne. Der skal mere end nogle hastigt skriblede bogstaver på en mur på en forladt skole gemt væk fra alfarvej i Rantzausminde til for alvor at vække minderne om de rædsler, der tidligere har ramt det jødiske folk. Fra mere eller mindre tilfældige pogromer til det industrialiserede nazistiske folkedrab. Men ikke ret meget, og de er der desværre: tegnene. Så bliver der væltet jødiske gravsten, og så vågner et jødisk ægtepar op til en påklistret jødestjerne på deres postkasse. Vi har efterhånden levet i det så længe, at det ikke længere er noget, vi taler om i den offentlige debat, at der jævnligt står bevæbnet politi og bevogter jødiske institutioner. På grund af et konkret terrorangreb med et konkret offer. Og nej, der går ikke partout en lige linje fra drenge med spraydåser til terrorister med våben, men vi skal begynde et sted, og vi kunne passende begynde med at tage en snak med vores drenge og fortælle dem, at der også er forskel på drengestreger. For det er stærkt bekymrende, hvis drengestreger også rummer antisemitisme eller racisme for den sags skyld. Det skal både vi og vores drenge holde os for gode til. Hver gang der bliver malet et hagekors, væltet en gravsten eller skrevet, at jøder skal dø, så bliver budskabet en smule mere legitimt, hvis ikke vi som samfund siger klart og tydeligt fra. Der er ikke nogen tvivl om, at der er travlt i Fyns Politi, og der er måske ikke så meget at sige til, hvis hærværkssagen fra Rantzausminde ender langt nede i en sagsbunke, men det ville være rart, om politiet kunne afsætte ressourcer til at finde gerningsmanden eller -mændene og give dem det gevaldige rap over fingrene, som de fortjener.

Annonce