Annonce
Debat

Debat: Sikker på bøde - køb en knallert

Det glade vanvid. Jeg kæmper for at finde en tillidsvækkende brugt scooter.

Øjnene løber i vand, og jeg er tæt på at give op: Mange af de kværner, der tilbydes, er jo direkte ulovlige, og det er et salgs-argument, at knallerterne mestrer både 60 og 90 km/t. I realiteten kunne politiet få bødeblokkene til gløde ved at kikke annoncer og at tage ud til udbyderne med rullefeltet.

Det er det rene wild west. Min konklusion er klar: Så la’ da vær'.

Men jeg kom til at love et yngre medlem af familien, at ”den ged skulle morfar nok få barberet.”

Knægten fik sin knallert, købt privat med forsikring om, at den er helt lovlig.

- Den kan komme op på 42 km/t ned ad bakke, lød tilføjelsen.

Købet efterlader også en anden følelse af utryghed: En 30 knallert må kun køre 30 km/t, siger loven.

Det tolker knallertfolket som: Giv bare gas. Politiet gør intet, hvis Du holder dig under 42 km/t. Men hvor står det skrevet?

Annonce
Jørgen Mejrup skriv er om udfrodringerne ved at købe en knallert. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce